Pindsvin og pindsvineunger

Pindsvinene vågner op af deres lange vintersøvn, når forårssolen omkring 1. maj begynder at få magt, og insekter, orm og larver begynder at dukke frem i vores haver. De har i vinterens løb tabt mellem 20 og 40% af deres kropsvægt, så først og fremmest gælder det om at spise sig store og stærke igen. Først når hunnerne vejer 700–750 gram, kommer de i løbetid.

Den støjende parring

Parringen finder sted i juni og juli og kan ofte være en lang og støjende forestilling. Hannen kredser højlydt prustende om hunnen. Hun protesterer ved at vende snuden mod ham og snøfte højt, mens hun fnysende bevæger sig i små stødvise hop. Sådan kan de blive ved i flere timer.

Ofte tiltrækkes andre kurtiserende hanner af lydende. Bejleren må forsvare sin ret til hunnen og tage en herrekamp mod de tililende hanner. Med piggene trukket beskyttende ned over ansigtet stanger hannerne hinanden som to arrige tyre, indtil den ene giver op og forlader kamppladsen. På det tidspunkt har hunnen ofte mistet interessen og har forladt de kæmpende hanner. Kurtiseringen fører derfor ikke altid til parring i første omgang.

Når hunnen er villig, og parret ikke bliver afbrudt af en fremmed han, lægger hun sig fladt på maven, lægger piggene og hæver bagkroppen. Selve parringen varer kun nogle sekunder eller minutter og gentages ofte med små pauser. Som regel parrer hunnen sig med flere forskellige hanner, før hun er drægtig.

Rede og fødsel

Inden fødslen bygger hunpindsvinet en rede af græs, blade, strå, mos – ja selv plastik, papir og hvad hun ellers kan finde, bruges til at gøre reden lun og vandtæt.

Drægtigheden varer ca. 35 dage. De fleste pindsvineunger fødes fra sidst i juli til sidst i august, men fødsler helt hen i oktober er ikke ualmindeligt. Pindsvin på vore breddegrader føder kun 1 kuld unger om året. Jo tidligere på året ungerne kommer til verden, jo større er deres chance for at overleve deres første vintersøvn.

Et kuld kan varierer fra 1–11, men er som regel på 5–6 unger. Nyfødte pindsvineunger – kærligt kaldet »stiklinger« eller »grislinger« – vejer mellem 8 og 25 gram. Længden varierer fra 5,5–8,5 cm. Grislingernes størrelse afhænger af antal unger i kuldet. Indenfor samme kuld ses ofte en stor vægtforskel. Hunnen er alene om at opfostre ungerne.

De nyfødte får pels og pigge

Ved fødslen er ungerne grålig-lyserøde og nøgne. Øjne og ører er lukkede. De første par dage er det vigtigt, at moderen ikke bliver forstyrret, da hun ellers – i ren frustration – kan finde på at æde ungerne.

I løbet af de første 24 timer dukker ca. 100 hvide pigge frem. Efter 4–5 døgn begynder de at bliver erstattet af mørkere pigge, som minder meget om det voksne pindsvins. Efter 15–20 dage er andet hold pigge udvoksede og er 12–15 mm lange. Ungens følehår er dukket frem, og den første pels begynder at vise sig på snuden. Inden længe er både ansigt, bug og ben dækket af et blødt pelslag. Når ungerne er ca. 6 uger gamle, vokser de blivende pigge frem og erstatter de første to sæt »babypigge«.

Et voksent pindsvin har fra 5.000–8.000 pigge, som hver er 2–3 cm lang og 2 mm tyk. Piggene udskiftes løbende, og pindsvin har derfor ikke fældning på en bestemt årstid. En pig kan holde ca. 1–1 ½ år hvorefter den falder af. Heldigvis vokser der hurtigt en ny frem.

Pindsvin har ikke gift i piggene, men der kan sidde bakterier. Så er man så uheldig at stikke sig på et pindsvin, er det klogt at vaske stiksåret grundigt i vand og sæbe.

Når grislingerne er ca. 11 dage gamle, kan de rulle sig delvist sammen. Først når ungerne er 4 uger gamle er de muskler, som skal benyttes ved sammenrulningen, fuldt udviklede. Den vigtigste muskel i processen er den ringformede rygmuskel (orbicularis), som kan trækkes helt sammen og lukkes som en beskyttende hætte omkring hele pindsvinet. Dette er pindsvins vigtigste forsvar.

Pindsvinets udvikling

Når grislingerne er ca. 14 dage gamle åbnes øjnene – og få dage efter åbnes ørerne. En ny og spændende verden åbenbares for de små dyr.

Forsøg har vist, at synet ikke spiller den store rolle. Pindsvin kan formentlig ikke se farver, men kan skelne gule farver fra blå og grå nuancer. Pindsvin, som er født blinde, kan tilsyneladende leve et normalt liv i naturen. Dog er der risiko for, at de kan blive aktive om dagen.

Hørelsen er derimod meget vigtig for pindsvins overlevelse. De er i stand til at høre orme, biller og anden føde bevæge sig både over og under jorden.

Den absolut vigtigste sans er dog lugtesansen. Hos aktive pindsvin er snuden aldrig i ro. De lugter sig frem til deres føde (også godt hjulpet af deres hørelse). Af og til standser de op og stikker søgende snuden i vejret for at orientere sig. Både eventuelle artsfæller og fjender genkendes på lang afstand ved hjælp af den lille vrikkende snude.

