Vinterfodring af havens fugle

Vintertid betyder fodring af havens fugle. Men man bør huske, at er man først begyndt at fodre regelmæssigt, skal man fortsætte vinteren igennem, da fuglene hurtigt bliver afhængige af at finde føden relativ let. Af hensyn til havens forskellige arter, er det vigtigt at variere udbudet af foder, så der både er noget til mejser og sangfugle. Vinterfodring giver flere ynglende fugle i haven det følgende år, forudsat at der er tilstrækkeligt med redepladser. En af de klare fordele herved er, at skadedyrsangreb lettere holdes i ave. Bare ét mejsepar ekstra i haven sommeren over fortærer op mod 30.000 lus og larver. Det bliver hurtigt til noget.

Selve foderbrættet

Det er klart en fordel at fodre på et foderbræt. Dette bør placeres, så fuglene kan iagtages inde fra huset. Det øger glæden og kendskabet til fuglene at opleve dem på nært hold. Selve brættet bør være overdækket, så foderet holdes tørt og ikke dækkes af sne. Det er en fordel, hvis brættet er udstyret med kantlister, så frø og lignende ikke blæser ned i utide. Hvis der kun er lister på tre af siderne lettes rengøringen betydeligt i forhold til brætter med fire lister. Regelmæssig rengøring er vigtig for at undgå, at eskrementer giver anledning til spredning af sygdom, og kan let foretages med en spatel, en gammel kniv samt en lille kost.

Placering af foderstedet

Hvis brættet placeres på en glat stolpe af f.eks metal forhindres katte i kravle op og fange småfuglene under fødesøgningen. Har man kat i haven, hvilket fuglene næppe bryder sig om, kan foderbrættet placeres frit, så fuglene advares i tide, når katten nærmer sig. Det er uhensigtsmæssigt at placere brættet tæt ved større grene eller andre skjulesteder, hvor katten kan ligge på lur. Omvendt kan det især for spurve være en fordel, hvis der i nærheden af foderbrættet findes tætte hække eller buske som f.eks forsythia, hvor de kan skjule sig, hvis spurvehøgen angriber.

I haver, hvor der færdes ræve, bør spild af foder undgås, ligesom der ikke bør anvendes tilberedte rester fra husholdningen, især kød. Foderet bør placeres så højt, at ræven ikke kan nå brættet fra jorden, og man bør sikre sig, at der ikke er let adgang til affaldsbeholdere og lignende.

Et andet problem er visse steder, at egern stjæler fuglenes foder og gnaver mejsebolde og nylonposer i stykker. Dette kan imødegås ved at ophænge foderet under en glat plade på en gren, så egernet ikke kan komme til, hverken fra jorden eller selve træet. Det røde egern er fredet i Danmark, og må ikke bekæmpes.

Mange haveejere bryder sig ikke om, at krager, duer og skader tager deres andel af foderet. Disse store arter kan holdes væk fra brættet ved at opsætte tremmer eller stormaskede net på hver side af foderbrættet. Maskestørrelsen bør være ca. 7 cm. En anden måde er at fodre mejser med fedtkugler, der er ophængt under en omvendt urtepotte. Her vil kun småfuglene være i stand til at udnytte foderet.

Hvis man fodrer i mindre portioner ofte og undlader at bruge korn, brødrester og alt for billige foderblandinger tiltrækkes kragefugle ikke så let.

Især hvis der anvendes tilberedte rester fra husholdningen, bør man sikre sig, at der ikke lægges for store mængder ud samtidig, da dette kan tiltrække rotter. Kogte kartofler, brød og kød er egnet som foder, blot det ikke er for stærkt saltet eller krydret. Man bør dog aldrig fordre direkte på jorden med dette, ligesom overskud dagligt bør fjernes inden mørkets frembrud. Rotter er mest aktive og fødesøgende i aften- og nattetimerne.

Fodring flere steder

Jo større foderbrættet er, des færre stridigheder opstår mellem fuglene når de æder. I større haver, eller hvor der i øvrigt er plads, kan det være en god idé at fodre flere steder samtidigt. Man kan f.eks supplere foderbrættet med et par foderautomater med. Især drosler kan udkæmpe aggresive territoriekampe om foderpladsen, hvilket tærer på deres energiressourcer, især i perioder med frost og sne. Dette kan undgås ved at lave kunstige »territorier« forskellige steder i haven og således fodre flere steder. Er jorden dækket af sne, kan denne enten skrabes væk, eller der kan fodres på et bræt eller en plade ovenpå et tykkere snedække.

