Havenyt uge 45, 2006

Sidste uges blæst med nattefrost, sne og hagl er nu ovre og vi er tilbage i det milde, fugtige og lidt blæsende novembervejr. Men der er trukket spor i haverne efter sidste uge. På forblæste steder har de urteagtige store blade som f.eks. på spinat, spinatbede og rødbede fået svedne kanter, mens de fleste af de hårdføre vintergrønsager ellers har klaret det rimeligt godt.

Nogle steder er der væltet hele træer eller knækket grene af, og her gælder det om at få savet de knækkede grene et passende sted med et rent snit, helst lige uden for en grenkrave, så det giver mindst risiko for infektion.

Men ellers er haven lige nu domineret af nedfaldne visne blade og muligheden for at plante løvfældende hække, træer, buske og roser. Desværre har vi igen fået dansk normaltid, og det betyder, at man om eftermiddagen efter arbejdstid ikke mere kan nå i haven. Så havearbejdet er for mange nu blevet til weekendfornøjelse, og det gør det jo lidt sværere at nå alt det, man har planlagt, hvis ikke vejret arter sig netop de to dage om ugen.

En anden konsekvens af, at det bliver tidligt mørkt, er, at man ikke længere kan se at hente friske grønsager, når man laver aftensmad. Så også det kræver lidt planlægning – eller en god lommelygte, hvis man først kommer hjem efter at skumringen er fremskreden, eller endnu senere.

Saltvand i haven

De steder, som det gik hårdest ud over i sidste uge, var kysterne med pålandsvind og oversvømmelse. Også haver er blevet oversvømmet. Saltskader kender vi fra vejsaltning om vinteren. Saltet fra saltsprøjt bliver siddende på planterne, og det trækker vand ud af planterne. Det ses tydeligst på de stedsegrønne, hvor nålene visner. Derfor er det en god ide at skylle planterne efter saltoversprøjtning.

Heldigvis er planternes optag af vand minimalt i de kommende måneder – modsat situationen med vejsalt, hvor højeste koncentration er i foråret, hvor planternes vandoptag stiger kraftigt i forårsmånederne, hvilket giver en meget høj saltkoncentration i planterne. Man har i øvrigt ved forsøg påvist, at plantedødeligheden efter vejsaltning kan minimeres ved, at der i foråret vandes med 30 mm vand og en måned senere 2 × 35 mm. Den udvaskning vil vinternedbøren sørge for. Salt udvaskes i øvrigt hurtigere på sandjord end på lerjord.

Selv om haven har fået en gang saltvand er det ikke ensbetydende med, at alt går ud. På Fejø har man brugt at vande frugtplantagerne med saltvand, når der var tørkesituationer. Man havde den tommelfingerregel, at en gang saltvand pr. år kunne træerne godt tåle. Bederoer har man også brugt at vande med saltvand med forsigtighed. Det er dog ikke noget, som man bør bruge, bl.a. påvirker saltvand jordens struktur negativt. Den falder sammen og bliver mere klæg og med et reduceret iltindhold. Og de fleste planter tager mere eller mindre skade af saltvand.

Ikke alle planter er lige følsomme for salt. Hvis man har et stykke køkkenhave, som har været oversvømmet, kan man vælge næste år at dyrke de planter, som har en strandtilknytning og kan tåle lidt salt. Det er bla. kålamilien, bedefamilien, knold- og bladselleri. Jeg har også set en selvsået tomatplante stå i strandskyllet med store grønne tomater, og kartofler har på Strynø med succes været dyrket i tangdynger ved stranden. Men der er også planter, som tåler saltvandet dårligt, det skulle bl.a. gælde bærbuske, jordbær og korn.

Mere oplysning om saltskader og planter

Man kan læse mere om saltskader fra vejsalt i netpublikationen Vejsalt, træer og buske fra Vejdirektoratet. Det er en litteraturundersøgelse om salteffekter på vedplanter langs veje. Her er bl.a. plantelister over hvilke træer og buske, der tåler vejsalt og i hvilket omfang – Kap. 11.9 side 51. Man kan også læse om, hvordan man kan minimere saltskader – Kap. 12 side 56.

