Havenyt uge 39, 2006

Hvis man har haft have i mange år, så kniber man sig næste i armen, for sommeren er endnu engang blevet både bedre og længere. Førhen var det regn og rusk, når valnødderne begyndte at dratte ned fra træet, og det var 1–2 uger senere end i de senere år. I år er der heller ikke problemer med at få afmodnet de første par ansatte vintergræskar på en plante, så de kan holde sig. Vejret har faktisk været så godt, at de stadig sætter nye små græskar. Måske kan man efterhånden også plante ferskner på friland på lokaliteter, hvor det ikke tidligere lod sig gøre. Lige nu kan ejere af fersken- og dværgnektarintræer spise masser af søde og gode frugter.

Haven i skumringen

Desværre følger de lyse timer ikke med. Dagene bliver hurtigt kortere, og det er jo lidt ærgerligt, når vejret er så godt. Det er derfor lidt begrænset, hvad der kan nås efter arbejdstid. Snart er havearbejdet en weekendfornøjelse.

Men der kan stadig nås lidt, hvis man tager skumringen til hjælp. Og der er faktisk meget stemningsfuldt i haven i skumringen, når pindsvinet pusler, klokkenotte-blomsten åbner nattens store, lysegule blomster, de hvide cosmos lyser op, og den søde duft fra tobaksblomsterne breder sig mildt ud over omgivelserne, blandet med den sødlige lugt af rådnende frugt.

Sommerblomsterne er på retur, bortset fra enkelte som blomsterkarsen, der har sin storhedstid nu. Eller er det høststauder som solhat, drejeblomst og sankthansurt og løgblomster som georginer, tidløs og krokuslilje, der dominerer, og her er der virkelig smæld på de gule, orange og lilla farver, der også lyser op i haven.

Håb for kastanjetræerne

Lige nu står masser af kastanjetræer og ser meget efterårsagtige ud med næsten brune blade. Det skyldes angreb af kastanjeminermøl, som sidste år næsten blev sat lig med at træerne på sigt ville dø. Eksperterne mener nu, at de danske kastanjetræer vll overleve angrebene af kastanjeminermøllets larver. De mener, at der i Danmark findes naturlige fjender, f.eks. snyltehvepse, der angriber beslægtede møllarver. De skal bare lige have tid til at finde dette nye spisekammer i kastanjetræerne. Peter Esbjerg fra Landbohøjskolen, som er ekspert i insekter udtaler til Ingeniøren, at han er stensikker på, at det vil ske.

I England har de fundet 15 naturlige fjender, og her har man også konstateret, at den røde hestekastanje ikke er så sårbar overfor kastanjeminermøllene.

Indtil videre kan man minimere antallet af minemøl ved at samle bladene sammen og fjerne dem straks. Læs mere i artiklen Hestekastanjeminermøl

Vintergræskar – høst og opbevaring

Græskarene har i år haft så optimale vækstvilkår, som de vel næsten kan få i Danmark. Det er et rigtigt godt græskarår med flere store gode frugter på hver plante. Den varme september måned har betydet, at de når at modne ordentlig af, så de kan holde sig længe.

Vintergræskar skal blive på planten, indtil skrællen er helt hård, ellers kan de ikke opbevares. De tåler ikke frost, så de skal tages ind inden første frost, som vi endnu ikke har set skyggen af. For at sikre sig, at de ikke rådner på undersiden, kan man lægge dem op på f.eks. en mursten, så de er hævet op over den fugtige jord.

De fleste grønsager skal opbevares køligt. Med græskar er det lige modsat. Efter høst tørres de af og stilles et varmt sted i en halv snes dage. Bedste temperatur er 25° C. Derefter opbevares de ved ca. 15° C, men aldrig under 10° C. Det skal samtidig være et forholdvis tørt opbevaringssted, f.eks. en tør kælder, soveværelse eller loftrum.

Normalt kan de holde sig nogle måneder – i bedste fald kan man have vintergræskar som hokkaido og buttercup helt frem til februar. Men husk at efterse dem jævnligt – rådne græskar lugter ganske forfærdeligt.

For mange frugter kan knække grene af træet

Hvis man har frrugttræer, både æble- og pæretræer og såmænd også fersken, som bærer helt eventyrligt mange frugter, så vær opmærksom på, at eventyret kan slutte brat med, at en stor gren knækker under vægten af frugterne. Hvis man er uheldig, kan den flække helt inde ved stammen og måske ind i stammen.

