Test om dine frø er spiredygtige

Når man køber frø, er frøpartiet afprøvet for spiredygtighed, og der står ofte en procent for spiredygtighed på posens bagside. Ikke alle arter har lige god spiringsprocent, så derfor varierer procenterne fra art til art. På posen står der også enten en sidste salgsdato, eller hvornår frøene er fyldt i posen.

Ofte kan frø spire godt flere år efter, at de er købt, hvis man har opbevaret frøene tørt og ikke alt for varmt. Det er dog meget forskelligt fra art til art, hvor længe frøene bevarer spireevnen. Nogle arter er spiredygtige i rigtig mange år – f.eks. bønner, kål og tomater – mens andre mister spireevnen på 1–2 år – f.eks. pastinak og salat.

Men man kan også komme ud for, at frø, som ifølge posen stadig skulle være spiredygtigt, spirer dårligt eller slet ikke. Der er nemlig lang vej fra frøene spiretestes under gunstige forhold over transport, opbevaring hos frøfirmaer, i salgsstandere i butikkerne og hjemme hos haveejeren, og indtil frøene sås under ikke altid de mest gunstige forhold i havejorden.

Afprøvning af om frø kan spire

Man kan have brug for at teste sine frø i tre situationer:

1. Selvhøstet frø – for at være på den sikre side.
2. Gammelt frø – inden man beslutter at bruge det.
3. Nyt frø – kan testes efterfølgende, hvis det ikke spirer.

Man kan selvfølgelig prøveså frøene i jord, men det er meget hurtigere og lettere at nøjes med at afprøve spireeven i et lunt, fugtmættet rum, hvor frøene lægges på et materiale, hvor de kan suge fugt. På den måde vil man på relativt få dage kunne se, om frøet spirer.

Den tid der går indtil frøene spirer, er afhængig af art – se artiklen »Spiretid og spiretemperatur«. Spiretiden, der er opgivet i artiklen, er fra såning til planten kommer op. Spiretiden ved en spiretest er nogle dage kortere, da man jo kan se spiren, så snart den kommer ud af frøet.

Spireprøve i praksis

1. Frøenes spireevne afprøves ved at lægge f.eks. 10 frø ud på nogle lag køkkenrulle eller på vatrondeller, som er mættet med vand. Hæld det fra, som ikke opsuges. Materialet kan placeres på et hvilket som helst vandfast underlag, men en tallerken er praktisk, og der kan f.eks. godt lægges flere vatrondeller på samme tallerken.
2. Efter at frøene er placeret, trykkes de ned mod det fugtige underlag, så man er sikker på, at der er god kontakt.
3. Tallerkenen sættes ind i en plastpose eller den dækkes med film, så der bliver 100% luftfugtighed.
4. Tallerkenen placeres et lunt sted uden direkte sol. Hvor lunt afhænger af de sorter, der skal afprøves. Peber skal have 25° C for at spire, mens salat ikke spirer ved temperaturer over 20° C. I ovennævnte artikel om spiretid og spiretemperatur kan man se de optimale temperaturer for alle arter af grønsager. Bortset fra salat vil de fleste spire udmærket ved op til 25° C.
5. Hold øje med frøene, og vær sikker på, at de har fugtighed nok – der skal være fugt på plastens inderside. Tørrer de ud, må der startes forfra.

Spiretid og spireprocent

Allerede efter to døgn begynder f.eks. rødbede, rødkål, ært og majs at spire. Efter 3 dage begynder f.eks. gulerod, radis og tomat.

Det er sjældent, at selv nyindkøbte frø har en spireprocent på 100%, men det sker, og det sker også, at man får næsten 100% fremspiring af egne hjemmehøstede frø. Der er fastsat spireprocenter, som det købte frø skal overholde for at må sælges. Her kræves aldrig mere end 80% spireevne, og der kræves kun 65% spireevne for porre, spansk peber, julesalat, kardon, gulerod, persille, aubergine og vårsalat.

Hvis spireprocenten i testen er under halvtreds, så kasser frøene. Hvis frøene ikke har så høj en spireprocent som normalt, så kan man vælge at så flere frø i rækken eller pr. såsted.

Spireenergien er også vigtig

Men det er ikke nok, at frøene spirer – de skal helst spire nogenlunde samtidig. Hvis frøene ikke har ret megen spireenergi tilbage, så spirer de måske senere under disse gunstige forhold i spiretesten, men vil antagelig ikke klare sig under forholdene ude i naturen. Det er ofte de små frø, som ikke klarer sig så godt.

Når du vurderer dine gamle frø, så regn kun med en spireprocent, som svarer til det antal, der spirer indenfor de første 2–3 døgn, efter at den første spire har vist sig. De sent spirende planter er ikke kun senere og vil give senere afgrøde, de vil også fra udganspunktet være svagere planter.

Denne vurdering forudsætter selvfølgelig, at du har sørget for at alle frø har god kontakt med underlaget, så de har kunnet suge vand optimalt.

Lav et testskema

Det er en god ide at lave et skema for dine afprøvninger, så du kan se, om du skal så lidt ekstra i potterne eller rækken, når det bliver marts og april. Man glemmer ufattelig hurtigt.

Her er et eksempel på en spiretest – alle testes med 10 frø, squash dog kun med 3 (ellers bliver der ikke nogen at så). Skriv også navnet på sorten – her er kun angivet art af pladshensyn.

Både tomatfrø og ærtefrø gav 100% spiring. Tomatfrøene var hjemmeavlede og 4 år gamle. Ærtefrøene var biodynamiske og indkøbt sidste år. Bønnefrøene var to år over sidste salgsdato. De øvrige var købt de to foregående år. Spinatfrøene begyndte først at spire svagt på 6. døgn. Porrefrø spirer på 9–18 dage, så de har ikke kunnet nå at spire indenfor de her viste 6 døgn.