Æbleforædling i praksis

Af Johannes Øydvin, forsker

Æblet er en dejligt frugt, som gennem målrettet og velplanlagt kombinationsforædling kan gøres endnu bedre – og det helt uden brug af nogen form for genmanipulation. Har man lysten og evnerne og et vist areal til rådighed, så kan man opleve stor spænding og en interessant beskæftigelse i at udvikle sine egne æblesorter. Målet bør være at skabe letdyrkelige, miljøvenlige kvalitetssorter, som er tilpasset de nordiske vækstvilkår og har forskellige modningstider.

Norden er et marginalt område for dyrkning af æbler, og det er en stor udfordring at udvikle sorter til vores korte vækstsæson og lave temperaturer. I dag forædler man æblesorter ved Sveriges lantbruksuniversitets afdeling i Balsgård og i Norge ved Graminors afdeling i Njøs. Ved Universitetet i Ås er sortsforædlingen af æble under udfasning.

Æblesorten Ritt Bjerregaard

Ritt ­Bjerregaard – en vellykket krydsning fra 1998 af ­Johannes ­Øydvins egne sorter – ­Katinka og Ingelin. ­Navnet på en ny sort skal ­godkendes af den, som evt. lægger navn til. Foto: Jeanette Brun

I Danmark afsluttede man forædlingsarbejdet ved Blangstedgård forsøgsstation ved Odense i 1950’erne. Den sidste nummersort, som de havde til afprøvning, blev aldrig lanceret som sort, da den viste sig at være meget modtagelig for Gloeosporium-svampe. I dag er der ingen forædling af æbler i Danmark.

Gamle, vigtige æblesorter som Filippa og Ingrid Marie opstod fra frøformerede træer med ukendte forældre. Begge blev opdaget på Fyn af personer, som havde evnen til at se og forstå den store dyrkningsværdi, som disse to sorter besidder. Da svenskerne udviklede sorten Aroma, var det med danske Filippa og Ingrid Marie som forældre.

Ved sortsforædling forstås fremstilling af frøplanter, dyrkning af dem og udvælgelse af de mest egnede til privat og/eller kommerciel æbleproduktion. Hvis man derimod på en eksisterende sort opdager en gren, som ved en mutation giver f.eks. mere røde æbler, regnes det normalt ikke for sortsforædling.

Lidt botanik

I naturen rådner de modne æbler på jorden. Året efter vil kernerne spire og vokse op til såkaldte frøtræer. Disse er alle genetisk forskellige og vil variere meget med hensyn til en række egenskaber. I praksis er alle vilde frøtræer af dårlig kvalitet. Dyrkede æblesorter er derimod blevet udvalgt og videreforædlet siden romertiden. De er kloner, som formeres vegetativt. Indenfor en klon (sort) er alle træer som udgangspunkt genetisk identiske.

Æbletræer har hun- og hanorganer i samme blomst, men er normalt ikke selvbestøvende, dvs. at sorten ikke kan sætte frugt med sin egen pollen. Et æbletræ må derfor have pollen fra en anden æblesort i nærheden.

Midt i æbleblomsten sidder hunorganet, som består af en frugtknude med fem grifler og støvfang. I en ring udenom i samme blomst sidder hanorganet, som består af støvtråde med støvknapper.

Fri bestøvning

Den mest enkle form for sortsforædling er at så en større mængde kerner fra en god, kendt sort, som er frit bestøvet. Vokser modertræet tæt ved en samling af nyere, avancerede sorter, kan man være heldig at finde afkom på sortsniveau, men det vil være usikkert, hvem der er faderen. I et effektivt avlsprogram er det vigtigt at have fuld kontrol over begge forældre. Arven fra faderen er lige så vigtigt som arven fra moderen, og man bør vælge faderen blandt de allerbedste af de aktuelle fædre. Metoden med fri bestøvning kan derfor ikke anbefales.

Kontrolleret bestøvning

Planlagt kombinationsforædling, dvs. forsøget på at kombinere det bedste fra to kendte forældre, er den anbefalede metode til forædling af æbler. Indsamlingen af støvknapper fra en udvalgt fadersort, tørringen af dem og udførelsen af en ­kontrolleret bestøvning er meget mere enkel, end man tror.

