Havenyt uge 35, 2003

Eftersommeren giver farvesmæk for alle pengene: gule solsikker, røde tomater, skinnede røde peberfrugter, orange tagetes, varme gule og orange blomsterkarse, store gule og orange squash og græskar.

Men efter en lang og varm og nogle steder ret så tør august måned, er det også ved at blive antydet, at sommeren synger på sidste vers. Efterårsfarverne er så småt ved at indfinde sig godt fremprovokeret af for lidt nedbør. Frøstandene på dild, koriander, perstille, havemælde og mange flere er ved at modne og giver med sine brunlige farver efterårsstemnig.

Det begyndende efterår har dog også sin charme med brombær, remonterende jordbær, efterårshindbær, blommer, de første pærer og æbler. Man kan næsten leve af frugt og bær i disse uger.

Sensommerbær

I nyttehaven kan man forsøge at snyde sig til en forlænget sommer ved at plante efterårshindbær, som netop nu bærer de første modne bær. Der findes både røde og gule sorter – den mest kendte er ‘Autumn Bliss’, som er rød. Udbyttet er ikke så stort som for de almindelige hindbær, og det er meget afhængigt af vejret i september. Men de smager af sommer, ligesom de remonterende jordbær, der i hele august allerede har givet masser af bær, selv om det har været lige varmt og navnligt tørt nok til at give de helt store og flotte bær.

Brombær

Brombærrene afslører årstiden. Selv om man kan få tidlige brombærsorter, som modner allerede sidst i juli, så starter brombærsæsonen først for alvor fra slutningen af august. Hvis man ikke har brombær i haven, er det nu, man skal afsted ud og finde et godt brombærhegn, hvor man kan plukke til tærte og syltetøj. I naturen er der ingen vej uden om forrevne arme, hænder og ben, men i haven kan vi plante tornfri brombær, og det gør dem så meget mere attraktive som haveplanter. Har man et espalier med brombær er det hurtigt lige at hente en skålfuld til en hurtig lavet lagkage med masser store, sorte brombær og flødeskum.

Hvis man planlægger at plante en brombær, skal man lige gøre sig klart, hvor lange brombærranker egentlig bliver på en velvoksen plante. Et espalier til én brombærplante skal være 2–2,5 meter til hver side. Det er ikke lige de forestillinger, man gør sig, når man står i planteskolen med en lille plante.

I stedet for at købe en plante, kan man måske smage sig frem til en god brombærplante i en have, hvor man kan få lov til at lægge et af de nye brombærskud ned på jorden og lægge f.eks. en mursten ovenpå vinteren over. Til forår har den slået rødder, og man har en helt gratis plante. Det tager dog et år ekstra, inden der kommer bær på i forhold til at købe en i planteskolen her i efteråret og plante den i år.

Vindruer og »Dansk vindag« på lørdag

I de sidste ti år er der kommet mange nye druesorter til, som kan dyrkes på friland. Både vindruer og spisedruer. Et espalier med vindruer giver et både frodigt og eksotisk præg til haven, samtidig med at man kan høste masser af druer. Enhver haveejer bør unde sig den fornøjelse at plante en frilandsvin enten som frit espalier eller op ad en mur eller et hegn. En vinplante er der altid plads til – den kan beskæres efter pladsforholdene.

Foreningen af Danske Vinavlere omfatter i dag 800 medlemmer med private vingårde, hvoraf nogle satser på kommerciel fremstilling af dansk vin. Seks sælger allerede nu vin af egen avl. Lørdag den 30. august fra kl. 13–15 inviterer 30 danske vingårde til åbent hus landet over for at vise, hvor omfattende og mangeartet dansk vinavl er blevet på de 10 år, foreningen har eksisteret. Se listen over åbne vingårde på Foreningen af Danske Vinavleres netsted.

Mindre skurv end normalt

Nogle steder i landet kan man se meget skurvangreb på både æbler og pærer.