Masser af dejlige vintergrønsager i køkkenhaven

Ude i en velassorteret køkkenhave med masser af rodfrugter, porre og kål kan der her i november hentes råvarer til hele middage. Grønsagssupper kan varieres næsten i det uendelige med mange forskellige slags kål og rodfrugter og suppleret med løg, vintergræskar og kartofler. Rodfrugter skåret i store firkanter og vendt i citron, olie og lidt honning får en helt utrolig god smag og konsistens, når de bages i ovnen i et fad til de bliver gyldne. Hertil kan man bruge et udvalg af gulerødder, pastinakker, persillerod, skorzonerrod, majroer og der kan suppleres med kartofler og kvarte løg. Hvis man mangler inspiration til at bruge de mange gode, danske rodfrugter i køkkenet, så er efterhånden kommet mange nye opskrifter hermed. Bl.a. kom der sidste år en hel bog – med titlen »Rodfrugterne« skrevet af af de to kokke Søren Ejlersen, Aarstiderne.com, og Jesper Carstensen.

Lige nu er det også højsæson for alle sorter af efterårsæbler, og der er også utrolig mange gode måder at tilberede æbler på. Men et sprødt og modent æble smager dog allerbedst, som det er. Det mest velsmagende æble plukkes modent direkte fra træet, så derfor kan det være en god ide, når man plukker æbler ned til at gemme, lige at lade nogle af æblerne hænge på de nederste grene. Deres sprødhed er fantastisk, når de plukkes våde og kolde en novemberdag – eller samles op på jorden.

November er bedste plantetid

Her i starten af november mister de sidste løvfældende træer hurtigt bladene, og hermed er startskuddet gået til også at plante alle de træer og buske, som ikke er i potter. Disse planter kalder man normalt for barrodede planter. Det omfatter også alle de træer og buske, som man selv graver op nu og flytter et andet sted hen i haven. I planteskolen kan man også købe planter med klump, som er den opgravede jordklump forsynet med et net rundt om rodklumpen for at gøre det muligt at transportere planterne med mindst mulig skade på rødderne.

Det bedste plantetidspunkt er, når planterne netop er ved at kaste bladene, tidspunktet varierer fra år til år fra sidst i oktober til som i år et stykke ind i november. I den periode er jorden stadig varm nok til, at rødderne kan nå at gendanne de levende rodspidser, sådan at de kan være klar til at forsyne planten med vand fra begyndelsen af foråret.

Et gammelt ordsprog siger, at det man planter i efteråret vil gro, men det man planter i foråret kan gro. Årsagen er selvfølgelig, at det, man planter i det tidlige forår, kun har ganske kort tid til løvspring og måske varme og tørre perioder allerede fra omkring 1. maj. Forårsplantning giver ret kort tid til at få gendannet rodsystemet, så det kan følge med plantens vandforbrug i sommerens løb.

Flytning af havens buske og træer

Hvis vi ikke har fået planlagt haven ordentlig, så dukker der med års mellemrum ønsker op om at flytte træer og buske. Det kan man med lidt held gøre netop nu, hvis træet og busken vel at mærke er maksimalt godt to meter høj, og man får godt med rødder med ved flytningen. På Havenyt.dk er der en række artikler om flytning og plantning af mindre og større træer og buske.

Plantning af barrodede roser

Roser kan købes både i potter og som barrodede. De barrodede er ofte at foretrække, da man her får kraftigere planter. De kan plantes her fra løvfald og frem til frosten for alvor sætter ind. Man kan sagtens plante også selv om der er nattefrost, men med plusgrader om dagen.

Det er vigtigt, at man ikke planter roser, hvor der tidligere har stået roser. I planteskolerne går der 7 år mellem, at der dyrkes roser på jorden. Det kræver udskiftning af jorden, hvis man alligevel ønsker at plante samme sted.

Plantehullet skal graves noget større end planten lige passer ned i det. Fyld hullet op med vand og lad det trække ned. Studs rødderne lidt, evt. beskadigede rødder og vildskud fjernes. Rosen anbringes i hullet, så podestedet er ca. 5 cm under jordniveau, og rødderne bredes ud. Hullet fyldes trekvart op, jorden trykkes godt til omkring rødderne. Vand igen og lade det sive væk. Fyld resten af hullet op med jord og hyp evt. lidt jord op omkring planten.

Nye artikler om hækplantning

Der er netop i anledning af, at det er plantetid, blevet publiceret de første af en række artikler om at plante hæk. De første handler navnlig om vælge de rette arter til ønskehækken – se artiklerne Vælg din hæk med omhu, Gode arter til klippet hæk og Gode arter til fritvoksende hæk.