Indsamling og tørring af støvknapper

Pollenet kan indsamles på forhånd. Man plukker den midterste blomst i en klase på ballonstadiet, skraber støvknapperne af og tørrer dem på en tallerken ved omkring 20 grader i ca. 2 døgn – dvs. til støvknapperne er tørre nok til, at man kan knuse dem med den flade ende af en blyant. Derefter føres pollenet med en pensel over i små glas, som er fyldt til en centimeter fra kanten med syltevoks. Det er bedst at fordele pollenet i flere glas. Husk at skrive navnet på fadersorten på glassene. Glassene lukkes med plastiklåg, som man har lavet et lille hul i. Det tørrede pollen er spiredygtigt i flere dage, når det lagres i tør atmosfære ved temperaturer ned mod nul grader.

Emaskulering af modersorten

æbleblomst klar til bestøvning

Emaskuleret æbleblomst klar til bestøvning med indsamlet pollen. Foto: Flemming Thorninger

Når man har valgt et egnet modertræ, skal man fjerne bæger- og kronblade samt hanorganerne (støvdragere og støvknapper) fra de blomster, som man vil bruge til krydsningen. Man starter med at knibe midterblomsten af, når den åbner sig. Sideblomsterne, som skal emaskuleres, er da på ballonstadiet. Blomster, som er begyndt at åbne sig, kan være besøgt af insekter, og kan ikke bruges.

Man skærer nu forsigtigt rundt om blomsterknoppen med en skalpel, og kronblade, bægerblade og støvdragere vippes af i en samlet operation. Der skæres i en højde svarende til godt og vel midt på frugtknuden, som ikke må beskadiges. Blomster, som har mistet deres blikfang, besøges ikke af insekter, og isolering er derfor ikke nødvendig. Som regel emaskuleres to blomster i en klase. Resten fjernes.

Bestøvning

Afhængigt af temperaturen går der gerne en til tre dage fra emaskuleringen, til støvfangene er klæbrige og klar til at modtage pollen. Bestøvningen udføres på tørre planter og helst ved vindstille. Blæser det under bestøvningen, må man sørge for at holde glasset med pollen mest muligt i læ. Låget på glassene erstattes af en tommeltot over åbningen. Den løftes, hver gang en eller flere grifler med klæbrige støvfang dyppes i pollenet. Er man hurtig nok, kan denne bestøvningsmetode også bruges ved svag vind.

Det kan være godt at starte øverst på en større gren og så gå systematisk ned ad alle smågrene. Under sidste sidegren sættes en etiket med navn på moder og fader og antal bestøvede blomster. Man skriver altid navnet på modersorten først.

Udstyr til kontrolleret bestøvning. ­Glassene er til opbevaring af pollen. Foto: Johannes Øydvin

Høst af kerner

Det er let at genkende de krydsede æbler, da de mangler resterne af blomsten i bæger­enden (modsat stilkenden). Æblerne høstes fuldmodne, og kernerne er da brune.

Skærer man et æble over, som har ligget i kælderen hen over vinteren, kan man opleve, at nogle af kernerne er begyndt at spire. Det bedste er dog at høste kernerne om efteråret, komme dem i en sigte og skylle dem med vand, for derefter at lægge dem i let fugtigt sand i en plastikpose mærket med forældresorternes navne. Kernene kan lagres i et almindeligt køleskab ved 3–5 grader. Poserne skal tilses og sandet tilsættes nogle dråber vand, hvis det bliver for tørt. I januar – enkelte år tidligere – vil de første kerner være i fuld gang med spiringen.

Forcering af frøplanter i væksthus

De spirende kerner tages med jævne mellemrum ud af sandet. De prikles med 5–6cm afstand i bakker, som i en kort periode står dækket med klar plastik. Nogle foretrækker at fjerne frøskallerne, som holder kimbladene sammen, når plastikdækket fjernes. Andre gør ikke. Holder man planterne fugtige ved gentagen overbrusning, klarer frøplanterne det selv.

Når planterne har 3–4 blivende blade, plantes de over i 8–10-cm-potter i gødsket, middelgrov spaghnum. Ved efterfølgende omplantninger er en grovere spaghnum at foretrække.

Unge æblefrøplanter i væksthus. Foto: Johannes Øydvin

De første uger klarer planterne sig med de næringsstoffer, som er i den gødskede spaghnum. Derefter tilføres gødning ved vandingen hver tredje uge. I den sidste periode i drivhuset hver anden.

Planterne pottes om og gives mere plads, efterhånden som de vokser til.

To meter høje planter femmåneder efter spiring. Foto: Johannes Øydvin

En passende temperatur i drivhuset er ca. 18 grader og op til 25 på solrige dage i maj–juni. Kunstigt lys 24 timer i døgnet er helt nødvendigt i januar–marts, og frøplanterne vokser klart hurtigere ved brug af kunstlys om natten og på mørke dage i april–juni. Tilrettelægger man dyrkningen med henblik på hurtigst mulig vækst, kan frøplanterne fra januar til midt i juni nå en højde på 2 meter.

