Havenyt uge 19, 2007

Æbletræerne blomstrer, og i de lune, stille dage i bededagsferien har bierne summet i blomsterne, så det var en ren lyst. Æblehøsten bliver sikkert god – måske skal vi afsætte tid i kalenderen til at tynde ud i år. Hvordan det ser ud med blommer og pærer, hvor der ikke var lige så mange insekter i blomstringstiden, må vi vente endnu lidt på at se.

Vi er nu tilbage til helt normalt majvejr, men det føles nærmest som om sommeren er forbi. Vi har næsten glemt at det danske forår også har peridoer med skyet vejr, blæst og regn. Regnen er vi kisteglad for – det er ikke spor sjovt at dyrke have, når det såede ikke vokser, når jordbær og asparges mangler vand, og når de smukke løgblomster visner alt for hurtigt på grund af tørke og sol fra morgen til aften. Det er dejligt at kunne kultivere jorden igen og kunne få masser af små nye planter i jorden. Det er lang tid siden, at det har været plantevejr.

Jordtemperaturen falder 1–2 grader

I følge prognosen for jordtemperatur fra Planteinfo vil den kommende uge med regn, overskyet vejr og kun lidt sol få jordtemperaturen til at falde med 1–2 grader frem til 12. maj, hvor jordtemperaturen forventes at ligge mellem 9,5 og 11,3°C. Så hvis man havde tænkt sig i den kommmende uge at så majs, bønner og squash direkte på friland, kan man godt udsætte det og overveje at så og spire indenfor og flytte planterne i drivhuset efter fremspring.

DMI har lavet tørkeindeks

DMI har lavet en ny funktion med et tørkeindeks, som forudsiger risikoen for udvikling af tørke. Her kan man følge med i udviklingen på landsplan, og det opdateres en gang dagligt. Man kan se 3 uger tilbage. Den helt aktuelle erfaring i havesammenhæng i forhold til indekset er, at i de orange og mørkorange felter har der været behov for vanding af de planter, som kun har et øverligt rodsystem som f.eks. jordbær og løg samt alt nyplantet, mens stauder, løgblomster, træer og buske har klaret sig nogenlunde, men enkelte, især stauder, har vist synlige tegn på vandmangel.

Hvis man er interesseret kan man læse mere om udregningen bag tørkeindekset. Her kan man også se tørkeindeks for årene 2005–2007.

Gødningsvand til udplantningsplanterne

Lige nu er det også vigtigt, at udplantningsplanterne ikke mangler næring, mens de venter på at blive plantet ud.

Man kan bruge den type gødning, som man bruger i vandingsanlæg – det fås også i en økologisk udgave i form af koldpresset økologisk lupinsaft fra firmaet Farmergødning.

En anden god og gratis mulighed er at vande med udtræk af brændenælder og evt. kulsukker. Brændenælder indeholder meget kvælstof, kulsukker en hel del kalium. Plantedelene lægges i vand i en plastspand eller kar, og man lader dem trække nogle dage, helst en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 liter udtræk til 10 liter vand. Man kan begynde at bruge brændenældevandet til at vande med allerede efter 2–3 dage, men da fortynder man det mindre og fylder nyt vand på karret med brændenælderne.

En anden mulighed er at bruge human urin fortyndet 1:10 til at gøde udplantningsplanterne med. Om man ønsker at bruge det, er et holdningsspørgsmål, men det er både nemt at bruge og gratis.

Gødningsvand bør ikke vandes på bladene, da det kan svide bladene. Brus evt. over med rent vand til sidst, hvis det ikke er muligt at undgå at ramme bladene.

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Alle skulle få ca. 20 mm regn ugens løb, hvor det bliver lidt blandet vejr med regn, overskyet vejr, men også noget solskin. Med andre ord vejr til at plante de første kål – og salatplanter ud. Dog ser det ud til at blive lige lovlig blæsende, især først på ugen. Det er altid vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man får plantet ud op til et par dage med minimum overskyet vejr og uden for megen blæst. Det hænger selvfølgelig også sammen med, om man planter ud i en have med rigtig god læ, eller på et åbent og forblæst sted.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug. Plantebuer med fiberdug kan man plante ud under, selv om det blæser lidt.

