Undersåning – på det rigtige tidspunkt

Jo flere planter, vi dyrker på jorden hen over året og mulder ned i jorden, jo mere frugtbar bliver jorden. Bruger vi kvælstoffikserende afgrøder, tilfører vi desuden jorden ekstra kvælstof til gavn for næste års afgrøde.

Undersåning

En af metoderne til at dyrke flere planter på et stykke jord er undersåning, hvor man sår grøngødning under en normal grønsagsafgrøde. Det er især velegnet under majs og kål, hvor man normalt sår kløverarter ud et par uger efter udplantning. Ved at dyrke kløver, som er kvælstofsamlende planter, tilfører man jorden ekstra kvælstof, som næste afgrøde kan udnytte. Til undersåning er det vigtigt at bruge konkurrencesvage kløverarter. Arter som jordkløver og sneglebælg er velegnede og velafprøvede til undersåning.

Kløverafgrøden muldes ind i jorden sent efterår eller tidlig forår, og kan således være med til at give en grøn køkkenhave vinteren igennem, hvor jordstrukturen beskyttes optimalt. For tidlig indmuldning i efteråret kan betyde, at kvælstoffet udvaskes af vinterens nedbør. Hvis man året efter skal dyrke afgrøder med dybe rødder, vil de normalt kunne nå ned og få udnyttet kvælstoffet, selv om det vaskes et stykke ned i vinterens løb. Men afgrøder med rødder, som ikke går længere end 25–40 cm ned i jorden, kan normalt ikke nå ned og udnytte kvælstoffet. Det gælder f.eks. jordbær, løg og salat, og her bør indmuldningen vente til foråret. Det er jo ærgerligt at miste kvælstof, som skal erstattes.

Får havens planter ikke fat i kvælstoffet, udvaskes det – og ender i sidste ende i havmiljøet, hvor det er med til at skabe iltsvind.

Overvintrende kløverafgrøder skal indmuldes senest tre uger før bedet skal tilplantes, eller der skal sættes løg eller kartofler. Skal man så i bedet, er det bedst at indmulde om efteråret, eller fjerne plantedelene over jorden i foråret, inden man bearbejder jorden til såning. Den grønne top kan bruges som mobil grøngødning, f.eks til jorddække et andet sted i haven i foråret.

Undersåning skal ske på det rigtige tidspunkt

Det kræver erfaring at få sået kløver ud på det rigtige tidspunkt i forhold til størrelsen på hovedafgrøden.

Sår man for tidligt, kan kløveren komme for godt i gang i forhold til hovedafgrøden og i værste fald udkonkurrere den. Normalt vil den dog kun påvirke hovedafgrødens vækst i en eller anden grad. Derfor skal man aldrig så samtidig med, at man udplanter små planter. De skal først nå at komme i god vækst. Nedklipning, evt. flere gange, kan dog hæmme en for kraftig undersåning og give hovedafgrøden overtaget igen. Men det skal gøres hurtigt, så snart man ser problemet.

Sår man for sent, er hovedafgrødens planter så store, at de skygger så meget for de fremspirende kløverplanter, at de går ud på grund af lysmangel. Man kan her se kløverplanter i bedets udkant, hvor de får lys nok, mens de små planter langsomt forsvinder igen inde under planterne, når disse lukker helt for lyset.

Er de sået på det rette tidspunkt, kommer de så godt igang – uden at udkonkurrere hovedafgrøden, at de kan vokse nedenunder hovedafgrøden – selv når planterne her blive store og skygger ret meget.

Ved såning af grøngødning, venter man normalt med at så til et gunstig tidspunkt med fugtig jord og gerne regn. Men med undersåning kan man ikke tøve ret mange dage, men er nødt til at så, når planterne i hovedafgrøden har nået en passende størrelse. Man kan derfor blive nødt til at gennemvande bedet dagen før såning. Er det en meget tør og varm periode, kan man hveranden dag lige sætte vanderen til i kort tid, så overfladen holdes fugtig. Kløverfrø spirer indenfor en uge.

Jordkløver under grønkål

Nedenfor kan man følge en undersåning af to bede med grønkål, hvor kålplanterne var lidt forskellige i størrelsen i de to bede ved såningen af jordkløveren. Det giver et godt billede af, hvor kritisk det kan være at ramme det rigtige såtidspunkt. Men øvelse gør mester siger man, og det gælder også undersåning.

Grønkålen blev dyrket som 2. afgrøde efter skalotteløg, som blev taget op 9. juli. Bedet blev gødet til den ny afgrøde.

Etablering af grønkålsplanterne i de to bede

I bed 1 til venstre blev grønkålen sået mellem rækker af skalotteløg, nogle uger inden optagning. I bed 2 blev der plantet grønkål ud lige efter optagning. Billederne er fra 9. juli. Foto: Karna Maj

Undersåning med jordkløver

Jordkløveren blev sået 14 dage efter udplantning, og her er den spiret frem 30. juli. Planterne i bed 2 var væsentlig større – man kunne allerede ved fremspiringen se, at der var dårligere fremspiring i midten af bedet under planterne, men dog en del kimplanter. Der blev vandet under fremspiringen, da det var en periode næsten uden nedbør. Foto: Karna Maj

Jordkløveren er etableret

Her den 26. august har jordkløveren etableret sig rigtig godt i bed 1, mens den i bed 2 kun vokser lige så godt i kanterne af bedet, hvor der er lys nok. Inde midt i bedet har næsten ingen planter overlevet. Foto: Karna Maj

Store grønkål med undersåning

Selv om grønkålsplanterne i bed 1 nu er næsten lige så store som i bed 2, så vokser jordkløveren stadig perfekt i bed 1, mens de få planter, der er tilbage inde under de store grønkål i bed 2 slet ikke vokser. Billederne er fra 3. september. Foto: Karna Maj

Grønkålsbedet i september

Billedet her er fra 17. september, og jordkløveren klarer sig stadig fint under de store planter i bed 1. Foto: Karna Maj