Behovet for opbinding stiger. Til sidst bliver planterne bundet fast i tre højder til 2,5 meter høje bambusstokke og er nu klar til at blive flyttet ud af væksthuset.

Udplantning

En overgangsfase på en plads i det fri med læ for kraftig vind vil mindske tabet af blade efter udplantning.

De 2 meter høje frøplanter udplantes derefter direkte på deres permanente voksested i rækker med 1,6 meters afstand og 1 meters planteafstand i rækken. De plantes så dybt, at potteklumpen dækkes med 6–7cm jord. Jorden trædes til, så rødderne hurtigt opnår god jordkontakt.

Det er kendt fra Biblen, at nyplantede oliventræer beholder deres blade bedre i stærk vind, hvis de kan bøje sig i vinden, hvilket ikke er muligt, hvis de tidligt bindes stramt til en pæl. Dette gælder også for de unge æbletræer. At lade de høje, unge træer stå og svaje i vinden, før toppen af bambusstokkene fastgøres til en tråd, som er spændt hen over rækkerne, kan reducere tabet af blade. Flest muligt intakte blade er vigtigt for hurtig etablering og god vækst.

Frøtræer skal igennem en ungdomsfase, før de er i stand til at blomstre. Træer, som er modtagelige for skurv, fjernes omgående – de fleste i året efter udplantning.

Vanding

Lige efter udplantning er rødderne kun i kontakt med jorden i potteklumpen. Særligt i de første fire til seks uger skal de efterses og vandes med et drypvandingsanlæg eller spredere monteret på rør i helst tre meters højde. I tørkeperioder må der også vandes senere.

Frugtbæring

Fordelene ved forcering af unge frøtræer i væksthus er størst i områder med kort vækstsæson. Når man udplanter en til to meter høje frøtræer i juni, forkorter man tiden frem til frugtbæring med to til tre år. Allerede i planteåret vil de første træer danne nogle få blomsterknopper i løbet af sensommer og efterår, og nogle af frøtræerne er dermed i stand til at bære de første æbler allerede den anden vækstsæson efter spiring af kernen.

Frøtræer er genetisk forskellige – også mht. hvor tidligt de kommer i frugtbæring. Nyere æblesorter er forædlet med henblik på en kort ungdomsfase, da denne egenskab hænger sammen med en kortere tid frem til frugtbæring for sorten som klontræ.

Traditionel forædling

Den fremgangsmåde, som hidtil er blevet anvendt i kommerciel æbleforædling, kræver kun kort tid i væksthus. Her stratificeres æblekernerne i sand ved 2–3 grader. Efter spiring i marts dyrkes de små frøplanter i væksthus til og med maj, hvorefter de plantes ud og står 2–3 år i planteskole med 1 meters række­afstand og 30–40 cm afstand i rækken. Træer, som er modtagelige for skurv og meldug og som udviser svag vækst, ryddes tidligt. Der bliver dermed færre træer til udplantning på deres permanente voksested. Træerne er på det tidspunkt 1,2 til 1,5 meter høje.

Denne traditionelle metode tager længere tid og kræver større planteafstande, men er langt billigere, når der udvikles store frøplanteserier. Flytningen af store træer fra planteskolen til deres permanente voksested er dog et stort arbejde. Jorden bør være tilpas fugtig, så træet får en størst mulig jordklump med sig for at undgå vækststandsning efter omplantningen.

Strategisk design

Kunsten er at vælge de rette forældre og kombinationer, siger englænderne. Og som kunstere vil vi selv bestemme, hvordan ­kunsten skal være.

Mere end 80% af de nyere æblesorter bærer Vf-genet. V er det første bogstav i Venturia – slægtsnavnet for æbleskurv – mens f er første bogstav i artsnavnet for Malus floribunda – et vildæble med et gen for ekstrem modstandsdygtighed mod æbleskurv. Desværre har det vist sig, at i æbler, som kun bærer Vf-genet, kan resistensen brydes af skurven.

Mit strategiske design for nye æblesorter har været at supplere Vf-genet (kan være en gruppe med tætsiddende gener) med en ikke specifik, men generel stærk skurvresistens, som findes i bl.a. Discovery, Ingrid Marie, Katja og James Grieve. Sorten Katinka er designet til at kombinere disse resistensformer.

