Oliehør

Almidelig hør, Linum usitatissimum, er enårig spinkel plante, mere eller mindre forgrenet og små lancetformede blade. Blomsterne er små og traditionelt lyseblå, men der er nu fremavlet sorter af oliehør, som har hvide blomster. Frøene sidder i en kapsel med 5 rum og med ialt 10 frø. Almindelig hør bliver 60–120 cm høj, mens planten kun fylder ca. 5 × 5 cm i renbestand.

Oliehørs blå blomster er så smukke i juni, at man kan så dem som sommerblomster i havens blomsterbede. Foto: Karna Maj

Oliehør og spindehør

Artens oprindelse kendes ikke, men den har været dyrket i mere en 10.000 år og omfatter to nytteplanter:

• Oliehør, som i høj grad er en nytteplante, da dens frø bruges både til hørfrø og fremstilling af linolie. De brune, glatte frø indeholder op til 40% olie. Hørfrø er meget sunde og bruges som kosttilskud, dog ikke i for store daglige doser. Det er også en gammel medicinsk plante, og indtagelse af hørfrø bruges stadig ved afføringsproblemer. Hørstrå snittes og sælges som hestestrøelse. Oliehør bruges som grøngødningsplante, oftest sammen med andre arter, men den er ikke kvælstofsamlende. Den er til gengæld meget smuk brugt i såvel blomster- som køkkenhave.
• Spindehør bruges om navnet siger til tekstiler, og denne plante er uden ret mange forgreninger og bliver op til 120 cm høj. Den er således ikke særlig interessant som grøngødningsplante.

Rød hør og flerårige hørarter

Der findes andre hørarter, bl.a. rød hør, Linum grandiflorum, som også er enårig. Desuden staudearter som Østrigsk hør, Linum austriacum, steppehør, Linum perenne ssp. perenne, og gul hør, Linum flavum. Disse flerårige hørarter vokser naturligt i steppeområder. Se mere om disse arter i artiklen Staudehør.

Oliehør som grøngødningsplante

Oliehør har en hovedrod med en del siderødder. Hør foretrækker en lettere jord og trives ikke i kolde, våde jorde. Sået om sommeren trives den dog udmærket på en almindelig god muldjord. Generelt vokser den langsomt, hvis jordtemperaturen er lav, og derfor kan det ikke betale sig at så den før fra maj. Den er længe om at komme i blomst, da planten kræver en varm periode for at udvikle blomster og frø. Sået midt i juli vil den kunne nå at blomstre fra midt i september og til frosten kommer. Den vokser bedst i jorde med en pH på 6–8.

Oliehør konkurrerer dårligt med ukrudt, og derfor er det bedst at anvende den som en del af en grøngødningsblanding, hvor den lidt stive plante kan være med til at stive de andre grøngødningsplanter af. Men den kan som billedet viser også bruges i renbestand. Til renbestand udsås 80 g pr. 10 m².

Hør i renbestand som bunddækkende afgrøde. Den Økologiske Have. Foto: Sten Porse / Wikipedia

Desuden kan man så den i rækker mellem afgrøderne i køkkenhaven, hvor den vil pynte med de blå eller hvide blomster. Sås den som række med ikke for mange planter pr. meter, vil den ikke være en alvorlig konkurrent til de forskellige grønsager, og den ikke skygger ret meget. Men den lette plante med de mange små blomster er fin i køkkenhavens bede.

Oliehør med hvide blomster i et bed med kål. De er sået tyndt som mellemrækker samtidig med kålene først i juli. Kålene skal overvintre som store planter og give tidlige kål i foråret. Rækkerne med oliehør er til pynt, men måske kan de visne planter også give lidt læ i vinterhalvåret til kålplanterne. I sensommeren har oliehørplanterne fungeret som bærere af fiberdugen, så der har været ekstra luft omkring kålplanterne og dermed mindre risiko for rådangreb under fiberdugen. Foto: Karna Maj

Oliehør laver jordtræthed på et enkelt år, og derfor bør den kun sås på samme jordstykke med 5 års mellemrum. Oftere såning kan også resultere i opformering af hørsygdomme. Den ikke i slægt med andre planter i køkkenhaven, og kan derfor bruges frit mellem de dyrkede afgrøder.

Hørplanten kan plukkes til tørring i frøstadiet og bruges i buketter med tørrede blomster.

En god insekt- og faunaplante

Hør er en god insektplante, men den enkelte blomst indeholder kun ganske lidt pollen og nektar.

En blanding af oliehør, boghvede og havre kan udsås i maj og vil danne en god vegetation for høns, fasaner og agerhøns at færdes i, og den vil danne en planteskærm, som kyllingerne kan gemme sig under for rovfugle. Både blade og frø vil være god føde, og blomsterne tiltrækker insekter, som er vigtig føde for især agerhøns.

Frø og sorter

Der er intet i vejen for at forsøge sig med at så fra en pose hørfrø i køkkenet. Man kan hurtigt se, om frøene spirer.

Frø af oliehør købt som grøngødningsfrø er dog ganske billige, og så er man sikker på, at der er god spiring. Oliehør har normalt lyseblå blomster, men er man heldig kan man også få oliehør med hvide blomster. Sorten Abacus har hvide blomster (kunne i 2012 fås hos Trifolium Frø).

Oliehør med hvide blomster. Her kan man se den stive stængel, som fint bærer de lidt hængende sidegrene. Foto: Karna Maj

Hvid hør sammen med honningurt i en efterafgrøde ved siden af et bed med salat i stok og rødbeder med røde blade. Foto: Karna Maj