Havenyt uge 20, 2004

Haven står lige nu i sit allerflotteste forårsskrud med blomstrende æble- og pæretræer. Det er helt fantastisk, at nyttige frugttræer også kan være så smukke. Og når solen skinner kommer bierne på besøg, og der er en summen, som lover godt for en god æble- og pærehøst.

For hver uge er der flere og flere afgrøder, vi kan hente ude i haven: asparges, rabarber, masser af friske krydderurter, de første salatblade, dild og radiser i drivhuset, store spinatblade fra den overvintrede spinat. Men det er nok de færreste, der er ved at have nye kartofler.

Det helt store spørgsmål lige nu er, hvornår man kan så og udplante de mere varmekrævende planter. Det giver anledning til mange overvejelser og kiggen på 7-døgns-vejrudsigt. Drivhuset er nemlig overfyldt af sommerblomster og udplantningsplanter til køkkenhaven, og det ville være rart at få plantet ud. Men er det tilrådeligt – eller skal vi vente endnu en uge?

Skal – skal ikke

Det er vigtigt at have en klar fornemmelse for, hvor stor risikoen for nattefrost er i de kommende uger på det sted, hvor man bor. Det er kun i de mildeste egne af landet, at man kan føle sig 95% sikker på, at faren for nattefrost er overstået. Vi kan få nattefrost de fleste steder i landet sidst i maj og nogle steder helt ind i juni. Hvis man er ny haveejer eller ny i lokalområdet, så spørg erfarne haveejere til råds i nabolaget – se efter veldrevne haver.

Der er kun meget få steder i landet, hvor vi er ude over faren for nattefrost, så man satser lidt, hvis man udplanter sommerblomster, som ikke tåler frost. Krukker og kasser kan flyttes indenfor, hvis det skulle komme frostnætter, eller de kan beskyttes. Det er sværere med sommerblomster plantet ud i bede i hele haven. Hvis man laver egne udplantningsplanter kan man vælge at forkultivere dem, så det passer med udplantning først i juni, når løgblomsternes blade fjernes.

Men skal man købe planter, så er det de næste 14 dage, at udbudet er størst af pæne planter. Det er noget af et dilemma. Det ville være bedre, hvis erhvervet i stedet for gav haveejerne mulighed for at kunne vælge at købe to hold blomsterplanter. Først forårblomster som forglemmigej, alle slags flotte primula og stedmoder til plantekasserne, så vi også her fulgte årstiden, og så først kom med sommerblomsterne til 1. juni, hvor varmen er der, og faren for nattefrost stort set er ovre.

Stadig lave nattemperaturer i drivhuset

I den kommende uge loves der lave nattemperaturer ned mellem 5 og 10° C – natten til fredag helt ned til 3–8° C, så tomatplanterne skal på mange lokaliteter stadig beskyttes om natten med overdækning. Først på ugen loves der pæne temperaturer om dagen, men sidst på ugen falder temperaturen. Hvis bare solen skinner, bliver der dog så varmt i drivhuset om dagen, at det kan kompensere lidt for nattens lavere temperaturer. Og risiko for frost kan stadig ikke udelukkes. Så man satser lidt, hvis man planter tomatplanter ud i den kommende uge. Hvis man ikke vil satse, sørger man for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter i endnu en uge, så man evt. kan tage planterne ind ved frostvejr eller meget lave temperaturer.

Hvis man dyrker i drivhusjord, skal man desuden tage højde for at jordtemperaturen skal være min. 14–15° inden udplantning, da rødderne først tager fat ved den temperatur.

Under alle omstændigheder er det for tidligt at plante agurker og meloner ud i drivhuset – de er stadig kun på dagophold for at blive kraftige og gode planter i store potter.

Ingen varmekrævende på friland endnu

Det er også stadig for koldt og risikabelt at plante tomater, majs, squash og selleri ud på friland. Og det er også for koldt at så bønner endnu – jordtemperturen skal være mindst 14° C og helst 18° C, og den er lige nu ikke meget mere end ca. 12° C. Ved den temperatur vil bønner blive angrebet af svampe i springsfasen og aldrig komme op. Hovedafgrøden skal man ikke så før først i juni, når jorden er dejlig varm – bønner spirer og vokser som lyn og torden, men kun hvis temperaturen er i orden. Hvis man vil have ekstra tidlige bønner, er man nødt til at forkultivere et antal i en kasse eller i potter i drivhuset, evt. lade dem spire indenfor ved god, jævn varme.

Stangbønner, herunder pralbønner, er det også en god ide at forkultivere i potter i drivhuset, da de er lidt sene til at give bønner, hvis de først sås i juni på friland. Så 3 frø i 8–10 cm potter – de kan skilles ad ved udplantning sidst i maj – eller så enkeltvis i flere små potter.