Porrer og løg kan man sagtens vente 2 uger med at plante ud, og hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man vente, da nattefrost kan fremme stokløbning. Hvis man vil plante nu, er det en god ide at dække med fiberdug. Ikke mindst forkultiverede løg har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland.

Plantetips

Der er mange planter i bakker med f.eks. kål- og porreplanter. Det betyder, at man beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud. Indtil de får dannet nye rødder, har de svært ved at optage vand nok – de hænger med bladene. Jo mere man beskadiger rødderne, jo vigtigere er det at plante ud, når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og gerne regn. Sørg altid for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Med mindre jorden er rigtig gennemvåd efter 20–30 mm regn, skal der vandes i plantehullerne inden plantning. Og der skal altid vandes efter plantning – det er meget vigtigt, at jorden ved vandingen slemmes godt sammen omkring rødderne, så der opnås god jordkontakt med det samme.

Vigtigt ved køb af udplantningsplanter

Når man køber udplantningsplanter skal man sikre sig, at man køber bakker med planter, som ser fine og velpassede ud. Køb aldrig et sted, hvor planterne står på et forblæst hjørne, og man kan se, at planterne ikke bliver passet med vand. Hold udkig med, hvornår der kommer friske planter hjem, hvis du vælger at købe i supermarkeder, og køb med det samme. De har det bedre hjemme hos dig end i et stativ på gaden. Desuden skal du overveje, hvad det er for en sort, du køber. Hvornår kan den kan høstes, og hvor vinterhårdfør er den?

Når man vil dyrke kål i sin have, er det vigtigt at vide, hvornår de kan høstes, så man evt. kan plante både sommer- og efterårssorter. Spidskål er normalt sommerkål og kan man høste i juli. Det er næppe muligt at finde udplantningsplanter af den lækre efterårsspidskål ‘Fliederkraut’, som man kan dyrke fra frø. Der findes sommerhvidkål, som kan høstes fra sidst i juli eller i august, og hvidkål som først er færdigudviklede i efteråret, og som kan gemmes til brug gennem vinteren. Også savoykål kan have forskellig udviklingstid.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret er det altafgørende, at man får fat i planter af en vinterhårdfør sort – ‘Siegfried Frost’ er den mest almindelige. Men det kan også være en god ide at plante en sommer- eller efterårsporre, da de giver gode porrer tidligt på efteråret og frem til frosten for alvor kommer i december.

Vigtigt at få tyndet ud i tide

Der er næsten altid flere planter i de såede grønsagsrækker end der er brug for. Planterne kan kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok. Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand, og det kan godt give lidt større vægtudbytte. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.

En del grønsager kan man godt udtynde lidt mindre i første omgang, f.eks. persille og spinat, hvor man så senere kan fjerne hver anden plante. Men ofte får man det ikke gjort i tide, og så får man i stedet for hele rækker med nogle usle små planter, der ikke har plads nok.

Så sommerblomster direkte på friland

Der findes utroligt mange flotte sommerblomster. Mange skal forkultiveres, og det indebærer masser af arbejde fra sidst i februar med såning, prikling og ompotning. Hvis man da ikke vælger at købe dem i sidste halvdel af maj, hvor de kan plantes ud i bede og krukker, når faren for nattefrost er ovre.

Men der findes også en lang række af smukke sommerblomster, som kan sås direkte i blomsterbedene her først i maj. Det er arter som brudeslør, Gypsophila elegans, mamelukærme, frøkenhat, Zinnia elegans, blomsterkarse, hyacintridderspore, kinesisk nellike, Dianthus chinensis, guldvalmue, jomfruen i det grønne, kornblomst, morgenfrue, øjeblomst, Nemophila insignis, stolt kavaler som fås både i den meterhøje med lyserøde/hvide blomster og en lidt lavere med orangeblomster, Cosmos sulphurcus ‘Sunset’.