Når ungerne er omkring 3 uger gamle, bryder de første mælketænder igennem foran i undermunden. I 3–4 måneders alderen skifter de mælketænderne og har snart 36 blivende tænder. Tandsættet minder umiddelbart om et rovdyrs, men hos pindsvin er de midterste fortænder i over- og undermunden lange. Med de specielle fortænder har naturen udstyret pindsvin med deres helt egen pincet, som er ideel til at samle smådyr og insekter op med.

Nyfødte pindsvineunger bevæger sig krybende rundt i reden og kan selv finde en dievorte. I takt med at øjnene og ørerne åbnes, bliver ungerne mere mobile og kan begynde at kravle rundt på usikre ben. Når de er cirka en måned gamle er balancen fin, og de kan gå uden problemer.

Voksne pindsvin har – i modsætning til hvad man skulle tro – lange ben. De måler ca. 10 cm fra hofteleddet til fødderne. Så selvom pindsvin kan se lidt skildpaddeagtige ud i deres bevægelser, så kan de nå højt op ved at stå på bagbenene. Har pindsvin travlt, hæver de kroppen, så ben og fødder kommer til syne. Så kan de bevæge sig med en overraskende fart på ca. 120 meter per minut, svarende til 7 kilometer i timen.

Modermælk og fast føde

De første 30 dage lever ungerne udelukkende af moderens mælk. Om natten bruger pindsvinemoderen en stor del af tiden på at søge føde til sig selv. Dagen tilbringer hun i reden, hvor ungerne kan die mens hun sover. Når ungerne er ca. 3 uger gamle begynder den store verden at lokke – de bliver mere og mere nysgerrige og vover sig lidt udenfor reden, mens moderen sover.

Fra ca. 4 ugers alderen kommer de med på nattens jagt efter føde, men »undervisningen« er kortvarig. Ungerne begynder hurtigt at søge længere og længere væk på egen hånd. Ca. 6 uger gamle har ungerne en vægt på 200–250 gram og er overladt til at klare sig selv. Både mor og unger får nu travlt med at spise i de lange mørke efterårsnætter.

På pindsvins righoldige menukort står bl.a. biller, snegle, larver, ørentvist, stankelbenlarver, regnorme, sommerfuglelarver og andre insekter og smådyr. Møder pindsvin en svag fugle- eller museunge bliver den også spist. Fugleæg, som ligger på jorden, er en delikatesse som sultne pindsvin ikke går forbi. Pindsvin æder ådsler, også selvom det døde dyr er en artsfælle.

Et godt fedtlag inden vinterdvalen

Inden vinteren for alvor sætter ind, og føden helt forsvinder, tilbringer pindsvinene al deres vågne tid med at søge føde og spise, så de kan få det livsvigtige fedtlag, som kan bringe dem helskindet igennem deres lange dvale.

Farer og fjender

Sammenrulningen er pindsvins vigtigste forsvar. Desværre er det, som bekendt, ikke særligt effektivt, når pindsvin færdes på vejene. Man vurderer, at ca. 50.000–80.000 pindsvin hvert år bliver dræbt på de danske veje.

Derimod er den »runde piggede bold« heldigvis et godt forsvar og svær at få hul på for eventuelle sultne fjender.

Pindsvin har kun få naturlige fjender. De er simpelthen for besværlige at have på menuen. Men der er undtagelser:

Grævling: Grævlingen er ikke så nem at skræmme. Den har så stærke kløer, at den sagtens kan åbne et sammenrullet pindsvin. Finder du et fladt pindsvineskind liggende i naturen, med piggene mod jorden, så er det de sørgelige rester af grævlingens pindsvinemåltid.

Stor hornugle: Blandt pindsvins største fjender hører stor hornugle. Pindsvin udgør ca. 1/4 af dens føde. Selv rester af pigge er blevet fundet i uglernes gylp.

Ræve: Nogle ræve viser en vis interesse for pindsvin. Ofte giver de dog op, når de møder en stikkende overflade af spidse pigge. I egne af landet, hvor anden føde er knap, kan nogle ræve dog specialiserer sig i at fange og spise pindsvin.

Mindre rovdyr: Mår, ilder, mink og odder kan også lejlighedsvis snuppe et pindsvin.

Krager og råger: Svage eller syge dyr, som ligger fremme i dagslys, er i fare for at blive bytte for krager eller råger.

Spyfluer: Om dagen vil spyfluer udnytte svækkede pindsvin til at lægge spy i deres ører, mund, næse og andre kropsåbninger. Spy, som er fluens æg, udvikler sig i løbet af ca. 1 døgn til maddiker, som vil begynde at spise pindsvinet mens det stadig lever.

Mus og rotter: Når vinteren er over os og pindsvin er i dvale kan både mus og rotter finde på at æde af de vintersovende dyr.

Hunde: Desværre kan menneskets bedste ven, hunden, også udgøre en fare for de prikkede dyr. Visse hunde betragter pindsvin som »legetøj« eller jagtbytte og påfører dem så dybe bidsår at de ofte dør af det.

Artiklen er skrevet af Kirsten van Oosterhout, formand for foreningen Pindsvinehjælpen. Fotografierne er af Jenni Juul Nielsen, Rasmus Birch (Watch it) og Paul van Oosterhout. Foreningen er nedlagt dec. 2008.