I de seneste par år har økologiske landmænd set eksempler på en uforklarlig misvækst i kløvergræsmarkerne. Fænomenet omtales som kløvertræthed. Det er ikke, fordi landmændene er blevet trætte af kløver, eller at kløveren er blevet træt. Begrebet dækker over et mere komplekst problem. Ofte er det hvidkløver, der er problemer med. Det er alvorligt, for planten er nøgleart i forsyningen af kvælstof og en vigtig foderplante i det økologiske jordbrug.
Der er i de fleste tilfælde tale om dårlig vækst og dårlig spiring på de marker, hvor der tidligere har groet kløver eller kløvergræs. Hvorfor nu det? Mistanken retter sig mod sædskiftet.
Trods økologiens krav om mangfoldighed i afgrødevalg, naturindhold og driftsmetoder, kan de økonomiske vilkår få landmanden til at forsimple sædskiftet og lade samme planteart optræde for ofte på samme jord. Misvæksten er signal om, at der er noget grundlæggende galt med sædskiftet.
Hvidkløver, der vokser i en ikke-kløvertræt og en kløvertræt jord. Den trætte er fra et økologisk kvægbrug ved Hobro. Kløveren er spiret frem helt normalt, men væksten er gået i stå i den trætte jord. Foto: Danmarks JordbrugsForskning
Hvor alvorligt skal vi tage problemet i den økologiske have? Fænomenet med »uforklarlig« misvækst er kendt, men meget lidt undersøgt. Kan grøngødning give problemer i vore haver?
Bælgplanterne – og især kløverarterne – er vigtige som grøngødning, dækafgrøde eller efterafgrøde i den økologiske have. De små arealer gør det vanskeligt at »flytte« planterne. De kortvarige afgrøder og den relativt store mangfoldighed anser vi almindeligvis som tilstrækkelig beskyttelse mod sædskiftesygdommene i køkkenhaven. Alligevel er der grund til at overveje, om man kan forebygge problemet.
Det kræver et overblik over samspillet i økosystemet og den enkelte plantearts del i dette samspil.
Her er ingen kløvertræthed, men frodig kløvervækst. Foto: Karna Maj
Når væksten af »uforklarlige grunde« ikke lykkes, sker det ofte pludseligt og opdages for sent. Hvad er der sket?
Det hurtige svar er, at man har dyrket samme planteart for længe på samme sted. Men hvor mange år skal der gå? Her er budene forskellige. Måske 4, 6 eller 8? Det afhænger af flere forhold. Er der tale om renafgrøder eller blandinger, helårsafgrøder eller kortvarige afgrøder? Jord, klima og dyrkningsmetoder spiller også ind. Det hele bliver et meget komplekst billede.
Den enkelte plante har en bestemt rolle både som aktiv og passiv deltager i økosystemets dynamik. Samspillet mellem plante, jord, klima, dyr og gartner er mangesidigt. Det er vanskeligt at undersøge og beskrive, for sammenhængen ændrer sig hele tiden, og det gør det vanskeligt at finde årsagerne. De væsentligste skal findes under jordoverfladen.
Forklaringer på misvæksten stykkes som regel sammen fra 3 vidensområder: Kemi, biologi og kulturmetoder.
En planteart har sit særlige vækstmønster, som ved ensidig dyrkning efterhånden tømmer jorden for livsvigtige mikronæringsstoffer. Eller plantearten afgiver kemiske forbindelser til jorden, hvor de ophobes og bliver væksthæmmende. I første tilfælde er løsningen at tilføre de manglende næringsstoffer. Iandet tilfælde kan en grundig jordbearbejdning være løsningen.
Ensidig dyrkning opformerer skadevoldere. Planten er jo en ressource for andre livsformer. Jo længere tid en ressource er tilgængelig på samme sted, desto større er sandsynligheden for, at den bliver udnyttet. Det kan være »angreb« fra virus, bakterier, svampe, insekter, orme eller større dyr.
