Vintervikke, Vicia villosa, er en enårig overvintrende plante, som har klatrende stængel med skudlængde på op til 1,5 meter. Stængel og blade er mere eller mindre uldhårede, afhængig af sort. Den oprindelige vildform er sandvikke, Vicia villosa.
Her har vintervikke i maj fundet god støtte i bl.a. katost og oksetunge. Foto: Karna Maj
Vintervikke er fordringsløs, men vokser særlig godt på ikke for sur sandjord. Knolddannelsen fremmes af et vist kalkindhold i jorden. Vintervikke trives også på tungere jorder, blot de er rimeligt gennemtrængelige.
Planten hører til egne med varme, fugtige efterår. Udsået efter midten af juli overvintrer planten og tåler tørke i det følgende forår.
Ved tidlige forårsudsåninger danner den i starten en lidt tyndere bestand end fodervikke, Vicia sativa. Senere udvikler vintervikken imidlertid en meget tæt vegetation. Plantens naturlige såtidspunkt ved varm jord i højsommer giver en hurtig udvikling og godt jorddække. Vintervikke kræver støtteplante. Arten er ret skygge-tolerant.
Udsået i sensommmeren vokser vintervikken hurtigt til og giver et godt jorddække. Foto: Karna Maj
Alle udsåninger vil blomstre efter 5–8 uger ved en skudlængde på 40–50 cm. Udsåninger før midten af juli visner i løbet af efterår og vinter. Vinterdækket fra senere udsåninger består i et tyndt lag af fine, grønne stængler og blade.
Planten har en middeldyb pælerod med få side- og finrødder, som gennemvokser hele pløjelaget. Rødderne trænger ind i spalter og omspinder jordklumper. I den varme årstid er roden i stand til at gennemtrænge fortættet jord. Vintervikke har bedre rodformåen end fodervikke.
Vintervikke giver et godt proteinrigt foder. Den er særlig anvendelig i vinterafgrøder til opfodring i foråret. Den udsås ofte sammmen med vinterrug. Sammen med blodkløver og italiensk rajgræs har den været fast partner i den såkaldte »Landsberger-blanding«, som anvendes som overvintrende efterafgrøde ti foder.
Efterafgrøde med havre, honningurt og vikke, fotograferet midt i september. Foto: Karna Maj
Vintervikke sammen med havre og honningurt. Vintervikken er den smalbladede plante i midten af billedet. Foto: Karna Maj
Tilstrækkelige fugtighedsforhold ved spiring er meget afgørende. Hvis dette forhold er i orden, tåler den et ret groft såbed.
Etablering fremmes ved tromling efter såning.
Det kan betale sig at ridse frøene med groft sand før udsåning i sommertiden. Herved åbnes den hårde frøskal, og frøene har lettere ved at optage det nødvendige vand til spiring.
Højde | 60–120 cm |
Vækstmåde | Klatrende |
Jorddække | Tæt |
Livsvarighed | Enårig, overvintrende |
Kvælstofsamlende | Ja |
Føde til bier | Nektar |
Føde til vild fauna | Hjorte og fugle |
Anvendelse | Hoved- og efterafgrøde |
Diverse oplysninger | Hurtig udvikling |
Vintervikke har en klatrende stængel. Foto: Karna Maj
Fremspring af efterafgrøde. De grønnne er havreplanter, mens vikken er på vej op med rødlige spirer. Foto: Karna Maj
Kimplanter af vintervikke er let genkendelige. Foto: Karna Maj
Hvis et stykke med overvintret vintervikke får lov til at vokse i foråret, ender det i juni som et gedigent plantedække med et væld af blomster til stor glæde for insekterne. Foto: Karna Maj
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Grøngødning > Vintervikke
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…