Skrevet af: Claes L. Pedersen, 31. juli 2021 kl. 11.49
For et par år siden "omlagde" jeg en del af min græsplæne til >>Vild med Vilje<<.
Det betyder bl.a., at jeg slår græsset efter afblomstring, og at jeg samler afklippet efter et par uger.
Tidligere har jeg slået græsset med min gamle, stærke Husqvarna maskine med en monteret "slaglekniv".
Det har været besværligt og slet ikke optimalt - så jeg leder efter en ny maskine, som kan klare opgaven.
Men hvilken?
(Helst en maskine, som både kan slå langt- og almindeligt græs)
Skrevet af: Lars Holt, 31. juli 2021 kl. 11.59
En le er velegnet til opgaven, men er svær at bruge til almindelig græsplæne.
Skrevet af: Søren Duun, 31. juli 2021 kl. 12.33
Prøv at google skivehøster, p. Lindbergh og se om ikke det er sådan en som du skal bruge. Ellers havde Texas også lige haft en på tilbud, dog med nylon snore i stedet for knive.
Men det biligeste ville nok være at købe en byskrydder med klinge og hvis så græsset stadig er for højt, at slå græsset med en græsslåmaskine bag efter...
Den med leen vil jeg ikke anbefale, da det er svært at bruge en le. Men om det så kun er mig, der ikke kan ved jeg ikke..
Skrevet af: Søren Duun, 31. juli 2021 kl. 12.37
Der findes også en maskine man kalder "fingerklipper" og som er velegnet til det du skal bruge.
Skrevet af: Mads Hemmingsen, 31. juli 2021 kl. 21.51
Lyder som om det er et større stykke du er ude i så min løsning er nok kun til os med et lille stykke vild med
Vilje 😀
Jeg bruger min hækklipper og fejer den frem og tilbage. Men ville nok blive godt lang i armene hvis det var flere hundrede kvm….
Skrevet af: Lone Brems, 31. juli 2021 kl. 22.04
Hej Claes L. Pedersen
Det vil nok være lettere at komme med nogen forslag, hvis du supplerer med at fortælle, hvor stor et areal, du har gjort "Vild med vilje" & hvor stort et area, du har med almindeligt græs (jeg forstår det sådan, at det er græsplæne ?)
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Tine Horsum, 31. juli 2021 kl. 23.27
Ja, udover en skiveklipper (de er altså IKKE billige), så ville jeg foreslå (ha ha ;-) ) at slå med le. Der findes lekurser som, man kan melde sig til.
Personligt tør jeg ikke at bruge le, men jeg har mit trofaste segl. Det kræver så, at man bukker sig noget mere, men så kan det afslåede komme i trillebøren med det samme.
Bemærk: disse redskaber SKAL være skarpe, ellers bruger man for mange kræfter, man kommer nu engang værst til skade med sløve klinger.
Med seglet: brug solide arbejdshandsker, jeg har fået klippet en negl med det, men ikke fingeren. ;-)
Mvh
Tine
Skrevet af: Claes L. Pedersen, 1. august 2021 kl. 8.32
Tak for de mange fine svar og forslag.
Jeg kan supplere med at fortælle, at jeg bor på landet og har en ca. 3000 m2 stor have - med køkkenhave, frugthave, prydhave, ca. 1000 m2 græsplæne, træer og buskads.
Det er frugthaven på ca. 600 m2 jeg har udlagt til >>Vild med Vilje<<.
Det foresvæver mig, at jeg på nettet har set en maskine, som kan stilles til både at slå "almindeligt" græs og langt græs - og det er sådan en maskine, jeg leder efter.
Men - findes den?
PS: Ud over Husqvarna maskinen har jeg en "almindelig" selvkørende 3-funktions græsslåmaskine, en le, en buskrydder, og en græstrimmer.
Skrevet af: Claes L. Pedersen, 1. august 2021 kl. 8.32
Slettet af administrator 2. august 2021 kl. 13.36.
Skrevet af: Claes L. Pedersen, 1. august 2021 kl. 9.30
Ved at lede videre og "google" på engelsk med søgeordene
- high grass
- rough cutter
- lawn mower
har jeg selv fundet nogle brugbare maskiner
Skrevet af: Tom Andersen, 1. august 2021 kl. 11.18
@Claes
Hvorfor vil du overhovedet slå græsset i en frugthave? Du kunne nøjes med at fjerne skud fra træer og buske, så det ikke bliver et krat. En god kombi (økologisk set) er at have hønsene gående netop i frugthaven og passer mængden af høns begrænses væksten af græsser, træer og buske markant.
