Havenyt uge 17, 2013

Hvis man er en erfaren havedyrker, så er det her sene og kolde forår ret svært at navigere i – måske endda sværere end for nybegynderen. Man kan ikke køre på autopilot med noget som helst. Der skal hele tiden tænkes og overvejes for og imod, hvornår man skal gå i gang med at så, sætte og plante. Og havebøger med oversigter over, hvad man gør i følge kalenderen, kan ikke bruges til ret meget i år – andet end få gjort tingene for tidligt.

Men det ligger endnu dybere i os. Det er noget med lys og solskin, som vi intuitivt opfatter som en tilskyndelse til at så og plante. Men kolde nætter og kold jord, dikterer noget andet. Mere konkret: Om eftermiddagen sidder vi i dejligt solskin og roder i en lun jord og får lyst til at gøre en masse ting derude. Men næste morgen må vi tage vinterhuen på, når vi bærer tomatplanterne ned i drivhuset på dagsophold – eller beslutter at det er lidt for koldt endnu. Det giver en enorm frustration for alle havedyrkere.

Lige nu springer påskeliljerne ud – mindst tre uger senere end normalt. For håbentlig får vi lidt mere glæde ud af dem, end de yndige blå krokus, der lige var nået at komme i flot blomstring samtidig med, at vi i sidste uge havde tre sommerlige forårsdage, som nærmest fik dem til at visne fra dag til dag. Vi venter stadig på de første blomstrende tulipaner, på den gule gemserod, vibeæg og alt det andet, som plejer at blomstre lige nu. Kærmindesøster og lungeurt er dog nu på vej.

Og så mangler vi de lysegrønne hække, som giver grønne rammer om haven, giver læ og privatliv i haverne. Knopperne vokser og er ved at bryde, men indtil nu er det kun stikkelsbær, der er ved at grønnes. Heldigvis er der nu endelig vækst i græsset, men plænen skal vokse sig rigtig godt lang, inden den slås første gang, så rodsystemet får godt fat.

I køkkenhaven er der ikke meget at hente, og så alligevel – hvis man har rosenkål og porrer, er det ved at være sidste udkald til at få høstet dem. Sidste uges »hedebølge« har sat gang i planterne med hensyn til at sætte gang i blomstringen. Man kan se de første lidt sprækkede rosenkålshoveder, og snart kommer blomsterstænglen op gennem alle porrerne. Der er også lidt nyt at hente: Man kan nippe de første purløgsstilke, og har man en tidlig rabarbersort, kan man trække til den første gang rabarberkompot. Og har man givet den overvintrende spinat en overfrakke af fiberdug, så er der også fine nye spinatblade.

Til gengæld sker der ikke meget i køkkenhaven endnu – rækkerne med satte stikløg venter på noget vand, før de spirer godt og kommer i gang for alvor. Imens kan man glæde sig over rækkerne med store hvidløg, at jordbærrene endelig skyder nye blade, at der er spinat på vej op under fiberdugen, at de forkultiverede og udplantede kartofler under fiberdugen overlevede nattefrosten. Alt imens man utålmodigt venter på, at kartoflerne sat i varm jord under plastdække skal dukke op – men måske er det en fordel, at de bliver nede i jorden lidt endnu, hvis den lovede nattefrost i ugens løb bliver til alvor.

Det er altså ikke let at være havedyrker i dette forår.

Tid til at plante stauder

I det sene og kolde forår har vi god tid til at luge blomsterbede og gå i gang med at plante nye stauder. Jorden er perfekt at luge i og bearbejde. Den mangler vand, men de fleste steder ikke katastrofalt endnu. Men der skal vandes grundig både i plantehullet og efter plantning.

I år er der ikke meget synligt bladværk på de stauder, man køber, og det er jo godt nok, da de så har lettere ved at komme i gang. Og det kan være den bedste løsning på sigt. Det er bare så meget sjovere at købe store flotte planter og sætte ned. De fås også, men er så enten importerede eller er blevet drevet lidt inden salg. Der er med andre ord ingen grund til at gå i panik, hvis planter til salg ligner dine egne stauder ude i haven, hvor de først er ved at sætte nye skud nu.

