Havenyt uge 14, 2010

Det er dejligt med masser af forårsløgblomster i blomsterbedene og under træer og buske. Lige nu er der næsten dagligt nye blomster, som springer ud. Erantis og vintergækker er ved at være færdige, mens krokus stadig lyser op med orange, hvide, lysgule og lilla nuancer. Og nu springer påskeliljerne ud og vil de kommende uger farve haverne gule.

Juleroserne er fantastiske med de smukke blomster og lange blomstringstid, kærmindesøster er ved at åbne de første lyseblå blomster, og nu springer anemonerne ud, både den blå anemone og sorter med fyldte blomster i yndige pink og lyserøde nuancer.

Man kan slet ikke undgå at blive i godt humør af alle de mange forårsblomster og summende bier og humlebier, som er på besøg efter pollen og nektar.

Stikkelsbær og solstikbuskene er så småt begyndt at få små grønne blade – det er dejligt igen at se de første buske grønnes.

Mens vi venter på det lune forår

Første halvdel af april er næsten altid en lang venten på at kunne gå i gang for alvor med at komme i jorden. Jorden er for kold og ofte også for våd til at kultivere og rive uden at ødelægge den gode jordstruktur. Hver gang jorden begynder at tørre lidt, kommer der en ny gang regn. Men nu lysner det lidt: Hele den næste uge ser ud til at blive stort set uden regn, med sol og lidt vind.

Mens jorden tørrer og bliver bare lidt varmere, kan vi rydde op, klippe visne staudetoppe ned og måske endda beslutte, at også roserne og lavendlerne skal beskæres nu. Derimod skal græsplænen ikke slås endnu.

Hvis man meget gerne vil i gang med at så og sætte lidt tidlige grønsager i køkkenhaven for at kunne høste tidligere, kan man overdække jorden. Når plasten er over, kommer jordtemperaturen hurtigt op på de 8° C, hvor mange frø kan spire og kartofler og løg kan sættes.

I drivhuset er temperaturen høj nok til at kål, løg, porre, salat, mange krydderurter og sommerblomster kan forkultiveres. De skal sås nu, hvis de skal have en passende størrelse til udplantning fra først til midt i maj. De frostfølsomme planter som bønner, majs, squash, tomtill og græskar er det for tidligt at forkultivere endnu – det er både for koldt, og de bliver for tidligt store i forhold til udplantning sidst i maj.

Vent med at slå græsset lidt endnu

Noget af det, der pynter mest på en have er at slå græsplænen. Men lad være lidt endnu. Græsset er først lige begyndt at gro, og det skal lige nu bruge alle ressourcer på at danne nye rødder. Græsset skal helst være 7–8 cm langt, inden det slås første gang – det giver en mere livskraftig græsplæne. Det kommer sikkert til at passe med, at det kan slås første gang om en god uges tid eller mere.

Beskæring af roser

En gammel regel siger, at roser kan beskæres, når forsythiaen står gul, og den er på vej til at springe ud. Man kan selvfølgelig aldrig vide sig helt sikker på, om der kommer hård frost inden for de næste par uger, og i de områder, som er særligt udsatte, kan det være en god ide at vente et par uger endnu. I år er roserne ikke så langt fremme med at sætte skud, så beskæringen kan fint vente 1–2 uger.

Men på et tidspunkt må man tage en beslutning, og lige nu kan vi ikke se vintervejr i anmarch, men der loves dog nattemperaturer nær frysepunktet. Roser dør jo ikke, hvis nogle af nye skud virkelig skulle tage skade af sen, hård nattefrost. Det værste der kan ske, er at de skal skyde helt fra bunden. Og det sker sjældent på det her tidspunkt i april. Særligt sarte roser som teroser, kinesiske roser, miniatureroser og lave rankende noisetteroser bør man vente med til sidst i april eller først i maj. Det er altid en god ide at sætte sig ind i, hvor sart den enkelte rosenart og -sort er.

Start med at fjerne alle døde grene. Man bør klippe over et udadvendt skud, da det giver den flotteste rose, og man undgår krydsende grene. Er der helt døde grene, skæres de af i jordhøjde.

Hvis bedroser beskæres meget, dvs. ned til 15–25 cm over jorden, får man senere, men større blomster. Beskærer man mere moderat, får man tidligere, flere, men mindre blomster.

De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene (fra sidste år), f.eks. mange slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og evt. skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden, for at rosen ikke skal blive bar forneden, men sætter nyt skud fra bunder. Desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon.