Løsningen er at plukke nogle frugter af yderst, eller sætte en solid støtte under grenen. En sådan støtte skal være virkelig solid, for hvis den knækker, kommer grenen med hele sin vægt i et nu, og så går det for alvor først rigtig galt.

Høst og opbevaring af valnødder

Valnøddetræet vokser i Danmark på sin nordgrænse, og det danske efterårsvejr egner sig normalt ikke til at tørre valnødder. Det gælder om at få samlet valnødderne op i tør tilstand, da det giver bedre mulighed for at få dem tørret godt, så de kan holde sig. Med lidt viden og erfaring kan man få valnødderne tørret, så de fint holder sig både til jul og til brug i bagværk og salater i løbet af vinteren.

I tørt og lunt efterårsvejr kan man tørre valnødder udenfor på rammer med net. De lægges i et lag og helst under tag, f.eks. i en luftig carport. Det er vigtigt at samle valnødder op hver dag, så de ikke ligger og bliver grimme og begynder at mugne.

Den sikre metode er dog at vaske dem i varmt vand tilsat Atamon inden tørring. Dels bliver de pænt lyse, dels er de mindre tilbøjelige til at mugne under tørringen. De lægges i et lag på bageriste eller lignende og stilles et tørt sted med god luftcirkulation og gerne også lunt. De skal tørres godt, men prøveknæk engang imellem for at se, om nødden er tilpas tør, da for megen tørring giver kedelige nødder. De kan ikke tørres i ovn.

Efter tørring opbevares valnødderne tørt, køligt og frostfrit – gerne i netsække eller gamle nylonstrømper. Det er vigtigt, at de opbevares et sted, hvor mus ikke kan komme til dem.

Hvis man ikke får samlet dem op i tide, så nødderne ikke er så pæne, kan de knækkes og fryses, men de mister den sprøde konsistens og egner sig bedst til brug i bagværk.

Et stort tag-selv-bord af frø

Hvis man har ladet blomster, krydderurter og grønsager stå og sætte frø i haven, så er der lige nu rigtig mange frø at høste. Og det er en god ide at få det høstet nu, hvor det er tørt, og inden vi igen får fugtigt vejr.

Hvis man har set flotte blomster i sommerens løb i andres haver, så er det som regel nemt nok at få lov til at høste frø. Man skal bare lige huske, at man kun kan høste frø af sorter og få samme gode egenskaber, hvis det er frøægte sorter. Det vil sige at F1-sorter ikke er interessante at høste frø fra.

Det allernemmeste er persillefrø, som oven i købet kan sås her i efteråret på det sted, hvor man vil have persille næste år. Enten spirer det og overvintrer som helt små planter, eller også spirer det rigtig godt i det helt tidlige forår.

Det er meget let at høste frø af de fleste arter, der har tørre frø. De skal bare drysses ned på en tallerken og sættes til tørre et par uger, hvorefter de kan kommes i en papirpose og opbevares tørt og ikke alt for varmt indtil næste forår.

En del frø modner meget sent, men det er muligt at høste frø langt hen i efteråret i tørre perioder. Vild rucola modner meget sent sine frø, men her kan man evt. bare lade frøstandene stå, så selvsår planterne og nye spirer frem næste år, hvis man lader bedet i fred for hakker og river.

Drivhuset i efteråret

Den lune og solrige sensommer har givet mange tomater og agurker, hvis de ikke har været ødelagt af spindemider, meldug eller agurkeskimmel. Specielt cherrytomater giver mange fine tomater helt ind i efteråret. Men det er vigtigt at holde drivhuset mest mulig fri for dug om natten, da våde planter på den her årstid hurtigt giver grobund for rådangreb.

Først og fremmest skal man udlufte i drivhuset om natten. Hvor mange vinduer, der skal stå åbne, er forskelligt fra drivhus til drivhus. Det afhænger bl.a. af, hvor drivhuset er placeret. I meget lukkede haver kan det være nødvendigt også at have døren stående helt eller delvis åben. Hvis der er udsigt til meget lave temperaturer, er det selvfølgelig bedre at lukke dør og vinduer for natten, men det er meget vigtigt hurtigt at få lukket op om dagen og få al fugt ud, da planterne ellers får angreb af gråskimmel. Hvis der skal vandes, skal det ske om morgenen på solrige dage, så jorden kan nå at tørre inden aften. Nu er det også en god ide at tynde ud i bladmassen på tomatplanterne. Fjern skimmelangrebne blade og de nederste, store gamle blade. Det øger luftcirkulationen.