Du kan finde masser af spændende stauder hos forhandlerne i vores forhandlerguide under Planteskoler og Havecentre

Georginer kan forspires eller sættes direkte

Georginer, som egentlig hedder dahlia, skal sættes i jorden her i det sene forår, så det er nu, de skal købes. Hvis man gerne vil have dem til at begynde blomstringen hurtigst muligt, kan de forkultiveres, f.eks. i en kasse i drivhuset, så der kommer spirer på inden lægningen i maj. Men pas på at dække dem ved risiko for nattefrost. Det er mere sikkert at forspire dem i en udestue eller et lunt udhus. Skal de dyrkes i krukker, kan de sættes heri med det samme.

Georginer kan ikke tåle frost og kan derfor først lægges direkte ude i jorden først i maj. Senere eller under fiberdug, hvis man bor er sted, hvor sen nattefrost er almindelig. Det samme gælder for knoldbegonia.

De sommerblomstrende løg og knolde

Vi nærmer os det tidspunkt, hvor risiko for nattefrost begynder af aftage de fleste steder i Danmark. Derfor er det en god ide at finde ud af, om der skal købes nyt af de løg og knolde, som blomstrer i løbet af sommeren, men er frostfølsomme, når de dukker op til jordens overflade. Sommerblomstrende løg og knolde er bl.a. liljer, franske anemoner, Acidanthera, chokoladeblomst. Chokoladeblomst køber de fleste som plante sidst i maj, men det er en knoldplante. Disse løg og knolde kan sættes i bede og krukker i de kommende uger.

Forhåbentlig er risikoen for frost overstået, når de første spirer dukker frem. Du kan evt. lægge dem i krukker eller potter og placere dem i drivhuset for at få dem hurtigere i gang. Hvis du lægger dem i krukker eller potter, kan du tage dem ind, hvis der kommer en enkelt frostnat.

De flotte prydløg, Allium kan også lægges nu, og de er ikke frostfølsomme og kan blive i jorden, mens de frostfølsomme skal tages op til efteråret, hvis man vil være sikker på at have dem næste år.

Når man sætter løg her i foråret, er det vigtigt, at de ikke mangler vand under etablering fra det tørre løg. Franske anemoner er små knolde, og de kan evt. lægges i vand nogle timer inden lægning.

Græsplænen er endelig i gang med at vokse

Græsset vokser nu, hvor jordtemperaturen er nået op på 6–7°, og det bliver dejligt snart at have en grøn, frodig og nyslået græsplæne. Men inden det sker, skal græsset have lov til at komme god i gang med væksten. Selv op toppen vokser, så er rødderne slet ikke med udviklingsmæssigt. De henfalder delvis i vinterperioden, og græsset skal udvikle nyt rodsystem her i det tidlige forår.

Rodsystemet skal hente vand og næring, og derfor skal det være stort og godt tidligst muligt – ikke mindst i et tørt forår som i år. Det får man kun ved at lade græsset vokse til 8–10 cm højde, inden man slår plænen første gang. Med andre ord skal man se på en alt for langhåret plæne en uges tid, inden man slår den, og den første gang skal plæneklipperen stilles til at slå i højeste position.

Hvis man ikke allerede har været i gang, så er det nu vigtigt at få plænen revet igennem, så alle grene, sten og gammelt vissent græs i bunden af plænen fjernes. Måske er der døde pletter forårsaget af sneskimmel, og her skal der eftersås. Fjerner man græsset, når man klipper græsplænen, skal der også gødes. Til gennemrivningen bruges en almindelig rive med jerntænder, som kan tage godt fat.

Ny græsplæne kan ikke sås endnu

På det her tidspunkt plejer man at begynde anlægge ny plæne. Det bliver i år ikke før engang i maj måned. Jorden er for stadig lidt for kold til at satse stort med at så en hel plæne til med græsfrø – det spirer først ved 8° C og da kun langsomt, så fuglene når at æde mange frø. Rullegræs kan man ikke købe, før græsset er kommet i god vækst – spørg hos leverandøren, om de kan levere nu eller aftal levering senere. Jordarbejdet forud for at anlægge en ny plæne skal udføres omhyggeligt og tager tid. Jorden er lige nu fin at bearbejde, så det er en god ide at gøre klar til såning eller anlæg af ny græsplæne.

Du kan finde forhandlere af både græsfrø og rullegræs og andre produkter til græsplænen i vores forhandlerguide under Græsplænen.

Jordtemperaturen er afgørende i køkkenhaven

Jordtemperaturen er afgørende for, hvad man kan gå i gang med i haven, hvis man vil være sikker på, at det ender godt. Man kan jo godt vælge bare at så og plante og se, hvad der sker. Med andre ord tage en risiko. Mange ting kan man jo så om senere, hvis de ikke kommer. Her er det en fordel at have høstet eget frø, så det er gratis at eksperimentere. Men stikløg og kartofler kan man ikke gøre om, når først de er kommet i jorden.