I langsigtede strategiske planer ­opbygges forældre, hvor stadig flere resistens- og ­kvalitetsegenskaber krydses ind i en og samme sort.

Malus floribunda og resistensgenet

Malus floribunda er et vildtvoksende æbletræ med frugter på størrelse med neglen på en tommeltot. Det har derfor være nødvendigt med mange tilbagekrydsninger med dyrkede æblesorter for at opnå storfrugtede kvalitets­æbler. Vf-resistensen har været enkel at udnytte, da omtrent halvdelen af frøplanterne i en familie ikke fik skurv på hverken blade eller frugt. Vf-genet er ført videre med et absolut krav om skurvresistens i tillæg til en række andre vigtige egenskaber ved udvælgelsen i stadig nye generationer.

Amerikanerne startede dette program i 1950’erne. De fremstillede en kraftig skurv­smitte, som de sprøjtede ud over de unge frøplanter. De modtagelige døde. Det var en stor fordel at kunne lave denne udvælgelse på et så tidligt tidspunkt. Da amerikanerne lancerede deres første skurvresistente æblesort ved navn Prima, havde de produceret og udvalgt i over 300.000 frøplanter.

De tre universiteter, som havde ­startet programmet, havde bestemt, at alle ­uafhængigt af nationalitet og religion frit skulle kunne benytte det genetiske materiale. INorge påbegyndte vi brugen af Vf-resistens med tilsendt pollen fra East Malling i England i foråret 1981 og fra Oregon State University i foråret 1982.

Hvor mange frøplanter skal der sås?

Er begge forældre på sortsniveau, er der brug for langt færre frøplanter, end når en af forældrene har mindre gode kvalitetsegenskaber, men er modstandsdygtig mod en eller flere skadevoldere. Ritt Bjerregaard (IngelinxKatinka) er udvalgt fra en søskende­flok på oprindeligt 63 frøplanter. Havde familien være større, kunne den bedste frøplante have være endnu bedre.

Da jeg i 1980’erne startede med forædling med henblik på resistens mod æbleskurv, brugte jeg store populationer, da forældresorten, som bar skurvresistensen, var af ringe frugtkvalitet. I 1981 emaskulerede og bestøvede jeg 3.708 blomster, som gav 3.241 æblekerner. Jeg satsede mest på familien Aroma × A 347/6 (et engelsk udvalg med Vf-genet) med 980 bestøvede blomster. Denne kombination slog imidlertid helt fejl. Intet afkom var godt nok. I familien Summerred × A 347/6 med 462udplantede frøplanter fandt jeg Askepott, som blev den første norske æblesort med Vf-resistens.

I takt med at det lykkedes mig at udvikle egne skurvresistente sorter med god kvalitet, har jeg brugt stadig mindre populationer. Dvs. at det er meget lettere at starte med forædling af æbler i dag, end da jeg startede.

Ofte kan det være klogt for nybegyndere at starte lidt beskedent. Lære af sine fejl – som når man glemmer at vande potteplanterne i ferien, så frøtræerne stopper i væksten, og det tager flere uger i væksthus at få dem i god længdevækst igen.

Efterhånden som man får erfaring, bliver man bedre rustet til mere omfattende forædlingsprogrammer. Det er vigtigt at have en vis tæft for valget af forældre og kombinationer, da man i højere grad undgår at producere store populationer af forældrekombinationer, som aldrig vil kunne give et afkom på sorts­niveau efter dagens krav.

Og så er der det med at have heldet med sig. Jeg fandt Katinka (Katja × Corvallis 3/21) i en søskendeflok på 44 frøplanter. Da jeg gentog krydsningen med en cirka 10 gange større søskendeflok, fandt jeg ikke en på samme sortsniveau som Katinka.

Jeg kan ikke give noget præcist tal for, hvor store populationer, man skal gå efter. Vækstforædling er meget afhængigt af personen. Nogen lykkes det for – andre ikke. Det minder om jagt på vildt. Tal fra USA viser, at udbyttet afhænger af jægeren. Nogen finder vildtet. Andre gør ikke.

Aktuelle forældrepar fra mit program

Med de følgende tips følger ingen garantier ­eller nogen form for ansvar for resultatet.

Sommer- og efterårsæbler:
Discovery × Katinka, Ingelin ogRitt Bjerregaard

Efterårsæbler:
Katinka, Ingelin og Ritt Bjerregaard × Your choice

Vinteræble:
Katrina × egne nummersorter

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Formering > Æbleforædling i praksis

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider