Havenyt uge 35, 2006

Der er nu kun få dage tilbage af sommeren, og vi vil helt sikkert huske den for de mange meget flotte og varme sommerdage i juli og starten af august og for en meget regnrig sidste halvdel af august. DMI har regnet ud, at der pr. 24. august er ni målestationer, som har fået over 200 mm nedbør i august. Normalen for august er 67 mm. Det vådeste sted er Klarup med 245 mm – det svarer til at en villagrund på 1000 m² har fået 250 ton vand siden den 1. august. Prøv lige at regne på, hvad det ville have kostet, hvis det skulle være taget fra vandhanen. Der er dog også steder, der har fået meget lidt vand i august frem til den 24. august, bla. Kegnæs på Als med kun 37 mm.

Også i den kommende uge, er der udsigt til flere regnbyger blandet med sol. Så det er ideelt vejr til at anlægge ny plæne, plante staudebede om, plante stedsegrønne og sætte nye blomsterløg, som kan sætte kulør på forårshaven. Man skal dog lige huske, at på de mere lerede jordtyper kan det give skader på jordstrukturen at færdes, mens jorden er meget våd.

Det våde vejr er knap så godt til alle de modne bær og frugter af den bløde slags som f.eks. figner og brombær. De skal plukkes tit, da de eller let sidder og mugner.

Sensommerbær

I nyttehaven kan man forsøge at snyde sig til en forlænget sommer ved at plante en række efterårshindbær. Har man allerede plantet, så kan man nu igen spise hindbær. Der findes både sorter med røde og gule bær. Den mest kendte er ‘Autumn Bliss’, som er rød. Udbyttet er ikke så stort som for de almindelige hindbær, og det er meget afhængigt af vejret i september, men de smager af sommer. Det samme gør de remonterende jordbær, som allerede har givet bær er stykke tid, og de blomstrer stadig for fuld kraft. Der vil være modne jordbær helt ind i starten af oktober. Forhåbentlig får vi tørre og varme dage i september, for den megen væde giver mange mugne bær lige nu.

Brombær

Brombærrene afslører årstiden. Selv om man kan få tidlige brombærsorter, som modner allerede sidst i juli, så starter brombærsæsonen først for alvor fra slutningen af august. Hvis man ikke har brombær i haven, er det fra nu og de næste 3–4 uger, man skal afsted ud og finde et godt brombærhegn, hvor man kan plukke til tærte og syltetøj. I naturen er der ingen vej uden om forrevne arme, hænder og ben, men i haven kan vi plante tornfri brombær, og det gør dem så meget mere attraktive som haveplanter. Har man et espalier med brombær er det hurtigt lige at hente en skålfuld til en hurtig lavet lagkage med masser store, sorte brombær og flødeskum.

Hvis man planlægger at plante en brombærplante, skal man lige gøre sig klart, hvor lange brombærranker egentlig bliver på en velvoksen plante. Et espalier til én brombærplante skal være 2–2,5 meter til hver side. Det er ikke lige de forestillinger, man gør sig, når man står i planteskolen med en lille plante.

I stedet for at købe en plante, kan man måske smage sig frem til en god brombærplante i en have, hvor man kan få lov til at lægge et af de nye brombærskud ned på jorden og lægge f.eks. en mursten ovenpå vinteren over. Til forår har den slået rødder, og man har en helt gratis plante. Det tager dog et år ekstra, inden der kommer bær på i forhold til at købe en i planteskolen her i efteråret og plante den i år.

Vindruer på friland

I de sidste ti år er der kommet mange nye druesorter til, som kan dyrkes på friland. Både vindruer og spisedruer. Et espalier med vindruer giver et både frodigt og eksotisk præg til haven, samtidig med at man kan høste masser af druer. Enhver haveejer bør unde sig den fornøjelse at plante en frilandsvin enten som frit espalier eller op ad en mur eller et hegn. En vinplante er der altid plads til – den kan beskæres efter pladsforholdene.

På Foreningen af Danske Vinavleres netsted kan man finde mange gode informationer om at dyrke vin og om vinsorter.

Hvis man allerede har vinplanter på friland, og der tidligt modnende sorter imellem, så skal man huske at overdække dem med insektnet, inden gedehamsene finder dem, da de på ingen tid kan ødelægge dem ved at suge den søde saft. Og netop nu går de efter søde sager de sidste uger, inden de dør.

Det våde vejr giver også rådne vindruer i klaserne, som skal fjernes løbende.

De giftige bær og planter

Der er ikke kun spiselige bær i haven, og det kan være lidt svært for de allermindste at forstå, at man kan spise dejlige røde hindbær og sorte brombær af nogle buske, mens man bestemt ikke skal spise f.eks. de store lækre sorte og røde bær af laurbærkirsebær. Der er også masser af andre giftige planter i haven. Blandt de mest giftige er pigæbler og engletrompet (Brugsmania). Pigæblerne ser spændende ud med de runde piggede frugter, og engletrompet står med de store smukke hængende blomster i krukker på mange terrasser lige nu. Det er hele planten, som er giftig. Også den smukke blå og giftige stormhat blomstrer lige nu.

