Bier i haven

Var det ikke noget at holde honningbier i haven? Så er du sikret ordentlig bestøvning af blandt andet dine frugttræer og –buske. Herudover får du din egen herlige honning, som du kan nyde sammen med udbyttet af haven. For eksempel jordbær med nyslynget honning – det er noget, der smager.

I foråret afholdes der over hele landet begynderkurser i biavl, hvor du kan få hjælp og vejledning af erfarne biavlere til at komme i gang. Se mere herom sidst i artiklen.

Du behøver ikke være bange for honningbierne

Er du ikke allergisk over for bistik, så er der ikke noget at være bange for. Ofte forveksles hvepse med honningbier, hvilket har gjort, at mange forbinder honningbierne med smerte og ubehag. Mange års forædling har gjort, at vi i dag har fredelige bier. Der er mange eksempler på, at biavlere har haft et par bifamilier stående i sin parcelhushave, uden at naboen har lagt mærke til det, før biavleren har fortalt det.

Ved at tage nogle få og simple hensyn ved indretningen af en bigård, er det muligt, stort set at undgå gener ved bihold.

Vigtige bestøvere

Mange haveejere oplever ofte, at deres æbletræer giver »deforme« æbler – eller slet ingen. Det skyldes, at der ikke har været bier til at udføre bestøvningen. Bierne bærer pollen fra have til have og sikrer dermed, at blomsterne bliver fremmedbestøvet og danner en ensartet frugt. Tegningen viser æblets udvikling ved stigende grad af bibestøvning.

Som det nok er de fleste bekendt, er mange planter afhængige af insektbestøvning. En ufuldstændig bestøvning af for eksempel æbleblomster vil føre til mindre og »deforme« æbler. Det samme forhold gør sig gældende hos pærer og en lang række andre frugter og bær.

Desværre er der mangel på bier i Danmark – både honningbier, humlebier m.fl. Derfor er det vigtigt, at flere kommer i gang med biavl.

Honningbiens fascinerende verden

Får man først indblik i bisamfundets liv, er jeg sikker på, at langt de fleste vil forundres. Honningbierne hører – ligesom myrer – til de sociale insekter. Bisamfundet består af én dronning, et par hundrede droner (hanner) samt op til 60.000 arbejderbier (sterile hunner) i højsæsonen.

Arbejderbierne er udstyret med kirtler på bagkroppen, som er i stand til at producere voks. Voksen »svedes« ud mellem bagkropsleddene i små flager, som bierne forarbejder med munden. Vokset bruger honningbierne til at bygge tavler af. Tavlerne består af sekskantede celler, hvori dronningen lægger sine æg. Også honning og pollen opbevares i cellerne.

Dronningens utrolige præstation

Dronningen parres kun én gang i sit liv, men takket være hendes sædgemme, er hun i stand til i højsæsonen at lægge 2.000 æg – i døgnet! Det kan hun gøre i to-tre år.

Ud over at lægge æg er dronningen også den, der styrer hele bisamfundet. Det gør hun ved hjælp af feromoner. Når dronningen begynder at blive gammel, aftager produktionen af feromoner, hvorved arbejderbierne begynder at opfostre en ny dronning for herefter at sværme. Det samme sker, hvis bifamilien bliver for stor.

De dansende arbejdere

Arbejderbien varetager i løbet af sit liv flere forskellige arbejdsopgaver. De første uger af arbejderbiens liv tilbringes udelukkende inde i bistadet. Herinde består arbejdet blandt andet af rengøring af celler, yngelpleje samt modtagelse og bearbejdning af hjembragt nektar og pollen.

I et så stort samfund er det nødvendigt, at de enkelte individer kan kommunikere med hinanden. Kommunikationen arbejderbierne imellem foregår ved hjælp af danse. Ikke rumba og samba, men derimod svanse- og sitredanse. Ved hjælp af dansene kan arbejderbierne fortælle hinanden, i hvilken retning og afstand de skal flyve for at finde for eksempel dine blomstrende ribsbuske.

Biavl

Biavl er for alle, uanset alder, og det er en hobby for hele familien. Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf

Som biavler har du mulighed for på nærmeste hold, at følge med i bisamfundets liv. Gøremålene for en biavler drejer sig først og fremmest om at sørge for, at bisamfundet har det godt. Det vil blandt andet sige, at de har plads nok til yngel og honning. Og så er der selvfølgelig den herlige fornøjelse at høste honningen. Den indsamlede honning er egentlig bisamfundets vinterforråd, hvorfor biavleren er nødt til at erstatte den fratagne honning med sukker. Fodringen af bisamfundet sker som regel i begyndelsen af august.

Honningen

Honning er et helt unikt naturprodukt, som er kendetegnet ved sine mange gode egenskaber, og honning er ikke bare honning. Der er meget store forskelle, både hvad angår smag og konsistens, honninger imellem. Det afhænger af hvilke planter nektaren er indsamlet fra.

Et par glas af din egen honning er en helt særlig gave, som du kan forære familie og bekendte.

Vil du prøve i en skolebigård

Begynderundervisningen foregår sammen med erfarne biavlere. Skolebigårdene får også mange besøg af skoleklasser, som inddrager biavl i undervisningen. Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf

Har du fået mod på at stifte nærmere bekendtskab med biavl, så er det en god ide at starte på et begynderkursus i det allertidligste forår.

Danmarks Biavlerforening, som organiserer langt hovedparten af de danske biavlere, har 90 lokalforeninger fordelt over hele landet. Mange af lokalforeningerne råder over en skolebigård. Skolebigårde er bigårde hvor man i følge med erfarne biavlere kan lære biavl. På begynderkurserne får man teoretisk og praktisk viden om, hvad bier og biavl er for noget. Efter gennemførelse af et begynderkursus får man som regel sin egen bifamilie, som man så kan have stående hjemme i haven. De fleste begynderkurser starter undervisningen i slutningen af februar eller i begyndelsen af marts.

Vil du vide mere om biavl, begynderkurser og om bier i haven så kontakt Danmarks Biavlerforening på tlf. 57 56 17 77 – eller se hjemmesiden www.biavl.dk.