Fuglefoder

Foderets sammensætning har betydning for, hvilke arter der tiltrækkes. Generelt bør småfuglene have adgang til fedtholdigt foder, da energimængden i forhold til foderets vægt her er større. Energirige kerner som solsikkefrø, jordnødder, hampefrø og lignende er at foretrække, mens blandinger med majs, hirse og korn giver større spild.

Det kan derfor være en god ide enten at købe blandinger med lille procentdel korn, majs og hirse, selv om de er dyrere, eller selv at lave en blanding.

Drosler er meget glade for æbler, også selv om de er halvrådne og uegnede til menneskeføde. Bogfinke, grønirisk, kvækerfinke og kernebider sætter stor pris på især solsikke og hampefrø, mens krager, duer og spurve foretrækker korn.

Lav selv mejsekugler

Det er en god idé selv at fremstille mejsekugler, da kvaliteten af færdigproducerede kan variere meget. Metoden er meget simpel. Man opvarmer blot noget animalsk fedt, tilsætter frøblandingen og lader det størkne. Hvis kuglerne skal hænge, bør der fastgøres en lille snor til denne. Snoren bør fastgøres til en lille kvist eller tændstik (uden svovl), der placeres på tværs midt i blandingen inden den størkner. Små yoghurtbægre og urtepotter af plast kan fint anvendes. Er kuglerne svære at få fri af formen, kan man stikke den et par sekunder under den varme hane. Selve fedtet kan både være okse- eller svinefedt, bare der tages hensyn til at det ikke er saltet eller tilsat krydderier. Palmin kan købes i de fleste supermarkeder og giver et udmærket resultat.

Har man børn, er det sjovt også at samle grankogler og fremstille små foderkugler af disse. Ovenstående fedtholdige blanding kan fint anvendes hertil. Koglerne dyppes, størkner og hænges op rundt omkring i haven, gerne i nærheden af huset.

Konstant fodring og adgang til vand

Der skal fodres hele vinteren igennem, så fuglene ikke pludselig sulter og har svært ved selv at finde føde. Samtidig bør der især om morgenen være tilstrækkeligt foder til fuglene, så de relativt hurtigt kan finde føde efter en kold og tærende vinternat. Det vil her være en fordel at fodre om aftenen eller tidligt på dagen, før man tager på arbejde.

Jo tørrere foderet er, des større er behovet for, at fuglene har adgang til vand. Det kan ske ved fylde frisk vand i fuglebadet eller i skåle af varierende størrelse, så de forskellige arter tilgodeses. Det er værd at notere sig, at adgang til vand giver op til 50% flere fugle i haven.

Den fuglevenlige have

Jo flere buske og skjulesteder en have byder på, jo mere attraktiv er den. Både med hensyn til fødegrundlag, overnatning og redebyggeri den følgende sommer. Velfriserede, sterile haver indbyder ikke til et rigt fugleliv. Stauder og buske bør beholde frøstandene vinteren over, så mejser og andre små fugle lettere kan udnytte frø og kerner fra disse.

Men især buske med mange bær gør lykke. Fra naturens side er mange farvestrålende og næringsrige bær netop udviklet med henblik på fuglespredning. Silkehale og drosler som solsort og sjagger sætter især pris på bærbuske. Ildtorn, røn, paradisæble, bærmispel, taks og hybenrose, Rosa rugosa, er populære, men også slåen, dværgmispel, snebær og rød kornel besøges flittigt efteråret og vinteren igennem.

Sangfugle som løv-, gærde- og havesanger, munk og jernspurv er i efterårsmånederne glade for hyld og druehyld. Berberis tiltrækker mange forskellige arter, mens liguster er knap så eftertragtet, sålænge der er andre bær på menuen. Der kan dog være variation mellem de forskellige sorter og arter af buske. Nogle er mere populære end andre. Selv om Cotoneaster bærer flotte røde bær, bryder fuglene sig f.eks ikke særlig meget om frugterne på Cotoneaster dammeri var radicans mens sorten ‘Cornubia’ er noget mere eftertragtet.