Kombineres høns med en le, vil en times årligt arbejde holde frugthavens bund fra at springe i krat :)
Er man lidt øvet med en le er 600 m2 nu ikke uoverkommeligt, opgaven kan evt. bides over i to tre slåninger og så er det ganske overkommeligt!
Skrevet af: Claes L. Pedersen, 1. august 2021 kl. 12.24
@Tom
Ved at slå og fjerne afklippet en gang om året håber jeg på, at jeg ad åre kan udpine overjorden, så jeg kan fremelske en større mangfoldig bl.a. med flere "bi-planter".
Indtil videre er det gået ganske godt.
Og - jeg har ikke høns i haven.
Skrevet af: Tom Andersen, 1. august 2021 kl. 15.04
@Claes
Ja, det er let at udpine jorden, men svært at få frugt og bær til at trives under de omstændigheder :-D
Hvorfor har du dog ikke husdyr på så stor en matrikel, hvis du interesserer dig for økologi?
Skrevet af: Nicholas D., 1. august 2021 kl. 15.40
Solo har en højgræsklipper, den kan klipper mandshøjt græs, småtræer mm ned.
Den kan også bruges til at klippe græsplæne, dog multiklipper den ikke. men reusltater er fint
Skrevet af: Lone Brems, 1. august 2021 kl. 16.15
Hej Claes L Pedersen
Din iagttagelse af, at det virker med at slå vegetationen og fjerne det afhøstede, kan suppleres med, hvad man kan kalde en "genvej":
Det er en mulighed at samle frø fra overdrevsurter her i sensommer og efterår og udså dem (uden at de har ligget på lager) på det areal, hvor man ønsker en større diversitet.
Det er en vigtig retningslinje at samle modne frø i grøftekanter, langs gærder og i udkanten af småkrat i omegnen, hvor jordbunden og fugtighedsforholdene er nogenlunde den samme som den jordbund, man selv har brugsret til.
Hermed kan man lave, hvad der kaldes assisteret frøspredning - en metode som er anerkendt af Naturstyrelsen som hensigtsmæssig til at opnå større biodiversitet.
Et af de vigtigste forhold, man skal have i orden er planternes krav til jordbunden, hvor de skal spire.
Mange planter spirer kun, hvor der er rodet i jorden, så der kommer god kontakt mellem frø og jordbund så snart frøet rammer jordoverfladen. Ofte er det altså ikke nok at slå vegetationen tæt på jordoverfladen. Der skal suppleres med lidt "roderi" med en kultivator eller en grovtandet rive på det sted, hvor man spreder frøene fra de urter, som hører hjemme i Danmark.
Noget smart kan man opnå ved at samarbejde med muldvarpe - muldskud er fremragende spiresteder på overdrevsarealer. Gevinsten er, at man slipper for at have kultivator eller rive igang ;-)
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Claes L. Pedersen, 1. august 2021 kl. 16.18
Slettet af administrator 2. august 2021 kl. 13.33.
Skrevet af: Claes L. Pedersen, 1. august 2021 kl. 17.19
Jeg ser først nu, at jeg ikke må nævne specifikke produkter eller firmaer. Sorry!
Jeg kan ikke selv redigere i indlægget, så jeg har rapporteret det til redaktionen og bedt dem redigere eller slette.
Skrevet af: Lars Holt, 2. august 2021 kl. 8.35
@Søren #2
Hvis man aldrig laver noget, der er svært, udvikler man sig ikke.
@Tine #6
Man kan ikke ramme sig selv med en le, fordi er så langt. Jeg tør godt sætte mine børnebørn til at slå med le, når de er store nok til at kunne løfte leen, og der ikke er andre børn til stede.
Min søn lod jeg hugge med skovøkse, før jeg turde lære ham at bruge en håndøkse.
Skrevet af: Claes L. Pedersen, 2. august 2021 kl. 9.30
@Tom #12
Hvorfor jeg ikke (længere) har husdyr på matriklen, er et helt andet spørgsmål.
@Lone #14
Tak for fint indlæg med mange gode ideer og inspiration.
Tak til alle for bidrag - jeg "springer" ud af tråden her.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.