Derfor er jordtemperaturen i køkkenhaven altafgørende, og noget man i år er nødt til at tage højde for. Frøene spirer ikke, før jorden er varm nok.

Jordtemperaturen kan du måle med et jordtermometer. Du kan også bruge et af de moderne infrarøde termometre og det er hurtigt og let at måle med, men for at det er nøjagtigt nok, skal du kunne stille emissionen på det. Jords emissionstal er for tør jord 0,92 for våd jord 0,95. Billige modeller kan ikke indstilles.

Det er selvfølgelig mest nøjagtigt at måle jordens temperatur i sin egen have, men ellers er det en god rettesnor at vælge din lokale jordtemperatur på Landbrugsinfo.dk, hvor der også er en prognose for de kommende dage. Den viser, at jordtemperaturen de fleste steder er lige omkring 7° C, og at den ikke ændrer sig ret meget de kommende dage, selv om der mange steder er risiko for nattefrost igen i den kommende uge.

Jorden er ved at begynde at blive tør

Jorden er dejlig tør og let at bearbejde lige nu, og det skal man udnytte til at få havens bede gjort klar til såning i de kommende uger. Men den er også ved at være noget tør i det øverste lag.

På Landbrugsinfo.dk kan du også finde din lokale vandbalance. Den er ved forårets start 0, er nu allerede mange steder -50% eller mindre.

Et andet sted, hvor man kan få et landsdækkende billede er på DMI Tørkeindeks. Her nulstilles modellen den 1. marts, så jordvandsmagasinet er fyldt helt op på denne dato. Det er den normalt, men det har måske ikke været tilfældet i år, hvor vi har fået meget lidt nedbør i løbet af vinteren.

Indtil videre er der dog ikke risiko for tørke, men der skal vandes godt ved plantning og såning, da små nye planter jo kun har rødder i overfladen. Og skal man sætte stikløg, kan det anbefales at vande i forbindelse med sætningen, da de så vil komme hurtigere i gang. Heldigvis får vi lidt regn i denne uge, men det bliver antagelig mindre end fordampningen i ugens løb. Det hjælper dog med til at holde de såede rækker fugtige. Og det er vigtigt for de få ting, vi indtil nu har sået på friland, f.eks. spinat, dild, persille, majroer, radiser.

Kartoflerne skal i jorden

De fleste grønsarter kan man vente med at så, de kommer bare lidt senere. Men med kartofler er det anderledes. Her er to hensyn. Jordtemperaturen skal helst være omkring 8° C, inden man lægger kartofler. Men der er en betragtelig risiko for, at kartoffelplanterne angribes af kartoffelskimmel allerede i midten af juli, og så stoppes væksten på få dage, og kartoflerne bliver ikke større.

Derfor skal kartoflerne i jorden snarest, og det går an at sætte forspirede kartofler med en jordtemperatur på kun ca. 7°C, når jorden er så tør og falder så godt for kultivator og rive som nu. Er kartoflerne ikke forspirede anbefaler man en jordtemperatur på 10°, så ikke forspirede kartofler, skal i stedet sættes til forspiring.

Nattefrosten behøver vi ikke at bekymre os om nu – kartoflerne dukker først op over jordoverfladen om et par uger. De tidlige sorter er det en fordel at overdække med klar plast eller fiberdug, da det hæver jordtemperaturen nogle grader. Ved fremspiring skal klar plast fjernes og evt. erstattes med fiberdug.

Beskyt kartoffelplanter mod frost

Hvis man har kartofler, der er på vej op – eller forkultiverede, der er plantet ud, så skal der passes på nattefrosten i løbet af ugen. Kartofler tåler ikke frost, eller rettere de tåler ikke at solens stråler rammer frosne planter. Derfor er det let at beskytte kartofler mod frost ved at overdække med lystæt materiale og ikke fjerne det før senere på dagen, når planterne er tøet op igen.

Planterne må ikke røre ved overdækningen. Det er lettest at undgå ved at sætte buer hen over bedet. Det letteste er at bruge elrør, som kan købes hos en elinstallatør eller i et byggemarked. To lag fiberdug eller et stykke farvet plastik kan holde nattefrosten ude og forhindre sollyset i at skinne på planterne, hvis de skulle være nået at fryse. Det gør de normalt ikke på den her årstid, når de er dækket forsvarligt til.