Eksempel: I de »kløvertrætte jorde« i landbruget fandt man i 2004 en sammenhæng til en rundorm, kløvercystenematoden, som lever af rodknoldene på hvidkløveren, muligvis i et samspil med svampe. I artiklen Kløvertræthed – er nematoder årsagen? fra 2009 melder forskerne om at have fundet mere udtalt sammenhæng mellem antal af rodsårsnematoder og kløvertræthed end mellem kløvercystenematoder og kløvertræthed.///
Den »simple« løsning kunne være at finde nematoderesistente sorter af hvidkløver. Den mere »raffinerede«, men svære løsning, er at tilpasse sædskiftet, så problemet ikke opstår.
Midlet mod den sædskiftebetingede misvækst må være at skabe et samspil mellem de ekstensivt udnyttede områder i haven og den intensivt dyrkede køkkenhave. I bunden af hækken, i staudebedet og under buske og træer ligger jorden relativt urørt. Her sker ikke de store indgreb. Livsvilkårene er stort set ens fra år til år. Forudsigeligheden er stor, og der udvikler sig en mangfoldighed af livsformer. Ikke så mange af hver art, men mange forskellige. Vi taler om en udvikling mod et modent økosystem.
I køkkenhaven ændrer vi på livsvilkårene i jordbunden, bl.a. når vi jordbehandler, vander og gøder. Vi sår eller planter forskellige arter fra år til år. Sædskiftet skal netop gøre det svært at forudsige, hvilke livsvilkår der vil være på det enkelte sted i bedene.
I køkkenhaven fastholder vi økosystemet i et umodent eller ungt udviklingstrin. Hvis vi alligevel får opformering af skadevoldere, kan der komme hjælp fra de mange forskellige organismer, der trives i havens »udyrkede områder«. Nogle af dem vil kunne gå ind og regulere de skadevoldere, som pludselig optræder i store mængder i køkkenhaven.
Vi har altså brug både for et gammelt og et ungt økosystem i haven. Men det er en vanskelig balance at opretholde på et lille areal.
I små haver, hvor der ikke er plads til et systematisk sædskifte, må man håbe på, at der ikke opstår problemer. I den lidt større have bør man tage problemet alvorligt og indføre et 6-årigt sædskifte i bedene.
Man kan forebygge sædskifteproblemer med grøngødningsafgrøderne ved at følge disse råd:
I den lille have kan man øge mangfoldigheden på et bed ved at dyrke flere slags grønsager og grøngødning i løbet af en sæson. I foråret blev her sat 2rækker løg, 1række gulerødder og 2rækkker løg. Da løgene var udvoksede og i gang med at modne af, blev der plantet en række grønkål imellem de to løgrækker i hver side af bedet og der blev undersået med jordkløver. Bedet ligger desuden op til et mere modent økosystem med frugttræer, hvor der vokser rabarber og solbærbuske. Foto: Karna Maj
Artiklen har været bragt i tidsskriftet Praktisk Økologi i 2005 med baggrund i de tre førstnævnte artikler. Den sidste artikel er fra 2009, hvor der er nye oplysninger, men man har endnu ikke fundet hele forklaringen på kløvertræthed.
Kløvertræthed. Grøn Viden Markbrug 305. December 2004. Af Karen Søegaard, Kaare Møller, Birgit Jensen, Susanne Elmholt og Jens Bonderup Kjeldsen.
Kløvertræthed – hvad er det?. Seniorforsker Karen Søegaard1 & projektforsker Kaare Møller. Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse. 2005.
Kløvertræthed er koblet til tidligt nematode-angreb. Af Kaare Møller og Karen Søegaard, Danmarks JordbrugsForskning. Nyhedsbrev fra Forskningscenter for Økologisk Jordbrug · December 2004 · nr. 6
Kløvertræthed – er nematoder årsagen?. Af Lars Monrad Hansen og Karen Søegaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 2009.
I en økologisk dyrket have bruger man ofte kløver som undersåning under kål eller som en del af en grøngødningsblanding. Det er derfor vigtigt at undgå kløvertræthed i haven. Foto: Karna Maj
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Grøngødning > Kløvertræthed
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…