Hvad er en Skærm-sølvblad?

Jeg er lige faldet over en kort bemærkning vedrørende Skærm-sølvblad herinde og blev nysgerrig. Men jeg kan ikke rigtigt finde så meget om den. Er der nogen der kender den? Og bruger bærene? Hvor stor og bred bliver den for eksempel - og hvor foretrækker den at vokse? Er den vinterhårdfør? Og hvor får man evt fat i den?

Ingen af mine plantebøger har en plante ved det navn og på nettet er oplysningerne sparsomme. Jeg kan finde den under dens latinske navn (Elaeagnus umbellata) på engelske hjemmesider, men jeg tænkte på om den kendes under et andet navn herhjemme?

Værsgo: da.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%A6rm-S%C3%B8lvblad

Kærlig hilsen Johan Præst.

På tysk kaldes den marmeladebusk.
Den er fuld hårdfør, dufter dejligt og smager friskt i rå tilstand.
Har en tendens til at frøså sig, da fuglene elsker bærrene og klatter rundt omkring.
Tåler salt,sand og blæst. Bliver knap 2m høj og bred. Ynder sol.
De sølvfarvede blade er gode til dekorationer, også tørrede.
I daglig tale kaldes den bare sølvblad.
Anne Marie

Hej!
Og mange tak for svar :) På billeder er den en helt utroligt smuk busk - og bare den ikke laver for mange rodskud, kunne det vel nok gå.

I ved vel ikke tilfældigvis hvor længe bærrene sidder på busken? Kan den holde fuglene med bær en del af vinteren?

Mon ikke min lokale plantepusher kan skaffe den..

Vh
Delenn

Selv tak.

Kærlig hilsen Johan Præst.

Hej Delenn
Denne sølvblad laver ikke rodskud, men frøsår sig villigt.
Drosselfuglene er vilde med bærrene, så de er spist inden jul.
Kan du ikke skaffe den, må du henvende dig her.
Anne Marie

Det er nemlig helt rigtigt. Guds skaberværk er skønt!

Kærlig hilsen Johan Præst.

Tusind tak for svar - jeg går på jagt efter busken. Og så må jeg finde noget til droslerne så de ikke sulter resten af vinteren :).

Vh
Delenn

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Er også på jagt..

Mon ikke i stadig kan få dem fra Lønbæk Planteskole? Fik en lille håndfuld barrodsplanter med posten derfra for 3 år siden, og de står rigtig flot i dag. Busken har et kønt løv og bærer særdeles rige mængder af bær. Nytteværdien af bærrene er så som så - de er lige lovligt "friske" i smagen. Har lavet marmelade af dem en enkelt gang, men det kræver meget sukker at opveje syrligheden i bærrene. Ud over det har pulpen en tendens til at separere i frugtkødets faste bestanddele og en klar væske, hvilket giver marmeladen en besynderlig konsistens. Fuglene er dog vilde med dem, og de pynter i haven indtil de bliver spist.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Der findes mange navnesorter inden for Eleagnus umbelata, som er udvalgte for god frugtsætning,smag og syrlighed.
Jeg er ved at afprøve nogle af dem. Jeg har selv nogle 'vilde' buske, der smager rimeligt sødt. Jeg tror frugterne skal blandes med piktinholdigt frugt, for at give mere fylde i smagen.
Jeg kan kun anbefale Skærm-sølvblad.
Den er i øvrigt kvælstofsamler, så den gøder naboplanterne. Bruges i frugtplantager, da den også trækker bier til.
Anne Marie

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hvis du kan nøjes med mindre planter, som Sofus, kan de sendes.
Ellers må du kontakte Højmoses Planteskole, som har dem i bundter med 25 stk barrodede. Det er der, jeg får de 'vilde' fra.
Hilsen
Anne Marie

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Mine buske gav frugt sommeren efter de kom i jorden. Det er en plante der vokser godt til.

Mvh Sofus

Hej alle

Jeg opdager at Sølvblad (som jeg ikke kender fra den vilde natur) har nogen af de samme egenskaber som Glansbladet Hæg:

Den tåler stærk vind og tørke og etablerer let i skygge under andre træer. Den frøformerer sig villigt.....
Kan Sølvblad om 10 - 40 år være en nytilkommet invasiv art, som det kræver koordineret og omfattende indsats at fjerne igen fra hegn, skove og overdrev ??

Har nogen af jer et bud på dette ?

Venlig hilsen fra
Lone

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Den er et problem i dele af USA, men jeg har ikke hørt noget om at den skulle opføre dig invasivt i DK.

Hej Sofus Ryge Petersen

Kan du fortælle lidt mere om hvordan Sølvblad er et problem i dele af USA - eller evt oplyse din / dine kilder ?

Venlig hilsen
Lone

Næsten alle træer og buske, der kan frøså sig et eller andet sted i USA er erklæret invasiv for en sikkerheds skyld.
Skærm-Sølvblad er mindre invasiv end Havtorn, som den er tæt i familie med.
Og den er let at holde i ave, da den ikke sætter rodskud, og frøplanter er nemme at hive op. De komme ikke i det åbne land, da drosselfuglene sidder i træer og klatter.
Hilsen
Anne Marie

Hvis du søger på Autumn Berry Invasive, ligger der massere af information. Men som Anne Marie siger, så er den ikke et problem i DK.

Hej Sofus Ryge Petersen og A.M.Lønbæk Planteskole

At arten ikke er et problem i Danmark er jo ikke det sammen som at sige, at den ikke vil kunne blive det....

At begrænse frøformering på et overskueligt areal er ikke den samme omfattende og langvarige opgave som at begrænse udbredelsen af en plante, der over tid har invaderet og udkonkurreret naturligt forekommende buske og urter... (aktuelt f-ex Rosa Rugosa i klitområder langs danske kyster).

Det forekommer foruroligende, at Sølvblad ikke blot forebyggende kan have været erklæret invasiv i USA (Virginia) - men det fremgår med al tydelighed af Sofus's kilde, at den faktisk er en vanskelig invasiv art der. Bekæmpelsen er dyr & langvarig og skaderne på den oprindelige vegetation kan være uoprettelige, hvis ressourcerne til bekæmpelse ikke tildeles i rette tid og rette mængde ...

EU's direktiv på området (nr 1143/2014) har forsigtighedsprincippet som bærende for målsætningen om at "Forebygge, minimere og begrænse den skadelige indvirkning på biodiversiteten af introduktion og spredning af invasive, ikke hjemmehørende arter"

Så der er gode begrundelse for at fravælge Skærm-sølvblad - selv om den endnu ikke har givet anledning til placering på listen over invasive arter eller på observationslisten over potentielt invasive arter.
Et fravalg ligger helt i tråd med Miljø- og fødevareministeriets vejledning til borgerne: "Kontroller, at de planter, du køber til din have, ikke er invasive".

Jeg vil i denne sammenhæng gøre opmærksom på, at der aktuelt er tekniske problemer med at borger-rapportering til SVANA (Miljøministeriets styrelse for vand- og naturforvaltning) om observation af invasive arter - men det løses forhåbentlig hurtigt, fordi denne metode i hele EU er et ønsket supplement til myndighedernes biodiversitets-overvågningsprogrammer.

Venlig hilsen
Lone

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Lone, hvis du læser mit spørgende indlæg på Fugle og Natur, kan du udlægge de forskellige tiltag fra de forskellige styrelser, alt efter hvilket ståsted men har.
Jeg vil gerne vide, hvorfor Havtorn ikke er invasiv kvælende over for alt anden vegetation. Og hvorfor styrelserne ikke har forbudt salget af Rynket rose endnu? Den produceres i store mængder endnu!!
Brug dog den sunde fornuft m.h.t. regulativer, der går direkte imod styrelsernes beslutninger.
Anne Marie

Hej A.M. Lønbæk Planteskole

Jeg er helt enig i, at den sunde fornuft bør have god plads og opmærksomhed !
Netop derfor skal bekymringen over ødelæggelse (eller trussel om ødelæggelse) af biodiversiteten i vores land (og over hele verden) have sin plads. Derfor skal vi som borgere og jordbrugere være meget varsomme med at begejstres over nye arter, der introduceres i vores omgivelser. Det kan vise sig, at den varsomhed / det fravalg kan have langtrækkende, positiv betydning for vores efterkommere...

Lidt højtidelig kan man sige, at afståelse som grundprincip i tilværelsen er blevet en nødvendig værdi at forholde sig til...
Bare fordi det kan lade sig gøre for eksempel at tage lange karbade, spise megameget oksekød, føre krige, flyve eller introducere planter fra fjerne egne af kloden, så er det ikke nødvendigvis gode valg, hverken for det enkelte menneske eller for omgivelserne.

Jeg deler dit synspunkt om, at der er meget modstridende, langsomme og indviklede initiativer fra myndighedernes side - men jeg er ikke pessimist.
Der er tværtimod gode grunde til at være optimist, synes jeg:

Forarbejderne til EU-direktiv (1143/2014) viser erkendelse af, at ingen myndighed, forskningsinstitution eller forening kan løfte disse opgaver alene. Den erkendelse har ført til, at der systematisk søges nye veje i sikring af biodiversiteten i alle medlemslande i EU.

FN har arbejdet målrettet med disse spørgsmål siden Brundtland-rapporten kom for næste 30 år siden. Meget er nået og meget udestår som "ikke-løst-endnu".
Før 1987 har mennesker også undersøgt, undret sig, været bekymrede og gjort, hvad de formåede for at passe på naturværdier - mens andre mennesker har haft andre dagsordner.
Men vi må jo fortsætte samtalen, skærpe vores nysgerrighed, samle viden og blive ved at bære håb og drømme videre.
En afgørende forudsætning for at komme videre og tage bedre beslutninger er udveksling af viden - og informationsteknologien kan på dette område hjælpe os rigtig meget. Også til at blive ydmyge overfor, hvordan vi forvalter den viden, vi har. Og ydmyge overfor, at vi nogen gange må beslutte os uden at kunne skaffe det fulde overblik over konsekvenserne.

Handlingsplan for invasive arter Naturstyrelsen under Miljøministeriet (2009) oplister blandt flere mål, at:
"Der bør udvikles og afprøves metoder til afvejning af nytteværdi ved nye introduktioner versus potentiel skadevirkning på biodiversiteten"
Det er jo en lang vej frem, som også berører dit erhverv !
Undervejs skal der findes svar på en lang række juridiske, økonomiske og politiske spørgsmål - det er ikke nogen enkel og hurtig proces i lande, hvor samtalen stadig er grundlaget for forandring.

Etableringen af Den Danske Naturfond i 2013 er ét blandt mange skridt i den rigtige retning - en milliard kroner er jo ikke noget ringe rygstød at have...

Som et positivt eksempel på, hvordan der arbejdes i retning hen imod at sikre biodiversiteten, kan jeg fremdrage et eksempel:
Århus Universitet udbyder også i 2017 kursus i "Adaptiv Naturforvaltning".
Metoden i denne tilgang til Naturforvaltning er, at man samler alle aktører i et styret forløb, hvor iagttagelser fra forskning, fra praktisk forvaltning og lavpraktisk naturpleje mødes med interessenter (kommuner, lodsejere, fonde, organisationer, frivillige oa).
Produktet af disse møder er, at der skabes fælles forståelse af målsætning, overblik over bidragsydere SAMT en plan for mål- og metoderevision, efterhånden som der indhentes nye erfaringer på et hvilket som helst område (det være sig forskning, naturpleje, økonomi osv).
Aktuelt kan denne metode i biodiversitetssikring ses indarbejdet Nationalpark Thy's "Plan for 2016 - 2020".
Den samme metode kan ses indarbejdet i flere kommuners Natura-2000 planer og projekter.

Den (i dag 25.11.2016) siddende regerings Naturpakke (februar 2016) er ikke udfoldet som vejledninger, lovrevisioner eller andet helt konkret - men diskussionen pågår mellem organisationer og borgere med interesse i biodiversitet - så samtalen fortsætter !

Venlig hilsen fra
Lone

Det bliver jeg ikke meget klogere af. Det er bare en gentagelse af, hvad der er sagt og skrevet før: Vi skal snakke sammen og lægge planer, som måske engang fører til noget håndgribeligt.
Og så ikke prøve nye berigende planter af i vort gennemreguleret land!!
Så det er bare synd, at staten støtter afprøvning af nye frugtbuske, heriblandt Skærmsølvblad. Jeg har leveret 100 planter til forsøget.
De nye navnesorter er plantet ud her. De kommer fra USA via Holland.
Hilsen
Anne Marie

Jeg vil gerne supplere tidligere indlæg (26 og 29):

Jeg tænkte, at der måtte være nogen ansvarlige for forsøgene med Eleagnus, som kunne bidrage med fakta af betydning for, hvordan vi med afsæt i økologisk tænkning kan nå frem til en afslutning på denne tråd...

Jeg spurgte på Århus Universitet, Institut for Fødevarer - og har fået hurtigt svar fra
Seniorforsker Martin Jensen, som i mail 28. november redegør for forsøgene med Skærmsølvblad.
Hvor der er tale om citater er det markeret med anførselstegn & jeg har gjort mig umage med at det er tydeligt, hvad der er mine kommentarer:

Martin Jensen redegør for, at der i Danmark i en årrække (siden engang i 1980'erne) været gennemført forsøgsplantninger (frøformering) med Eleagnus først på Hornum, senere (fra 1988) (stiklingeformering) på Årslev forsøgsstation på Fyn.
Ingen af stederne er der dokumenteret risici for invasivitet.
Han oplyser, at der på forsøgsarealerne sker frugthøst og sikres friholdelse for frøplanteopvækst og at planterne ved forsøgets afslutning destrueres.
Forsøgsarbejdet giver derfor ikke anledning til spredning af genetik til landskabet.

Min kommentar hertil er, at der ved udplantning i landskabet ikke er samme disciplin omkring frugthøst og friholdelse for frøplanteopvækst. Der finder heller ikke destruktion sted efter en forsøgsperiode, hvor planten har etableret sig i landskabet.
Så det kan IKKE konkluderes på baggrund af forsøgsbetingelserne, at der ikke vil kunne ske uønsket spredning ved udplantning i landskabet.
Tillad mig her en sammenligning med Rosa Rugosa. HVIS den var blevet underlagt forsøgsplantnings-betingelser, ville der heller ikke kunne ske massiv opformering i naturen. Men det har jo ikke været tilfældet for Rosa Rugosa !
Så den har fundet gode vækst- og formeringsbetingelser i landskaberne langs vores kyster, efter at den blev introduceret fra Nordøstasien (også fra den tempererede klimazone) i 1800 tallet som en smuk, sund, lægivende og stærkt-voksende rosenplante. Den blev i 1875 registreret som invasiv art i naturen..... Vi er langtfra færdige med den - og undervejs er de vilde, naturligt hjemmehørende planter trængt tilbage eller har "opgivet ævred".

Martin Jensen informerer også om, at Eleagnus har samliv med kvælstofsamlende bakterier på rødderne (en egenskab den deler med nogen planter, der er hjemmehørende i Danmark) og at denne egenskab vil kunne give Eleagnus en fordel. "Der er endnu ikke noget der tyder på, at dette skulle give anledning til særlige problemer i spredning og konkurrence"
Jeg tænker: Nej selvfølgelig! for også her er vurderingsgrundlaget forsøgs-betingelser.....

Martin Jensen henviser til, at der - hvis planten havde særlige invasive egenskaber - kunne være sket spredning fra de hjemmehørende områder (Pakistan og østpå via Nordmellemøsten og til Europa) Han forklarer det med, at der ikke her er naturlige barrierer.
Jeg er helt uenig i, at der ikke er naturlige barrierer for denne bjergplante. Alene det faktum, at planten er hjemmehørende i bjergegne på breddegraderne 30 - 40 (i det subtropiske område med lange varme, tørre somre og fugtige vintre) gør jo, at man ikke kan forvente nogen naturlig spredning til tempererede områder på breddegraderne 45 - 60, hvor der er korte, fugtige somre og kolde, fugtige vintre).
At der ikke har været gode muligheder for naturlig spredning er jo ikke det samme som at planten ikke vil kunne tilpasse sig i løbet af nogen generationer efter at den introduceres (til nye klimatiske betingelser) ved menneskets mellemkomst....

Instituttet for Fødevarer ved AU (som er Martin Jensens arbejdsplads) medvirker ved Statens Rådgivende Kåringsudvalg's arbejde med at vurdere udfordringer i forhold til invasivitet.
Martin Jensen anfører, at Eleagnus har været anvendt meget lidt (grænser til aldrig) og har ikke været anvendt "kommercielt i læ- og skovplantning og arten har ikke været diskuteret i udvalgene i relation til invasivitet".

"Invasivitet i Eleagnus arter er primært kendt fra Nordamerika, mens der ikke er fundet problemer i Europa på trods af, at arterne har været testet og afprøvet som haveplante og læplante mv i mange, mange år".
"En række andre plantearter er tilsvarende fundet at være invasive i Nordamerika, mens de under Europæiske betingelser ikke har vist sig at være invasive i deres vækst"

Igen er jeg her uenig i, at planters diversitet vurderet under restriktive test- og afprøvningsbetingelser giver et retvisende grundlag for at udsige noget om deres invasive egenskaber.

Min konklusion er derfor uændret:

Planten er ikke vurderet for invasive egenskaber i EU eller i Danmark.
Institut for Fødevarer ved AU bygger sin vurdering på 100 års forsøgsplantninger i EU-området - der er med andre ord overholdt skrappe betingelser for at forhindre spredning.
Og instituttet forholder sig ikke til de betydelige problemer, planten har givet anledning til i naturen i flere stater i Nordamerika.

Vi bør med afsæt i økologisk tænkning afstå fra at introducere Eleagnus i læhegn og skovbryn - vi ved ikke, hvordan den vil udvikle sig uden de restriktioner, som forsøgsbetingelser angiver.

Plant hjemmehørende arter - og nyd de frugter og nødder, der kan høstes herfra.

Venlig hilsen fra
Lone

Hmm.... Hvornår er en plante "hjemmehørende" ? Jeg tænker bare: nogle af vores hjemmehørende planter, har jo ikke altid været hjemmehørende.
Jeg vil da være ked af at sige nej til en ny spændende plante, fordi den "måske"-"teoretisk", kunne blive en invasiv art.

Det er fine lange indlæg med masser af teorier osv. Men i praksis bruges Eleagnus som økologisk kvælstofsamler til naboplanter som frugttræer og valnødder. Nøjagtigt som Havtorn kunne være brugt, men den er ikke til at styre eller fjerne igen.
Jeg har efterlyst liste over hjemmehørende arter og hvornår de er blevet det??
Der er nye forsøg igang på Sjælland med henblik på kvælstofsamlendende frugtbuske. Bla. Caragana fra Østen.
Skal vi af frygt undlade at forny vores selvforsyning uden kunstgødning?
Anne Marie