Kartoffelskimmel

I juli måned er én ting næsten usvigelig sikkert: Kartoffelskimlen holder sit indtog. Men inden vi går over til at behandle bekæmpelsen af skimmelsvampene, bør det stå klart, hvad man generelt kan gøre for at undgå angreb af skimmelsvampe.

Begyndende angreb af kartoffelskimmel på kartoffelblade med grålige, vanddrukne pletter. Det er ikke altid, der er hvid skimmelbelægning på bagsiden af bladet. Hvis man er i tvivl, kan man vente til 1–2 dage og se at angrebet nærmest eksploderer. Det lyse blad har ingen sammenhæng med skimmelangrebet – det er begyndende nedvisning sidst i juli, da det er tidlige kartofler, der er angrebet. Foto: Karna Maj

Livsbetingelser for skimmelsvampe

Her er det afgørende at holde fast i, hvad der er livsbetingelserne for disse svampe. De er afhængige af, at tre forhold er gunstige: fugtighed, varme og let adgang til sukkerstof. De fugtige, danske somre er ideelle for skimmel, og blot temperaturen er over 4°C, så kan de vokse. Sukkerstof får de adgang til direkte gennem spalteåbningerne på bladenes underside, eller når plantedele er blevet sårede f.eks. ved høst, ukrudtsbekæmpelse, skadedyrsangreb, transport eller under lagring.

Undgå at såre planterne

Skimmelsporer findes i luften overalt, og hvis man har såret sine planter, så må der komme et angreb. Det lykkes ikke altid, for fugtighed og temperatur svinger jo en del, men meget ofte kommer der en misfarvet plet og senere den velkendte, lådne pels på det sårede sted.

Under alle omstændigheder gælder det om at undgå, at der er både varme og høj fugtighed omkring planterne i længere tid. Det gælder i særdeleshed, når man er nødt til at såre planterne. Beskæring, frugthøst og hakning bør ske i tørt, køligt vejr. Endelig kan man sørge for, at der ikke ligger smittede planterester og spreder sporer i nærheden af udsatte planter. Det gælder også om at undgå, at planterne bliver overforsynede med kvælstof (f.eks. fra posegødninger, meget mørk kompost eller møg), for dette stof fremmer en sårbar, salatagtig topvækst.

Sådan ser kartoffelskimmel ud bag på bladene på et tidligt stadie. Foto: Karna Maj

Kartoffelskimmel

En særlig plage er kartoffelskimmel. Den er ikke knyttet til kartofler alene. Andre planter af natskyggefamilien, tomater f.eks., kan udmærket tjene som værtsplanter.

Hvad angår den egentlige bekæmpelse, så er det ret begrænset, hvad man kan gøre ved kartoffelskimmel, når man ikke ønsker at bruge gift i haven. Den bedste måde at sikre en god kartoffelhøst på, er at sætte gode (ikke inficerede), forspirede kartofler så tidligt, som det lokale klima tillader. Kartoflerne kan så nå at blive så store som muligt, inden et evt. angreb. Der bør anvendes de mest modstandsdygtige sorter (se deklarationen ved køb). En god hypning giver beskyttelse af knoldene mod smitte fra toppen (svampesporerne føres med regnvandet ned til knoldene). Undgå at sætte kartofler tæt ved frilandstomater, som er meget modtagelige. Sørg for et godt luftskifte mellem planterne og god udluftning i drivhuset (fra juli også om natten). Evt. vanding bør foregå tidligt på dagen.

Forebyggende midler kan forsøges

Der findes ingen midler, der kan bruges i en giftfri have, som sikkert kan forebygge eller standse et angreb. Men man kan forsøge sig med et af disse råd som forebyggende behandling fra kartoffelrækkerne lukker:

• Udtræk af tyttebær eller rønnebær (skal indsamles året før, da de ikke er modne i juli). De indeholder benzoesyre (velkendt fra »Atamon«).
• Pudring hver uge med alge- eller stenmel.
• Sprøjt hver uge med afkog af hvidøg/løgskaller.
• Sprøjt tomaterne hver uge med skummetmælksvand.
• Sprøjt med kompostudtræk.
• Sprøjt hver uge med algeekstrakt – i forsøg er påvist virkning mod gråskimmel. ½–1 liter fortyndet ekstrakt pr. m². Algeekstrakt kan købes.

Husk altid at sprøjte tidlig morgen med diverse udtræk. Der må aldrig sprøjtes i fuld sol. Også bladenes underside skal sprøjtes.

Når angrebet først er så fremskredent, er der desværre ingen tvivl længere, og man gør klogest i at aftoppe de angrebne planter og fjerne toppene, så de ikke smitter. Kom dem f.eks, i en plastsæk og bind for den. Man kan muligvis hverken redde de øvrige kartofler eller udendørst tomater, men det er et forsøg værd, hvis kun få planter er angrebet. Foto: Karna Maj

Fjern toppen ved angreb

Hold øje med evt. angreb – også på tomaterne. Man skal naturligvis fjerne alle plantedele, der viser synlige tegn (grågrønne, vanddrukne pletter, der kan blive tørre og brunsorte. På bagsiden i de misfarvede områder kan der findes hvidlige skimmelbelægninger). Som regel er angrebet nærmest eksplosivt, hvis vi får en periode med fugtigvarm luft sidst i juli. Ved et massivt angreb skal al top fjernes effektivt, også løse blade, inden første regnbyge, ellers er der stor risiko for, at knoldene smittes. Hvis man sætter en fod på hver side af planten, kan man hive stænglerne op, så smitten ikke kan brede sig ned i jorden via disse.

Kartoffelskimmel bliver hurtigt til indtørrede brune pletter, så de er sværere at skelne fra andre skader på bladene. På bagsiden – se nedenfor – er det lettere at se, at det er kartoffelskimmel. Foto: Karna Maj

Kartoffelskimmel på bagsiden af bladet lige ovenfor. Foto: Karna Maj

Opgravning af kartofler

Hvis man ikke har fået fjernet toppen i tide, og skimmelsporerne derfor er på vej ned til knoldene, må man overveje, hvad man gør i forhold til knoldenes udviklingstrin. Men først skal man lige overveje, om sorten er meget eller lidt modtagelig for skimmel på knoldene. Sava og Raja er f.eks. meget lidt modtagelige for smitte.

Hvis man har hyppet så meget jord op, at regnen ikke kan nå at føre skimmelsporerne ned til kartoflerne, kan man lade dem blive i jorden, til skindet er afmodnet. Kun meget kraftige hyppevolde kan beskytte nogenlunde.

Er kartoflerne højt i jorden, vil sporerne hurtigt komme ned til kartoflerne, og bedste løsning er derfor at grave kartoflerne op, hvis de er så udviklede, at skindet er nogenlunde afmodnet. Er det tidligt på sæsonen, hvor skindet stadig er meget tyndt og de er lette at skrabe, er holdbarheden ikke så god. Helt nye kartofler med skind, som let kan gnides af med en negl, vil de ikke kunne holde sig til længere tids opbevaring. Her må man satse og håbe på, at de ikke angribes, mens de afmodner. Eller skynde sig at forære mange af dem til venner og bekendte.