Kartofler og valsk bønne

Valsk bønne, også kaldet hestebønne, spirer fint i en lidt kold jord, så de kan fint sås nu. Valsk bønne fås i mange sorter i forskellig højde, så overvej højden af de endelige planter. De fås lige fra 40 til 150 cm høje. Den laveste er Sutton Dwarf, som kun bliver 30–40 cm høj, men giver et udmærket udbytte alligevel.

Har man ikke ubegrænset jord til rådighed, kan man prøve at dyrke valske bønner mellem rækker af kartofler – her skal sorten være af de halvhøje. Det er en klassisk samdyrkning i økologisk dyrkning. Kartoffeludbyttet er det samme, men man får en fin høst af de lækre valske bønner. Se artiklen Så valske bønner mellem kartoflerne.

Så lidt sommergulerødder nu

Det er dejligt at have tidlige sommergulerødder, og jordtemperaturen nærmer sig nu de 8°C, hvor gulerødder kan spire. Det er derfor en god ide at så et par rækker og dække med fiberdug. Så evt. i samme bed også lidt dild, spinat, radiser, majroer, salat. Med andre ord lidt af alt det, som kan spire ved lave temperaturer, og som vi længes efter.

Det er en god ide at vente med at så resten af rodfrugterne til jordtemperaturen bliver lidt højere, og jorden har fået noget regn, da de er længe om at spire ved lave temperaturer og derfor let tørrer ud under spiringen. Rodfrugter sår vi normalt fra sidst i april til midt i maj, vintergulerødder fra midt i maj til først i juni.

Nattekulde i drivhuset

Om dagen kan man virkelig få varmen inde i drivhuset, når solen skinner. Der er masser af lys og varme, og derfor er det en god ide at sætte tomater og chili derud om dagen. Men det er mindst lige så god en ide at huske at tage dem ind, inden nattekulden sænker sig. Sæt evt. mobiltelefon eller ur til at give alarm, så du ikke glemmer det.

Det drejer sig ikke kun om at undgå, at de sarte planter står i drivhuset, når der loves nattefrost. Hvis de udsættes for temperaturer under 8° C går de mere eller mindre i vækststandsning. Tomatplanter bliver ligefrem blålige på stængler og blade, hvis de står for koldt. På overskyede og kolde dage er det bedst at lade dem blive indenfor i vindueskarmen. Det kan godt give problemer, for plads i vindueskarmen er der altid alt for lidt af på den her tid af foråret, hvor pottestørrelsen øges for hver omplantning.

Solen i drivhuset kan være skarp for små planter, som kommer inde fra vindueskarmen, og deres blade kan blive solskoldede. Det viser sig som hvidlige pletter. Det undgås let ved at lægge et lag fiberdug over planterne de første dage. Evt. kun midt på dagen. Det er en god ide at have automatisk udluftning af drivhuset, hvis man er væk store dele af dagen.

Det kan være fristende at vente lidt længere med at omplante, når pladsen er trang. Men det er ikke en god ide, da det sætter planternes tilvækst i stå. Overvej hellere om antallet af planter kan minimeres – vi behøver jo ikke at forsyne hele nabolaget og vennekredsen. Eller giv planterne videre nu, og så må modtagerne selv tage sig af resten. Har du ikke umiddelbart aftagere til planterne, kan du sætte et opslag op på Del Jorden – der er sikkert nogen i dit lokalområde, som med glæde vil komme forbi efter et antal planter. Og så lærer du samtidig en ny med haveinteresse at kende.

Hvis man vil begynde at sætte agurkplanter med ud i drivhuset om dagen, så skyg omhyggeligt for dem de første dage, f.eks ved at drapere et lag fiberdug op på solsiden. De får let solskoldninger. Agurker må selvfølgelig ikke mangle vand, men de fleste agurkplanter går til på grund af overvanding.

Så længe nætterne er kolde, er det en god ide at dække planter under forkultivering i drivhuset med to lag fiberdug eller lignende om natten.

Et helt andet problem i drivhuset er store planter, f.eks. salat, som er forkultiveret inde i vindueskarmen, og som nu skulle have været plantet ud på friland. De står og venter og i forhåbentlig nok jord, for nu driller det også med nattefrost i den kommende uge. Måske bliver det også her nødvendigt at plante ud under buer med fiberdug over mod nattefrosten.

