Jordforbedringskur

Havens jord skal være dækket med grønne planter så stor en del at året som muligt. Og ikke mindst midt i vækstsæsonen er det vigtigt at udnytte solens energi til størst mulig planteproduktion.

En grønafgrøde

Når vi får store og små stykker bar jord i køkkenhaven i løbet af sommeren, vælger vi som regel at plante eller så endnu en afgrøde – hvis det kan nås. Men vi kan også vælge at så disse stykker helt eller delvist til efterhånden med en grønafgrøde, som kan samle næring i sine grønne plantedele og rødder til at gøde næste års planteproduktion med. Og i tilgift får vi en en god og levende jord.

Jordforbedringskur

Juli og begyndelsen af august er det helt rigtige tidspunkt til at give køkkenhavens ledige bede en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

Jorden skal løsnes

Jorden løsnes, helst i to spadestiks dybde, men uden at jorden endevendes. Den løse jordstruktur skal nu fastholdes ved, at man sår grøngødningsplanter, som i den lune, fugtige sommerjord lynhurtigt kan etablere sig med et dybt og fint forgrenet rodnet. Det er vigtigt, at jorden er fugtig inden jordbearbejdning og såning. Frøene spirer på kort tid, og så kan man bare håbe på, at tordenbyger og regnskyl holder sig væk, indtil rødderne har gennemvævet den løse jord. Alt arbejdet kan faktisk ødelægges af et eneste rigtigt kraftigt regnskyl.

Valg af planter til jordforbedringskur

En blanding med forskellige hurtigtvoksende grøngødningsplanter giver den bedste jordgennemvævning. Om sommeren er det vigtigt, at der hurtigt kommer nogle enkelte planter, såkaldte ammeplanter, op med store blade, som kan skygge lidt for de mere sarte kimplanter. Boghvede er en god ammeplante. Lupiner vokser hurtigt til, ligeså hestebønner, solsikker, raps og honningurt. Fodervikke og vintervikke slynger sig op om de mere stive arter. Hvid og gul stenkløver er gode til at løsne kompakt jord med, da deres rødder går flere meter ned i jorden. Det er vigtigt, at blandingen indeholder både bælgplanter og ikke bælgplanter, men ellers er selve blandingen ikke det vigtigste, man kan udmærket begynde med at bruge de grøngødningsfrø, som man har på lager.

Hvis man bruger kløver som bunddække, skal man være opmærksom på, at man hermed får et overvintrende grønt plantedække. Blodkløver, sneglebælg og jordkløver udsået efter Sct. Hans giver sikre overvintrende kløverplanter. Vintervikke og stenkløver overvintrer også grønne, medens de øvrige nævnte planter ødelægges af vinterens frost.

Jordkløver som mellemkultur

De planter, som man sår eller udplanter sidst på sommeren som 2. afgrøde, f.eks. jordbærplanter, ræddike, grønkål, pak choy, når sjældent at udnytte hele pladsen. Som mellemkultur kan man så striber med jordkløver. Jordkløveren vil overvintre og skabe god læ for f.eks. jordbær vinteren igennem samtidig med, at der tilføres jorden organisk materiale ved nedklipning og senere omhakning. Mellem rækker af overvintret jordkløver vil der næste forår være et godt mikroklima, hvor man tidligt kan så salat, radiser m.m.

Vårsalat som mellemkultur

En anden god stribeafgrøde er vårsalat, som ikke giver så stor en bladmasse, hvorimod den danner en hel tæt måtte af rødder ned i 25–30 cm dybde, som holder på jordstrukturen vinteren over. Vårsalat skal sås i første halvdel af august. I øvrigt er det let selv at høste frø af vårsalat. Og vårsalatens friskgrønne blade er gode til at peppe vinterens salatskål op med.

Undersåning af porrer

I sidste halvdel af juli kan man underså porrerne med jordkløver. Jordkløveren generer tilsyneladende ikke porrene. Gevinsten ved undersåning ligger i, at jorden bliver beriget med ekstra organisk stof fra jordkløverens rødder og i en god høst foråret igennem af grøn kløvertop til jorddække, f.eks. mellem jordbærrene.

Nedklipning af grøngødning

I løbet af sommeren er det ofte nødvendigt indtil flere gange at nedklippe undersåningen mellem kål, tomater osv. Til nedklipningen er en saks beregnet til klipning af græskanter god, eller hæksaksen, hvis der er plads nok.

Til grønbrakarealer kan man bruge en le. Hvis jorden er jævn kan man bruge græsslåmaskinen indstillet til at slå så højt oppe som muligt – det giver et meget flot resultat. Men husk altid, at der skal slås/klippes over vækstpunktet, og ikke alle grøngødningsplanter tåler nedklipning.