I artiklen Beskæring af roser – hvorfor, hvornår og hvordan?, kan du finde en god vejledning i at beskære roser – her er illustrative tegninger og gode fotos af rosenbeskæring i praksis.

Beskæring af lavendler

Lavendler kan enten beskæres her i april samtidig med roserne, eller efter afblomstring sidst på sommeren. Hvis man beskærer dem her i foråret og kun beskærer med nogle cm i de mere urteagtige dele, får man nogle flotte buskede lavendler.

Hvis de er blevet for høje, kan man beskære dem længere nede, men det er vigtigt, at man ikke skærer helt ned i de træagtige dele, hvor der ikke er skud at se, da man så risikerer, at der ikke bryder nye skud frem. Man skal derfor vente med at skære dem ned, til man kan se, hvor der kommer nye veludviklede skud.

Skærer man lavendler meget tilbage, vil de skyde nogle meget lange skud for at kompensere for al den vækst, som er fjernet. Det er derfor bedst at beskære mere moderat – og hvert år, så den kraftige tilbageskæring undgås.

Forkultivering i drivhuset

I drivhuset kan man nu begynde at forkultivere de fleste af de grønsager og blomster, som skal plantes ud i maj. Mange af de planter, som skal forkultiveres, kommer fra andre klimazoner og skal have et forspring for at nå at udvikle frugter og frø.

Af grønsager er det især porre, salat og kål, man forkultiverer. Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. De allertidligste blomkål, kan det dog godt betale sig at købe, da blomkål er kritisk med temperaturer under forkultiveringen.

Normalt vil man ikke prikle og plante disse planter om, hvorfor det er vigtigt, at de har næring nok under hele forkultiveringen. Det gøres bedst ved at lægge et godt lag kompost i bunden af såkassen og derover en mere næringsfattig såjord. Efter såning dækker man med klar plast, så jorden varmes op, og den forbliver fugtig under spiringen. Hvis nætterne er kølige, kan man evt. lægge isolerende bobleplast eller andet over, som kan forhindre at jorden afkøles så hurtigt om natten

I drivhuset kan man også så en lang række sommerblomster til udplantning, f.eks. tagetes, ærteblomster, tropæleum, zinnea, sommerridderspore og andre blomster, som ikke kræver så høje temperaturer for at spire. Da såningen kan drille på friland i maj, hvis vi får en tør maj måned, kan det være en god ide at helgardere ved at så nogle potter eller bakker med disse sommerblomster i drivhuset her i starten af april. Man kan få hurtigere gang i spiringen ved at så indenfor og prikle ud senere.

I drivhuset kan man også så basilikum, merian og andre krydderurter i potter og bakker til senere udplantning. Se såtidspunkt og anvisninger på frøposen eller find en såvejlening her på Havenyt ved at søge på navnet. Mange af krydderurterne kan man også købe som udplantningsplanter senere, og skal man kun have en enkelt eller to af helt almindelige sorter, kan det måske prismæssigt ikke betale sig at så. Men har har man specielle ønsker, så er der mange muligheder fra frø.

Der er ingen grund til at forkultivere mange gange det antal planter, som man skal bruge, med mindre man nyder at forære planter væk. Det er bedre at så med lidt større afstand i såkasserne, så den enkelte plante får god plads. På den måde får man også gode udplantningsplanter med en god rodklump. Kål, salat og blomster skal helst stå med 3–4 cm indbyrdes afstand for at give gode udplantningsplanter, mens porrer kan stå tættere. Ærteblomster forkultiveres i potter til direkte udplantning, gerne med 3–4 planter i hver 8–10 cm potte.

Jordtemperaturen er nu ca. 6°

I denne uge ligger jordtemperaturen omkring de 6° C. Der vil dog stadig være lave nattemperaturer, og der er risiko for nattefrost i weekenden. Det betyder, at jordtemperaturen ikke stiger nævneværdig, selv om solen skinner om dagen og temperaturen når op på 10–15° om eftermiddagen. Men vi er også kun i første halvdel af april, så vejret og jordtemperaturen er helt normal for årstiden. Nogle år kan vi på det her tidspunkt have både frost og sne.

Vi når i denne uge ikke op i nærheden af temperaturer for at lægge kartofler – med mindre man har opvarmet jorden med plastdække. Men der er en hel del grønsager, som kan sås ved lave temperaturer.

Grønsager som kan sås tidligt på friland

Hvis jorden kan kultiveres og rives let, så er der jo intet i vejen for at lave en rille og så nogle frø. Altså lige bortset fra, at man skal være sikker på, at den plante, man er i gang med at så, kan spire ved den lave jordtemperartur, og om den kan klare klimaet på det tidspunkt, hvor den kommer op.