Plant frugttræer og -buske

Det er en god investering at plante frugttræer, som kan give frugt mange år fremover. Frugttræer giver over en meget lang årrække et stort udbytte af dejlig frugt og meget lidt arbejde.

Inden man tager i planteskolen for at købe nye frugttræer og -buske, er det en god ide at gøre sig klart, hvad det er, man vil have. Skal det f.eks. være æbler, pærer, blommer eller kirsebær? Hvilke sorter kan man lide, og hvordan passer de ind til de sorter, man allerede har i haven, så man får fordelt modningstidspunktet for frugterne ud over sæsonen.

Desuden skal man være sikker på, at der er bestøversort til de sorter, man vælger. Så det er en god ide at snakke med ejerne af tilstødende nabohaver om, hvad de har af sorter. Endelig skal man gøre sig klart, hvor stort et æbletræ, man vil have på det pågældende sted. Ved at vælge æbletræet på den rigtige grundstamme, kan man få et træ i den rigtige størrelse. Det er en meget bedre løsning end at skulle beskære, da man ved beskæring sårer træet og åbner indfaldsveje for sygdomme. Der skal vælges svagere grundstamme på gode jorder, og kraftigere grundstamme på sandjord for at få et træ af samme størrelse på de to jordtyper.

Rødbede, spinatbede og bladbede

Rødbederne er nu store og flotte, og hvis man vil sylte rødbeder, er det på tide, da de ikke tåler frost for alvor. Hvis man gerne vil have friske rødbeder et stykke tid endnu, er det en god ide at lægge et tykt lag blade ned mellem rødbederækkerne. Har man rødbeder til hele vinteren, skal de, der ikke bruges inden, vi får frost for alvor, tages op og opbevares frostfrit i sand.

Bladbede, også kaldet sølvbede, dyrker man normalt for stilkenes skyld til høst i sommerhalvåret. Hvis man sår bladbeder midt på sommeren som 2. afgrøde får man nogle små fine planter med smukke grønne blade, som man kan høste blade af til langt hen på efteråret. Er man heldig, overvintrer planterne og sætter nye blade igen i det tidlige forår, hvorefter de går i blomst. Får de lov at sætte frø, kan man midt på sommeren høste frø til såning næsten med det samme som 2. afgrøde eller gemme frøene til forårssåning næste forår.

Spinatbede er ligesom bladbeden en bede uden en opsvulmet rodknold, som f.eks. rødbeden har. Den kaldes også evighedsspinat, og englænderne kalder den »Perpetual Spinach«. I modsætning til bladbeden danner den ikke brede bladstikle, men fine, friskgrønne blade, som kan bruges i stedet for spinat. Både bladbede og spinatbede indholder oxalsyre
.

Spinatbede er lige så let at dyrke som bladbede, og især såning efter sankthans giver en god efterårsafgrøde, og planterne vil de fleste år overleve vinteren, hvorefter de går i blomst og man kan høste egne frø sidst på sommeren. De frø, som man spilder ved frøhøsten, spirer af sig selv i september og giver »baby-leaves« til salatskålen her i efteråret. Den kan også sås i sensommeren i drivhuset til dette formål.

Dyrehold i haghaven er truet af bureaukrati

Vi har i Danmark en lang tradtion for at private har små husdyrhold, f.eks. høns, ænder og gæs i baghaven, et par geder eller en snes får på en mark, et dueslag på loftet osv. Nogle holder dyrene for at kunne slagte til eget forbrug, andre holder husdyrracer til udstilling eller for at bevare gamle danske racer. Men denne småavlerkultur og mangfoldighed af racer er vi desværre ved at miste på grund af bureaukratiske regler, bla. regler for sygdomsbekæmpelse, som kun tager hensyn til industrilandbrugets interesser. Og det på trods af, at man har skrevet under på Riokonventions bestemmelser om at sørge netop for mangfoldigheden og at bevare de oprindelige dyrkningsmiljøer.

I et forsøg på at råbe politikerne og den danske befolkning op for at få vendt udviklingen, har Heine Refsing, Dansk Center for Biodiversitet, med støtte fra 30 foreninger trykt folderen »Dyr er ikke bare profit«. Den er indtil nu trykt i 70.000 eksemplarer. Man kan se folderen på hjemmesiden for Center for Biodiversitet. Her finder man også oplysninger om, hvordan man bestiller et større antal foldere til uddeling.