Vigtigt at få tyndet ud i tide

Der er næsten altid flere planter i de såede grønsagsrækker end der er brug for. Planterne kan kun udvikles optimalt, hvis de får plads nok. Hvis man vil have små gulerødder eller rødbeder, kan man selvfølgelig vælge lidt mindre afstand end den anbefalede afstand, og det kan godt give lidt større vægtudbytte. Men de fleste gange foretrækker man store og veludviklede grønsager.

En del grønsager kan man godt udtynde lidt mindre i første omgang, f.eks. persille og spinat, hvor man så senere kan fjerne hver anden plante. Men ofte får man det ikke gjort i tide, og så får man i stedet for hele rækker med nogle usle små planter, der ikke har plads nok.

Ukrudtet vrimler op

Mængden af ukrudt, der spirer frem lige nu, er enorm. Naturen forsøger desperat at få dækket al den uorden, vi har skabt i haverne. Bar jord er spild set fra naturens side, der skal være grønne planter overalt, som udnytter solens energi til at give ny plantevækst. Så lige nu må vi gøre en indsats for at fjerne ukrudtet, da vore kulturplanter tager skade af for megen konkurrence. De kommende 14 dage skal der hakkes flittigt i køkkenhaven, for jorden er endnu ikke varm nok til at der kan jorddækkes effektivt mod ukrudtet. Kartoffelbedene hyppes et par gange, og det er samtidig en meget effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Nye haveejere bør allerede nu trøstes med, at mængden af fremspirende ukrudt og den eksplosive vækst ikke er lige så voldsom hele sommeren. Hold ved med hakkejernet, det tager stille og roligt af hen mod Sct. Hans, så man igen føler, man har kontrol over situationen.

Kartoffelukrudt skal fjernes

På de bede, hvor der var kartofler sidste år, er der altid nogle få kartofler – eller mange, alt efter opgraverens omhyggelighed, som kommer op som ukrudt i bedene. Det er rigtig irriterende, hvis de kommer op midt i såede rækker. Det kan man evt. tage højde for i planlægningen af sit sædskifte.

Under alle omstændigheder er det meget vigtigt at få fjernet al kartoffeludkrudt, da det kan give et meget tidligt udbrud af kartoffelskimmel i haven. Er de overvintrede kartofler i jorden inficeret med smitstof af kartoffelskimmel fra angreb sidste år, vil planten udvikle kartoffelskimmel meget tidligere end i juli. Det er også vigtigt, at der ikke kommer kartoffelukrudt op inde i drivhuset, som får kartoffelskimmel – det kan inficere alle tomatplanterne.

Asparges smager utrolig godt helt friske

Hvis man aldrig har smagt nyhøstede asparges, men kun køber asparges i supermarkeder, hvor de selv her i sæsonen ofte kommer fra udlandet, så har man ingen ide om, hvor fantastisk asparges smager. Prøv at lokke et par stykker fra en haveejer med eget aspargesbed – det kan være svært, men er umagen værd. Eller kør på landet og find et sted, hvor de selv avler og sælger i en bod ved vejkanten. Det kan også være lidt svært – vi har ikke en aspargeskultur som i Tyskland, hvor de sælges langs vejen i stor stil.

Hvis man bor i trailerafstand fra stranden, kan man hente tang, som både kan gøde aspargesbedet og dækker bedet effektivt mod frøukrudt. Og så er aspargesene dejlig rene, når de høstes. Eneste hage ved asparges er, de skal være minimum 3 år gamle, inden de er så veletablerede, at man kan begynde at høste. Til gengæld kan man så høste på de samme planter 10–20 år. Aspargesplanter kan købes som 2-årige og plantes sidst i april til først i maj. Det haster, hvis man skal nå at anlægge et aspargesbed i år.

Vil man dyrke hvide asparges, så er det dog ret pladskrævende, da der skal sættes bed op hvert forår.

Stauder fra naturen i haven

Mange haveejere er ikke til store prangende blomster, men kan lide små, mere naturlige blomster. Og der er mange vilde stauder, som er rigtig gode i en mere naturlig have. Går man en tur i skove, på enge og overdrev lige nu, ser man masser af planter, som man har lyst til at få i haven. Her i maj er det f.eks. engelsk græs, hulkravet kodriver, anemone, engkabbeleje, violer, krybende læbeløs, lærkespore, lungeurt, liljekonval og flere slags bregner. Man kan lave et virkeligt flot forårsskovbed under træer og buske med vilde stauder.

Hvis man vil have vilde stauder i haven er det vigtigt, at man ser på den biotop, som de vokser i naturligt og skaber lignende vækstforhold hjemme i haven. Planter fra skoven skal stå under træer i skovbund, hvor bladene får lov til at ligge, planter fra overdrev skal stå i fuld sol, sumpplanter skal have våde fødder. Det er også vigtigt, at man ikke tager vilde stauder ind, som kan blive agressive og bliver et ukrudtsproblem senere.

Man kan læse om nogle af de vilde planter i artiklerne i kategorien Den naturlige have eller man kan købe »Vilde stauder i natur og have« af Jens Thejsen og Sten Porse, hvor de er gode plantelister over vilde stauder, som passer godt til haven.