Sommerfugle i haven

En pludselig, let og flagrende farvepragt – der er en sommerfugl i haven. Katten, den store sommerfuglejæger, sættes ind i huset, man spejder efter den flotte guldsmed – bare den nu ikke kommer. Den vil lynhurtigt kunne fange og fortære sommerfuglen i flugten og de brogede vinger vil dale stille til jorden.

Vi værner om de flotte sommerfugle, men det er hverken kattens, guldsmedens eller andre insektæderes skyld, at der bliver der stadig færre år for år. Det skyldes en forarmelse af landskabet. Men vi kan i haven gøre vor helt egen lille indsats for at være med til at bevare nogle af de arter, som findes i lokalområde.

Sommerfugle i tilbagegang

I Danmark har man i tidens løb fundet 77 hjemmehørende dagsommerfuglearter; men siden 1950 er det gået kraftigt tilbage, og i Atlasprojektet 1990–93 fandt man kun 68 ynglende arter.

Mange af arterne var kun repræsenteret med få individer. Andre arter syntes mere talrige, men fandtes kun på få og små lokaliteter. Man skønnede derfor, at mange ville have svært ved at overleve selv små ændringer i levevilkårene. Måske er de væk nu.

Grunden til deres forsvinden, kender vi stort set alt for godt. Det er en forarmelse af landskabet med færre vilde blomstrende planter, færre arter, færre småbuske.

Og mens vi venter på at landskabet udenfor vor have skal ændre sig til det bedre med bl.a. økologisk dyrkning og større mangfoldighed, flere overdrev osv., så kan vi passende give de vilde planter og dyr lidt friplads hos os i haverne. Sår man vilde planter i haven, bliver der relevant føde til både »skadedyrene«, »de nyttige insekter« og »de for tiden unyttige«.

Til de sidste hører vist dagsommerfuglene, mens deres larver uretfærdigt under ét henregnes til »skadedyrene«.

Dagsommerfugle i egen have

Vil man nøjes med de voksnes brogede besøg i solskinsvejr, sørger man for et godt udvalg af nektarrige blomster fra tidligt forår til sent efterår.

Ved udvælgelsen af blomster, skal man være opmærksom på, at mange af vore flotte haveblomster har mistet både duft og nektar i forædlingen. Vælg derfor de lidt mere oprindelige former og lad som sagt blomstrende ukrudt stå, hvor det ikke er i vejen. Indfør endda noget mere!

På sommerens ture i omegnen kan man iagttage, hvilke vilde blomster, der besøges særligt ivrigt af egnens sommerfugle. Senere på året kan man hente lidt frø til såning hjemme i haven.

Ynglende dagsommerfugle

Vil man have sommerfuglene til at bo i haven, kræver det lidt mere; larverne skal også være der, og det kan volde problemer. Mange sommerfuglearters larver lever af helt bestemte planter eller plantefamilier. Sætter man en larve på en »forkert« plante og mener, at sulten nok vil drive den til at gå i gang, opdager man, at den dør af sult.

Man må altså kende hver arts larvefødeplante (se nedenfor), og så er det endda ikke nok for at komme videre. Det hjælper ikke at plante haven til med næsten forsvundne sommerfuglearters larveplanter.

Ingen sortplettet blåfugl vil have mulighed for at flyve fra sin sidste plet på Møn for at lægge æg i en aldrig så timianfyldt have i Jylland. Heller ikke selv om den næste faktor for denne sommerfugl er tilstede, nemlig en tæt bestand af myrearten Myrmica sabule-ti, der vil være mere end villige til at lade egen yngel æde af blåfuglelarven, når blot de selv får lov til at passe den og til at slikke dens honningdug hele vinteren i den lune myretue.

Sats på nabolagets sommerfuglearter

Det er bedre at satse på nabolagets sommerfuglearter. I blandt dem kan der godt være sjældne arter, hvis man bor lige der, hvor de holder til, men oftest vil det dreje sig om de 7 almindeligste og 2 sommergæster. Kan man være med til at bevare og forøge dem, er det nu heller ikke så galt.

De fleste haver har sol og læ som i en skovlysning eller langs et skovbryn. Det tilfredsstiller mange af vore sommerfugle. Findes der også vand, nektarrige blomster, egnede larveplanter samt egnede overvintringssteder, så bliver de og deres slægt måske på stedet i flere år.

Takvingerne

Blandt takvingerne er nældens takvinge og dagpåfugleøje næsten blevet til husdyr. De overvintrer hos os. Stille sidder de i vore udhuse, i kældre og på lofter og venter på foråret. Er der blomster parat, når de vågner, og brændenælder til æglægningen, er sagen klar.

De fleste af eftersommerens to takvinger, admiral og tidselsommerfugl, er ikke født i Danmark. De er tilflyvere sydfra. De tanker op i vore haver. Blomster og rådne, nedfaldne blommer og æbler besøges, før turen går tilbage til vinteren i de varme lande. Og som andre sommerfugle, der overvintrer som voksne, lægger de først æg det følgende forår. Kun få når tilbage til Danmark for at lægge æg her. Dog har de sidste års milde vintre gjort det muligt for enkelte at overvintre i Danmark.

Hvidvingerne

De 5 almindelige hvidvinger er velkendte. Dem er vi ikke helt så glade for. Og det er en skam. Ganske vist foretrækker de 2 af dem – stor og lille kålsommerfugl, at lægge æg på vores kål. Men smukke er de, og problemet kan løses. Vil man have både kål og kålsommerfugle, dækker man enten sine private kålplanter med net og dyrker nogle til sommerfuglene et andet sted, eller man holder sig til grønkål, som larverne æder om sommeren, og man selv høster om vinteren, når larverne er blevet til pupper på plankeværket, og kålen er begyndt at gro igen.

Den grønårede kålsommerfugl og aurora, hvis hunner ligner kålsommerfugle, foretrækker vilde korsblomstrede, f.eks. løgkarse og engkarse.

Citronsommerfuglen

Citronsommerfuglens hun kan være næsten hvid og på afstand også ligne en kålsommerfugl, men er det ikke. Den hører til de sjældne høsommerfugles familie. Den lægger æg på blade af tørst (Rhamnus frangula) og vrietorn (Rhamnus cathartica) plus evt. slåen (Prunus spinosa). Plant helst det lille buskagtige tørstetræ til larveføde. Det får ikke så let rust som vrietorn og stikker ikke. Nogen synes, at det er et lidt kedeligt træ. Det kan evt. plantes bagved i skyggen. Dets blomster er meget små, men både nektarrige og mandelduftende, og det får sorte bær til fuglene.

Litteratur

Michael Stoltze: Danske dagsommerfugle (Gyldendal 1996)
H.J. Henriksen og Ib Kreutzer: Skandinaviens dagsommerfugle i naturen