Køb kun tomater til udplantning i opvarmet drivhus

Selv om vi kun er i april, kan der nårsomhelst dukke de første tomatplanter op i salgsstativerne. Kun hvis du har et opvarmet drivhus, bør du købe og plante nu. Et uopvarmet drivhus er ikke varmt nok om natten førend engang midt i maj – og der kommer oceaner af andre planter til salg til den tid. Overvej altid om planter til salg kan have været udsat for kulde og blæst der, hvor de står til salg. Planter med knastør plantejord, bør man ikke købe.

Prøv at dyrke tomatillo

Der er ikke så mange, som kender tomatillo, som smager helt anderledes end tomat. Den lysgrønne frugt er let syrlig og meget sprød – frugtkødet med de mange, små spredte frø nærmest gnistrer af sprødhed. Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad, bl.a. i salsa verde. Den modner først sidst på sommeren, men til gengæld angribes den ikke af kartoffelskimmel som tomat gør.

Man kan godt nå at så den nu indenfor eller i drivhuset og plante den ud på friland, når faren for nattefrost er ovre. Den trives for godt i drivhuset, hvor den fylder alt for meget, og frugterne bliver som regel størst på friland. Den gror bedst på friland, og den skal bindes op.

En køkkenhave skal placeres et solrigt sted

Hvis du har lyst til at opdyrke et stykke af haven til at dyrke spiselige afgrøder i, er det meget vigtigt, at du finder det rigtige sted. Grønsager skal have masser af sol og lys for at trives. I modsætning til blomsterne i prydhaven, hvor man har muligheden for at vælge arter, som kan tåle delvis skygge eller endda næsten fuld skygge, så findes den mulighed ikke i grønsagerne. For at trives optimalt skal de have sol det meste af dagen, eller i hvert fald en stor del af dagen.

Grønsager kan ikke trives tæt på hække og under træer. Her er for meget skygge og for megen konkurrence om vandet i jorden. Et træs rødder er minimum en meter længere ude end trækronen. Så måske er den bedste placering af nye grønsagsbede ude midt i græsplænen. Grønsagsbede kan være lige så smukke som blomsterbede – og de sender et signal om, at her bruger man tid og energi på lokal produktion af egne grønsager. I øvrigt bliver meget synlige køkkenhaver ofte passet lidt bedre end bede gemt væk bagerst i haven – man kommer simpelthen tiere lige forbi.

Hvis du endnu ikke har bestemt, hvilke grønsager, du vil dyrke, så kan du finde inspiration i artiklen Hvilke grønsager skal jeg vælge at dyrke?.

Pod nye sorter på gamle træer

Har du nogle gamle æbletræer, hvor du synes sorten er uinteressant, så kan du i april pode nye sorter på dine gamle æbletræer. Enten en ny sort på ét træ eller flere sorter på samme træ, så du får et såkaldt familietræ.

Se hvordan du gør i artiklen Pod nye sorter på gamle træer

Ny bog: Stort værk om krydderurter

Det er lang tid siden, at der er kommet en ny bog om krydderurter skrevet fra bunden af til danske forhold. Lene Tvedegaard, som er uddannet agronom og dyrker og sælger udplantningsplanter af tomater, chili og krydderurter fra Gartneri Toftegaard har brugt de seneste par vintre på at skrive et stort og meget omfattende værk om krydderurter på 384 sider i stort format. Her er stort set alle de krydderurter med, vi kan dyrke i Danmark, eller vi kan købe. Ialt omkring 300 arter og sorter beskrives indgående med hensyn til dyrkning, hvilke stoffer de indeholder, stoffernes dokumenterede virkning, og hvor deres aroma kommer fra. Der er over 500 fotos i den store flotte bog.

Der er også et afsnit med nogle meget spændende opskrifter af en række kendte kokke – ikke kun opskrifter for at demonstrere krydderurters brug, med virkelig gourmet-opskrifter.

Bogen hedder Krydderurter – bogen for urteelskere og er udgivet på forlaget Koustrup & Co. Bogen har Lene Tvedegaard skrevet sammen med Gunvor Juul, som er urte- og madhistoriker. Den kan også købes direkte hos forfatterrens webshop, hvor man også kan købe hendes andre to bøger Den lille røde om tomater og Den lille stærke om chili. Sidstnævnte har været udsolgt, men er netop genudgivet i samarbejde med forlaget Koustrup & Co.