økologi

Nu er der godt nok sket et skred i min tro. Jeg troede jeg var frelst - men nu er det ret tydeligt oplyst at der ingen forskel er på økologisk dyrket og andet så jeg ser frem til P.Ø. kaster lys over feltet.

Og hvad med al det dyre økologisk dyrkede i butikkerne? håp

Jeg så også i fjernsynet at man på det tidligere Landbohøjskolen havde fundet ud af, at konventionelle og økologiske grøntsager havde det samme indhold af visse gavnlige stoffer.

I maj måned var jeg til en frugtkonference, hvor en professor fra selv samme sted kunne fremægge resultatet af sine undersøgelser. Han kunne dokumentere, at økologiske grøntsager var mindre stressede end konventionelle. Det betyder at økologiske grøntsager har nemmere ved at regenere skadede celler og dermed reparere sig selv efter f. eks. insektangreb eller mekanisk beskadigelse. Vi fik også fremlagt dokumentation for at økologiske frugter og grøntsager på andre måder var sundere end konventionelt dyrkede.

Endelig er det jo ikke påvist, hvor lille en restkoncentration af sprøjtemidler vi mennesker tåler på sigt. Foreløbig viser erfaringen jo at de fleste lovpriste "sikre" midler som DDT og aktivstoffet i bladan jo ikke var så ufarligt for mennesker som man troede.

De midler der lovligt bruges i dag, kan vise sig at være kræftfremkaldende eller skyld i allergiske sygdomme i selv meget små restkoncentrationer om 5, 10 eller 15 år. Men desværre er der mange der ikke tænker så langt ud i fremtiden, for det er jo ikke sikkert det berører mig. Vi mennesker er slemme til at glemme at vi har sat børn i verden og nogle er så heldige, at de er blevet beriget med børnebørn, men jeg møder ikke ret mange der lever op til at aflevere jorden til de næste generationer i samme stand, som de selv har overtaget den i. Sagt med andre ord er der mange, som ikke tænker på deres børnebørns ve og vel, men kun deres eget.

Derfor vil du dine efterkommere det bedste - så dyrk og spis økologisk.

Det er en udbredt opfattelse hos økologer, at os, som dyrker konventionel planteavl på den ene eller anden side af hækken, efterlader jorden i en ringere tilstand til vore efterkommere end da vi overtog den.

Den køber jeg ikke. Tværtimod.

De sidste 100 år er der opbygget en pulje (kapital) af plantenæringsstof i jorden, som er medvirkende til den frodighed, vi har nu.

Ved ren økologisk drift bliver der tæret på denne kapital, så det kun er et spørgsmål om tid før man vil opleve begyndende misvækst og stærkt faldende udbytter.

Jeg efterlyser en forklaring på, hvordan det kan lade sig gøre at fjerne næringsstof fra dyrkningsjorden, køre det ind til byen og til sidst skylle det ud i lokummet, uden at forarme den jord, som vi efterlader til de næste generationer?

Er det middelalderlige tilstande man ønsker, hvor landet ikke i visse år kunne brødføde 1½ mlo mennesker?

Skal det være en form for svedjebrug, hvor man flytter rundt efterhånden som jorden udpines ? Så må vi håbe at vi kan indføre fødevarer fra andre lande, hvis ikke mange skal gå sultne i seng.

Jeg har i disse betragtninger helt set bort fra kvælstof, da kvælstof er en diffus størrelse som kommer og går på en anden måde end de andre plantenæringsstoffer.

Mvh.

Hans

Undskyld Hans,at jeg trådte på din ligtorn. Jeg skylder måske at fortælle, at jeg ikke er økolog, men uddannet i en konventionel frugtplantage, som nok efterlader noget af det mest forurenede jord i dansk jordbrug.

Jeg skylder måske også at fortælle at jeg gennem 25 år har opbygget en have på 2,5 ha, hvor sprøjtegifte kun anvendes, når det er absolut nødvendig og det er med års mellemrum det sker. Dyrkningen noget nær økologisk har skabt en naturlig balance mellem skadedyr og nyttedyr og træer, buske og stauders sundhed giver en naturlig afvisning af angreb af svampesygdomme.

Jeg skylder måske også at fortælle, at jeg gennem de sidste 15 år har arbejdet med bevaring af gamle frugtsorter og at disse dyrkes efter økologiske principper. Jeg har her lært, at det jeg lærte at dyrke konventionel som ung også kan dyrkes økologisk.

Når jeg udtaler mig som jeg gør, har det derfor baggrund i praktisk erfaring og at jeg har tilbragt alle mine 57 år ude på landet og set, hvordan den konventionelle landbrugsdrift er i gang med at forringe biodiversiteten og dermed den naturlige bekæmpelse af skadedyr og svampesygdomme i markkulturerne.

Jeg kunne godt tænke mig at arrangere en duelaften med dig, hvor emnet hedder økologi. Jeg oplever nemlig dit svar som om din modstand mod økologi alene bygger på uvidenhed om, hvad økologi er.

Til Hans Petersen

Økologisk jordbrug forarmer ikke jorden. Brug af økologiske principper med blandingskultur, efterafgrøde og en konstant dækning af jorden, gør netop at der hele tiden tilføres ny næring. Køres der også med tilførsel af næringsstoffer fra dyremøg af økologisk besætning, kan man ovenikøbet også få overgødet i en økologisk bedrift hvis ikke man ved hvad man laver.