Tomatplanterne skal ikke have adgang til for megen væde, da de så let sprækker. Dyrker man i drivhusjorden, kan man helt holde op med at vande og lade planterne hente vandet nedefra. Det giver nogle meget velsmagende tomater i de næste par uger.

Chili modner til langt hen på efteråret – faktisk lige til frosten ødelægger planterne. Men høst dem efterhånden, som de modner, da de også kan angribes af f.eks. gråskimmel. Er der flere modne chili, end man kan nå at spise, er det let at gemme chili til vinterens retter, da man både kan tørre chilierne og fryse dem ned.

Hvis der snart ikke er flere agurker og tomater, kan man overveje, om planterne skal ryddes for at give plads til efterårsafgrøder som spinat, almindelig rucola, mizuna og sennep. De vil kunne nå at udvikle blade til salatskålen og tåler let frost. Hvis de dækkes med fiberdug ved frost, kan de vokse videre i foråret.

Det flerårige ukrudt luges bedst om efteråret

Det tidlige efterår er i øvrigt et rigtigt godt tidspunkt til at fjerne flerårigt ukrudt i bedene på. Hvis man ikke har fået hakket og luget godt nok i sommerens løb, så er problemet sikkert blevet endnu større. Skvalderkålens udløbere breder sig let 1–1,5 m væk fra det oprindelige areal i løbet af en sommer.

Gennemgraver man jorden og fjerner så mange rødder som muligt her i sensommeren, så har man har næsten et halvt år til at efterluge, inden det igen bliver så- og plantetid. Brug gravegreben til at løsne jorden med på et par kvadratmeter ad gangen, så kan man som regel hive rødderne op i lange stykker. På den måde bliver der færrest små uopdagede rodstykker tilbage i jorden. Fremspirende planter sladrer om, at der er rødder, man har overset.

Dækning med sort plastfolie eller ukrudtsdug

Ser bedene helt uoverkommelige ud, og kan man rydde dem for de bevaringsværdige planter, kan man i stedet for løsne jorden og dække den med sort plastfolie eller ukrudtsdug et helt år. Hvis man lader stykket ligge brak et år på den måde, så slipper man af med skvalderkål, tidsler og kvikgræs. Men det ser ikke særligt pænt ud i haven. Man kan evt. lægge flis henover. Eller plante nogle squash eller vintergræskar ned gennem overdækningen næste år i maj, så det bliver dækket med frodige grønne planter sommeren igennem.

Man kan godt lade enkelte planter stå eller plante nye ned gennem en ukrudtsdug eller sort plastfolie, men hvis der er meget flerårigt ukrudt på arealet, så finder det lynhurtigt vej op i de huller, som man har klippet til planterne. Så det kræver konstant og konsekvent lugning omkring planterne – gælder også ved evt. plantning af græskar som foreslået ovenfor. Det er derfor ikke en tilrådelig løsning andet end ved få planter som f.eks. træer og buske, og det er en god ide at forsøge at dække helt ind omkring stammerne med lystæt materiale. Stauder er det en god ide at vente med at plante til året efter, når bedet er helt fri for flerårigt ukrudt.

Metoden dur ikke til arealer, hvor der er forårsløgblomster i jorden. Så de skal graves op først og placeres et andet sted, inden arealet overdækkes.

Porrer går i stok

Porre er en to-årig afgrøde, som først skal blomstre andet år, hvor den bruger al sin energi til at danne blomst og sætte frø. Normalt snyder vi planten og spiser den allerede første år. Men der er næsten altid nogle enkelte porrer i en række, som går i stok, dvs. begynder at sætte blomst allerede første år. Når det sker allerede her i eftersommeren, bliver porren stort set uspiselig. Så det er virkelig ærgerligt, hvis man har ret mange porrer, som er gået i stok her i september.

Årsagen til stokløbning skal søges i, at planterne har været udsat for meget varierende tempetaturer i løbet af døgnet i småplantestadiet, specielt i forbindelse med udplantning. Derfor er det kritisk at plante tidligt ud i forbindelse med kolde nætter. Store temperaturudsving kan også ske ved meget varme dage og kølige nætter i et drivhus.