Frostfølsomme planter spirer som regel ikke ved lave temperaturer, så her vil man bare spilde frøene. Men frø er dyre at købe, så læs såtidspunkt eller spiretemperatur bag på frøposen inden såning, eller find oplysninger om, hvor tidligt det kan lade sig gøre at så den påtænkte grønsagsart i artiklen Spiretemperatur og spiretid.

Følgende grønsager kan man godt så nu: dild, salat, persille, radiser, majroe, hestebønner, spinat, løg og gulerødder. Men det er en god ide kun at så lidt til tidlig høst nu og så mere senere. Det er en god ide at overdække rækkerne med tidligt såede afgrøder med fiberdug, da det giver hurtigere spiring og vækst.

Men man skal være opmærksom på, at spiretiden er længere, jo koldere jorden er, og derfor kan det ikke betale sig at så alt for meget nu, hvor ukrudtet ikke er spiret. Ukrudtet spirer først ved ca. 8° C, og det er altid en fordel at få ukrudtsfrøene til at spire i overfladen, inden man sår. Det giver mindre lugearbejde.

Persille, spinat og stikløg skal i jorden tidligt

Der er dog tre afgrøder, som det er en god ide at få i jorden, så snart det er muligt, da der gælder særlige forhold for disse tre.

Den ene er persille, der tager lang tid om at spire, og som skal have fugtig jord under spiringen, og det kniber det ofte med, hvis vi kommer hen først i maj. Det er i øvrigt en god ide at ofre de sidste par kroner på at købe persillefrø som er forbehandlet, så de spirer hurtigere, og for persilles vedkommende er det overbevisende, at det kommer op en hel del dage tidligere. Ikke alle frøfirmaer tilbyder foraktiveret frø.

Spinat skal sås tidligt, hvis man skal nå at få et stort udbytte, inden den går i stok sidst i maj måned. Derfor er det udmærket at så den nu – den spirer fint nu.

Så snart jorden er bekvem og kan bearbejdes, skal der sættes stikløg. Det er vigtigt at få dem sat så tidligt som muligt i april, da man får større løg, jo længere vækstperiode, de har inden sankthans. Det påstås flere steder, at sætter man stikløg for tidligt, så de får frost, går de i stok. Det holder ikke i praksis – og selv om der skulle gå nogle enkelte i stok, så bliver bliver det samlede udbytte større, når de sættes tidligere. Rødløg er dog i større risiko for stokløbning, så dem kan man evt. vente lidt med.

Men igen – jorden skal være klar til at gå i. Ellers ødelægger man ikke kun jordstrukturen i bedet. Det man sår, kommer heller ikke til at vokse optimalt.

Forspirede læggekartofler kan sættes under plastdække

Godt forspirede kartofler kan man også sætte, hvis man lige dækker jorden med plast et par dage til jordtemperaturen kommer op på min. 8° C, inden man putter kartoflerne ned i jorden. Plasten skal blive over, indtil kartoflerne er på vej op. Den skal da erstattes af fiberdug, da planterne let får det for varmt under plast.

Risiko for nattefrost – pas på de tidlige kartofler

Hvis man har kastet sig ud i et projekt med meget tidlige kartofler og har kartofler, som er kommet op i potter i drivhuset eller under plasttunnel, skal man lige være opmærksom på, at der er nætter i denne uge, hvor der er risiko for nattefrost, og hvor der skal dækkes ekstra.

Hvornår skal køkkenhaven gødes?

Groft sagt skal jorden gødes inden sætning af løg, kartofler og udplantning af kål, porrer osv. Mens den ikke skal gødes inden såning, da højt indhold af især kvælstof kan svide de små fine rødder. Det er sikrest først at tilføre kompost eller tørret gødning, når de såede planter er kommet i god vækst. Stikløg kan man også vente med at gøde til de har sat grøn top, hvis man hurtigt skal have dem i jorden og ikke har tid til at gøde først.

Gødning til køkkenhaven

Det er helt nødvendigt at gøde sin køkkenhave, for her frafører vi jorden rigtig meget organisk stof, og det vi selv spiser kommer ikke tilbage. Det grønne affald kommer selvfølgelig tilbage, hvis vi er gode til at kompostere, men selv i en effektiv kompostering og brug af den, går der især kvælstof tabt. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.

Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.

Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden.

Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel i en periode.

Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning, f.eks. Øko-Farmergødning af hønsegødning eller Økogødning af lupiner fra Farmergødning. Produkterne kan købes mange steder og er økologisk produceret, og de typer fås i to udgaver med henholdvis højt og lavt N-indhold. Der er mange andre mærker med organisk gødning på markedet. Mange bruger også stadig kunstgødning, som er en uorganisk gødning – man kan læse om forskellene på at bruge organisk og uorganisk gødning i denne artikel: Er kunstgødning bandlyst?:

Men det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme.

Årets første mad med purløgsdrys

Det er altid noget særligt at spise den første nye purløg på en æggemad eller et stykke med rygeost. Purløgstoppen behøver ikke at være mange cm lang, før man kan nippe til den første mad, hvis man har en god lang purløgsrække, så man nænner at nippe tidligt.

Overvintrede grønsager

Selv om vi har haft en lang og kold vinter, så er der en hel del arter i køkkenhaven, som blev sået omkring 1. september, som har overlevet og nu er gået i gang med at vokse. Snedækket har beskyttet dem mod frosten. Spinat, vinterportulak, vårsalat og hårdføre salatsorter er i gang med at sætte nye blade.

Blomkålssorten Purple Cape har også overlevet i min have, men overlevelsesprocenten er lille i år. Lilla blomkål om 1–2 uger vil være meget velkomne efter en lang vinter uden frisk grønt fra haven. Måske skal vi til at se nærmere på, om der er andre vinterhårdføre sorter, som måske kan forenes med det danske vinterklima og give tidlige afgrøder. I England har de en række sorter, som sås i juli til august og udplantes til forårshøst. Både Purple Cape og den vinterhårdføre salatsort May King kommer i øvrigt fra Syd Afrika, og kan i hvert fald klare sig i de milde egne af Danmark.

Hvis man har gode erfaringer med overvintrende sorter, kan du skrive en anbefaling i forum under emnet Overvintrende grønsagssorter. Her kan vi udveksle erfaringer og give hinanden ideer til afprøvning af nye sorter. Det er sikkert også forskel på, hvor i landet de kan klare vinteren.

Forebyg gråskimmel på jordbærrene

Man kan nedsætte risikoen fra gråskimmel på jordbærrene ved at fjerne de blade på jordbærplanterne, som er visne – det giver også bedre luftcirkulation. Det skal gøres nu, inden de nye skud kommer frem, da de meget let brækker af.

Samtidig kan man luge jordbærbedet. Hvis man ikke har fået klippet de visne udløbere af, så gør det, inden man går i gang med lugningen. Ellers risikerer man at få hevet de ellers rodfæstede planter op, som sidder i enden af udløberen.

Måske er der en del jordbærplanter, som ikke har overlevet vinteren. Forhåbentlig står der lidt nye planter, der kan bruges til indplantning i hullerne i jordbærbedet. Ellers må man se, hvad der er til salg i planteskolen. Jordbær plantet i foråret giver ikke så stort et udbytte som dem, der blev plantet sidste år i juli–august, bl.a. fordi de ikke har et godt etableret rodnet.

Husk jordbær skal ikke gødes i foråret – det fremmer bladvæksten, og planterne giver færre bær.

Aspargesbedet skal luges og dækkes

Køkkenhavens bede skal man ikke bearbejde, førend jorden falder virkelig godt for kultivatoren. Der er dog et bed, som skal luges, så snart jorden er til at arbejde i, og det er aspargesbedet.

Der er måske kun 3 uger til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund er man nødt til at håndluge aspargesbedet. Hvis man vælger at bruge hakke til at fjerne helt småt ukrudt med, så skal man nærmest skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste skud nede i jorden. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man tilføre en gang grov kompost som jorddække nu, eller når man holder inde med stikningen i juni.

Tang fra stranden til aspargesbedet

Hvis man skal en tur til stranden, er det en god ide at hjemføre et par sække tang til at dække jorden med i aspargesbedet, da det forhindrer at ukrudtsfrø spirer. Når tangen formulder, frigives der næringsstoffer, bla. en hel del mikronæringsstoffer. Tang omsættes dog langsomt – det er derfor det er så godt til jorddække, så det er ikke en hurtigvirkende gødskning, der er tale om. Men med et konstant jorddække over år, får man en stabil tilførsel. Asparges kommer ikke senere, fordi jorden dækkes med et lag tang nu – antagelig fordi aspargesplanten er en strandplante, som vokser vildt netop på steder med opskyllede tanglag.

Samme gode virkning både på afgrøden og ukrudtstrykket får man ved at dække jorden omkring planter af vild rucola, der forhåbentlig har overlevet vinteren.