De skal sås i en periode, hvor der er godt med fugtighed i jorden. Ellers er man nødt til at gennemvande jorden dagen inden såning. De fleste gange går det problemfrit, men det kan give dårlig fremspiring, hvis der kommer en meget varm og tør periode, inden de når at spire. Så det er en god ide at så nu med udsigt til regnfulde dage.

Det ser nok mest naturligt ud, hvis frøene bredsås, men det er meget lettere at luge/hakke, hvis de sås i rækker. Hvis man gerne vil have flere arter i en blandet bestand, kan man blande frøene med 2–3 arter i hver række og så tynde ud senere og vælge den nøjagtige sammensætning på det tidspunkt. Så bliver der heller ikke huller i blomsterbedet, hvis der er en enkelt art, der ikke spirer.

Mange af disse arter er gode til afskæring til vaser, så hvis man bruger mange blomster hertil, kan det være en god ide at så nogle rækker i lille skærehave, hvor man desuden kan plante rækker med de stauder, som er gode til at plukke ind af.

For tidligt at plante tomater ud i drivhuset

Efter flere uger med næsten sommeragtigt vejr, skal man lige huske på, at vi kun er først i maj, og at lave dag- og nattemperaturer stadig kan indfinde sig, og at der også stadig er risiko for nætter med frost. Nogle steder var der faktisk nattefrost torsdag nat i sidste uge, og der er varsel om kun 2° C natten til søndag. Kommer der er kolde nætter, kan det være nødvendigt at kunne flytte planterne indenfor. Det er derfor for tidligt at plante tomater, peber, chili, agurk, meloner osv. ud i almindeligt koldt drivhus. Hvis man har varme bede lavet med hestemøg og har opvarmningsmuligheder, er det selvfølgelig en anden sag.

I et koldt drivhus gælder det lige nu om at have planterne ude i lyset i dagtimerne, så de kan vokse sig store og flotte, og det er vigtigt, at de står i tilstrækkeligt store potter. Agurker og meloner skal ind om natten. Chili og peber skal også ind, hvis nattemperaturen ikke kan holdes over 10° C, og tomatplanterne skal have mindst 8° varme om natten for ikke at tage skade og gå i vækststandsning.

Drivhusjorden har et vist varmeindhold fra dagens solopvarmning. Det kan man udnytte ved at placere planterne på jorden og overdække dem. Hvis man bruger vækstbuer og to lag fiberdug, er det hurtigt hver aften at dække dem til, og det giver et par graders ekstra varme. Eller man kan bruge isolerende bobleplast sat godt fast på vækstbuerne med tøjklemmer, så det ikke falder ned og beskadiger planterne.

Såning af bønner må vente

Hvis man satsede en håndfuld bønner for 14 dage siden, forspirede dem inde og såede dem efter spiringen under fiberdug, så er der bønner på vej op. Om det giver bønner tidligere end dem, vi sår direkte, når jorden bliver varm nok, er ikke til at vide. Køligt vejr og faldende jordtemperatur er ikke forhold. som bønneplanter trives under.

Bønner kan tidligst sås direkte på friland, når jordtemperaturen er minimum 14° C og helst nogle grader mere. Det vil sige sidst i maj eller f’ørst i juni.

Kristtorn blomstrer lige nu

Det er ikke sikkert, at man får røde bær på den kristtorn, som man har plantet. Det afhænger helt af, om det er en hun- eller hanplante. Og selv om det er en hunplante, man har, skal der også inden for en tilpas afstand være en hanplante til bestøvning. Der findes dog sorter, som sætter bær uden bestøvning.

Kristtorn blomstrer lige nu, og man har dermed mulighed for at afgøre, om den kristtorn, som ikke sætter bær, er en hun- eller hanplante – se foto. I planteskolen kan man købe hanplanter og hunplanter af kristtorn.