Jeg har set jorde der blev dyrket konventionelt og de var grå, totalt livløse og fuldstændigt afhængige af de næringsstoffer der blev tilført på kunstig vis. Dette i modsætning til en dejlig brun, godt passet økologisk jord, fuld af mikroorganismer og organisk materiale som sikrer en løbende tilførsel af næringsstoffer efterhånden som de omsættes.

Randi Lauridsen

Til Villy.

Du trådte ikke på nogen ligtorn. Jeg mener ikke jeg har nogen. Mit indlæg gik primært på næringstofballancen i den dyrkede jord.

Jeg er født og opvokset på landet. Begyndte at lære jordbrug i 1952, selvstændig planteavler siden 1965, så jeg har, på godt og ondt, været med i udviklingen et langt stykke af vejen.

Jeg har 20% af mit areal liggende ud til "ingenting". Med stor interesse for natur og naturvidenskab kender jeg udemærket værdien af, og sætter stor pris på, en så stor biodiversitet som muligt.

Som konventionel planteavler skæver jeg da meget til, hvad okologer får af gode ideer, tager det, som jeg synes er fornuftigt uden at gå helt over i den anden grøft. Det sekteriske kan jeg ikke bruge til noget.

Mvh. Hans

Til Randi.

Ren økologisk drift med et godt sædskifte tilfører ikke jorden næringsstoffer, hvis vi ser bort fra kvælstof. Alt hvad der bliver taget væk skal erstattes på den ene eller anden måde, hvis ikke jorden skal udpines på langt sigt.

Du tilfører så husdyrgødning udefra. Hvor kommer de næringsstoffer fra? De må nødvendigvis tages et andet sted fra, hvor de så mangler, hvis regnskabet skal stemme. Kommer de til landet via import af soja fra oversøiske lande?

Af andre årsager er det forbudt økologer at bruge slam fra rensningsanlæggene. Det var ellers en fornuftig måde at tilbageføre især fosfor på. Der begynder nu at blive skrevet om fremtidig mangel på fosfor, som meget nemt kan blive den begrænsende faktor for udbytter af alle former for planteavl.

Jeg kender udemærket værdien af en levende jord. Jeg har muldet al halm ned i 25 år. Det har positiv virkning. Det bevarer næringsstofferne, men tilfører ikke jorden nye til erstatning for dem som er ført væk.

Mvh. Hans

Hej Hans Petersen

Der kan nu godt tilføres næringsstoffer ved brug af efterafgrøde, der findes f.eks flere forskellige slags kvælstoffikserende planter såsom kløver og ærter. De tager kvælstof fra luften og fikserer det i jorden.

Kunstgødning er en opfindelse, og der var en verden før den, hvor det godt kunne lade sig gøre at dyrke afgrøder.
Det der ikke kan lade sige gøre uden tilførsel af næring udefra, er at dyrke monokultur og hektar efter hektar af den samme afgrøde, år efter år.

Hilsen
Randi

Hej Randi.

Jeg sluttede mit første indlæg med at se bort fra kvælstof, da kvælstof som plantenæringsstof opstår og forsvinder på mange forskellige måder.

For at nævne et par enkelte:
Visse planter kan i samarbejde med bakterier fiksere kvælstof.

Visse blågrønalger skaffer selv kvælstof fra luften, hvis de mangler.

Under tordenvejr vil lynudladninger omdanne lidt fri kvælstof til plantetilgængeligt, som så falder ned med regnen.

Derfor så jeg bort fra kvælstof og holdt mig til de stoffer, som er mindre flygtige, men lige så nødvendige.

Mvh.

Hans

I dag tog jeg gulerødderne op, ikke en orm at øjne. Jeg dryssede de kværnede gren o.l. ned på rækkerne ret tidligt. Vel derfor fluerne ikke kunne komme til. Sikke oplevelse. håp

At der ej skulle være forskel paa økologik og ej passer nu ikke. Ja antallet af vitaminer kan maaske være den samme, men tænk paa al den sprøjtegift, man spare naturen og os alle for. For som jeg alle tider har sagt, ja da gaar det bedst, om man afstaar fra at anvende kemi i naturen.

Mvh Eivin (^_^)

Jeg mener at huske at det fornylig på TV-Avisen blev fortalt at der lukkes mindst een drikkevandsboring OM UGEN i Danmark på grund af sprøjtegifte.
Dette er for mig grund nok til kun at indtage økologiske fødevarer, i mit tilfælde primært som rå-veganer.

Nu er det ikke mest alle de ulyksaligheder jorden består i, gennem , nok de senere årtiere, det er uopretteligt

Vi kan kun forholdeos til nuet. Det jeg forholder mig til nu, og lad så det andet ligge.

Jeg elsker at putte i mine fem kompostbeholdere af forskellige udformninger. Pludseligt fremkommer det at al den glæde og motionering er = 0. Hvilket ben skal jeg nu stå på?

Desværre må jeg tilstå at okologiske oplysninger kan ligge på et lillet sted i min tillid dertil, og hvad med gamle jordforhold tidligere? Verden er jo vanskeligt nu vi bliver oplyst (?). håp