Der er dog generelt er mindre skurvangreb i år, siger Maren Korsgaard, som er projektleder for
Demonstrationsprojektet økologisk frugt- og bærproduktion. Hun forklarer forskellene således:

»I mange områder var det et ret tørt forår, og det er jo det, der afgør om skurvens ascosporer spirer og starter infektionen. Men vejret i år har været præget af mange byger, og de falder som bekendt meget forskelligt. Så der er store lokale forskelle på, hvor meget skurv der er. I pærer kan det gå mere galt, for der sidder skurven ofte latent på grenene. Så enhver byge sommeren igennem kan udløse et skurvangreb. Og regn har vi da haft over stort set hele landet i løbet af sommeren, med undtagelse af Bornholm. Den seneste periode med tørt vejr har bremset udviklingen af skurv, og vi kan også glæde os over, at de to andre svampeproblemer nemlig flueplet og sodplet ikke ser ud til at blive så stort et problem på grund af den tørre periode…«

De smukke og de irriterende

Man skulle tro, at det gode sommervejr har forlænget sommerfuglenes korte liv. I hvert fald er det lige nu utrolig mange flotte sommerfugle, især nældens takvinge og admiral. Har man solhat i staudebedet, er man næsten også sikker på at få besøg af disse to. Og nedfaldne, halvrådne blommer eller pærer tiltrækker også de flotte dagsommerfugle.

Kålsommerfuglene, som objektivt også er smukke, er det derimod sværere at glæde sig over lige nu. Det vrimler nemlig stadig med deres afkom i kålene. Men prøv alligevel at nyde de hvide flagrende sommerfugle legen op over haven blomster og buske – det er flot.

I mange haver er kålene gnavet godt og grundigt nu, også selv om man har været ret så aktiv med at samle larver ind. Og det er som om det ingen ende vil tage. Det føles næsten uretfærdigt, når nogle haveejere kan melde om ingen eller næsten ingen larver. Heldigvis får det snart en ende i første halvdel af september, og så må vi se, hvor store kålhoveder, der bliver, trods alt. Grønkål og palmekål kan nå at sætte nye fine blade i løbet af efteråret, så her er skaden minimal.

Kåhoveder der rådner

Kållarver er ikke det eneste, som kan ødelægge kålhoveder. Hvis der er larve- eller snegleangreb inde mellem bladene, kan det give grobund for rådangreb. Pludselig kan man lugte rådden kål – og så er det slemt og næsten for sent at redde et stort og flot kålhoved. Det eneste man kan gøre er at fjerne alle de rådne blade, indtil man kommer ind til et frisk hoved. Når bladene fjernes, giver det luft omkring kålhovedet. Det er også en god ide at skylle hovedet og bladene grundigt for »snask«, så der ikke kommer nye rådangreb. Det er ofte spidskål, det går ud over.

Det er derfor en god ide at checke for begyndende råd samtidig med, at man leder efter kållarver på bladene.

Planlæg ændringer i staudebedene

Der kommer forhåbentlig snart en rigtig god gang regn, for jorden er stadig for tør til at begynde at plante nye stauder. Men man kan godt så småt begynde at finde ud af, hvilke nye stauder, der skal indkøbes, da vi inden så længe kan begynde at plante nyt, når det drejer sig om planter i potter.

Deling af stauder og omplantning er dog endnu for tidligt, da vi kan risikere at få en varm og tør sensommer i september.

Klipning og plantning af stedsegrønne hække

Hvis man ikke allerede har klippet de stedsegrønne hække, så er det på høje tid nu. Det er dog bedst at vente til vejret er lidt køligere og gerne til efter en god gang regn, da hækplanterne helst ikke skal være stressede af vandmangel, når de skal hele så mange snitflader på en gang. Buksbom er det for sent at klippe, da det let giver svedne blade til vinter. Det er bedre at vente til maj måned.

September måned er den bedste tid for plantning af stedsegrøne hække, så det er måske en god ide at bestille hækplanterne nu, så de kan modtages om 1–2 uger til plantning.