Selvfølgelig kan vi ikke fjerne alle planter, men vi skal være opmærksomme, hvis der er småbørn i haven sammen med de meget giftige planter.

De smukke og de irriterende

Der er utrolig mange flotte sommerfugle i haverne, især nældens takvinge og admiral. Har man solhat i staudebedet, er man næsten også sikker på at få besøg af disse to. Og nedfaldne, halvrådne blommer tiltrækker også de flotte dagsommerfugle.

Kålsommerfuglene, som objektivt også er smukke, er det derimod sværere at glæde sig over, når deres larver lever af kålbladene. Men prøv alligevel at nyde de hvide flagrende sommerfugles legen op over havens blomster og buske – det er flot.

I mange haver er kålene gnavet godt og grundigt nu, også selv om man har været ret så aktiv med at samle larver ind. Og det er som om det ingen ende vil tage. Det føles næsten uretfærdigt, når nogle haveejere kan melde om ingen eller næsten ingen larver. Heldigvis får det snart en ende i første halvdel af september, og så viser det sig nok endnu engang, at der alligevel bliver kålhoveder til vores gryder. Grønkål og palmekål kan nå at sætte nye fine blade i løbet af efteråret, så her er skaden ikke så ødelæggende, som den umiddelbart ser ud til at være.

Afstemning om kållarvernes æderi

Du kan deltage i en afstemning i denne uge om, hvor store skader kållarverne anretter i år – foreløbig tyder afstemningen på, at det er meget forskelligt fra have til have – se på forsiden.

Frøhøst

Man kan let høste eget frø af en hel del arter og sorter i haven, og dermed ikke kun spare en hel del penge til indkøb af frø, men også få virkelig gode frø, som spirer bedre end de købte, som ikke altid er nyhøstede. De frø vi køber skal bare overholde en spireprocent. De penge man sparer kan man bruge til at købe og afprøve nye arter og sorter for, som man måske så selv kan tage frø af. På den måde kan man uden at det koster alverden få rigtig mange spændende arter og sorter i haven.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu man skal til at overveje, hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte open pollinated sorter. Normalt får man ikke et godt resultat ved at dyrke videre på frø af F1-sorter.

Nogle arter er selvbestøvende og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter Bl.a. er tomater selvbestøvende, så her kan man uden videre høste tomatfrø af frøægte sorter (F1 sorter er ikke frøægte). Udvælg store flotte tomater og lad dem modne godt. For at uindviede ikke skal komme til at spise de udvalgte, er det en god ide at sætte hvide klistermærker på og skrive: »Til frøhøst«. Kernerne fra de fuldmodne tomater kan bare anbringes på f.eks. et kaffefilter til tørring, men hvis man vil have fine frø som dem, man køber, skal frø med pulp gæres, så frøslimet slipper.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade dem sidde og modne færdig. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til næste år. Det samme gælder bønner. Udvælg her et par af de bedste planter med mange fine bønner og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan de i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode bruges ved høst af frø af valske bønner.

Man kan læse mere om frøsamling i artikelsamlingen »Frøavl til husbehov«, som er udgivet af Landsforeningen Praktisk Økologi.

Økologiske høstmarkeder i weekenden

Den 2. og 3. september byder Økologisk Landsforening og økologiske landbrug over hele landet til åbent hus med økologiske høstmarkeder, og det kan være en god udflugt her i weekenden, især hvis man har børn og børnebørn. Her kan man opleve, hvad økologisk landbrug er, klappe dyrene, hilse på landmanden, gå en tur i marken, smage på varerne og nyde dagen med venner og familie. Der er i år 115 økologiske høstmarkeder fordelt over hele landet – se mere om de økologiske høstmarkeder her.

Stort høstmarked med fokus på haven

På Fuglebjerggaard i Nordsjælland lige uden for Helsinge gør man ekstra meget ud af det økologiske høstmarked. Gården drives af Camilla Plum og Per Kølster, og de viser bl.a. rundt og fortæller om ølbrygning, køkken- og blomsterhaven. Men markedet er som altid meget mere omfattende. I år har de sat fokus på haven ved høstmarkedet. I deres program fremhæver de, at man man bl.a. kan se de mest interessante stauder fra Staudefeen og Caroline Mathildestiens Planteskole, de bedste roser og sjældne træer fra Rosenplanteskolen i Løve, man kan møde den bedste haveskribent, Lotte Möller, og hendes river, Foreningen Frøsamlerne, der arbejder med bevaring af gamle og truede sorter af blomster og grøntsager, Foreningen Praktisk Økologi, der bl.a. udgiver et glimrende blad om økologisk have og websitet Havenyt.dk, de flotteste kurve fra Annette Stacey, og sidst men ikke mindst gartnere fra Frederiksdal i Helsingborg. Disse udstillere har stor viden og holder alle foredrag og demonstrationer. Se programmet på Fuglebjerggaards hjemmeside.

Landsforeningen Praktisk Økologi er repræsenteret ved Veronica Bay, som er redaktør af vores tidsskrift Praktisk Økologi. Hvis man kommer forbi, kan man få et gratis prøvenummer med hjem.