Skrevet af: Tine Horsum, 22. februar 2021 kl. 20.14
Alle websiderne noget forskelligt, så jeg er forvirret.
Jeg har pt inevesteret i 1,5 kg "Solist", som jeg forstå er en tidlig sort (Uhm! Nye kartofler), men det der står er, at den er ret ensartet, gulkødet og kogefast. Hvad udbyttet angår varierer det mellem fåtalligt til rigeligt, og hvad angår årstiden, kan den åbenbart høstes tidligt OG sent.
Så jeg købte også "Sava", men den er nu ikke mere middeltidlig, men sen?!
Nå, jeg har ikke planer om, at blive kartoffelavler i større stil, snarere i lille, for da jeg sidst havde kartofler (36 meter), fik vi så mange, at de ikke kunne opbevares ordentligt, der gik dyr i hen i foråret.
Nu da jeg ikke lige har en jordkælder, eller planer om at købe halm i bigballer (til kuler), så er planen, at vi har egne kartofler henover sommeren/ind i efteråret.
Vi er nu kun 2 personer, men vi elsker kartofler! Så vi kan jo nok spise nogle kilo om ugen!
Så, hvad kan man cirka regne med pr læggekartoffel (ikke den tidlige), og hvilke sorter, kan I anbefale?
I øvrigt står der ikke en dyt på poserne om planterne er nematoderesistente, modstandsdygtige mod skurv eller skimmel. Men fint, hvordan de plantes.
Asparges kartofler bryder jeg mig ikke om, de er noget hø at pille!
Mvh
Tine- og det er forår, jeg har allerede ondt i ryggen fra den 2½ time med pauser! Jeg i haven igår. ;-D
Skrevet af: Claus K Madsen, 22. februar 2021 kl. 21.00
Jeg synes nu forædlerne giver ret god information om resistensforhold og anvendelse. Det står måske ikke på posen, men det kan findes på deres hjemmeside og i mere normale tider plejer der også at lægge nogle hæfter på planteskolen. Vi høster 1-2 toppe til et måltid. Dog flere af de allertidligste.
Skrevet af: Tine Horsum, 22. februar 2021 kl. 21.13
Jae, men ser du- nu købte jeg dem i Meny. Og som jeg vist nok skrev, så siger alle websitene noget forskelligt.
Der er heller ikke lige link til avlerne, som man kan se på posen/nettet.
Mvh
Tine
Men så køber jeg bare nogen, og håber på det bedste?!
Skrevet af: Claus K Madsen, 22. februar 2021 kl. 21.44
Uden at det skal opfattes som reklame for nogen bestemt leverandør, så er der god detaljeret info om en håndfuld almindelige sorter her: www.danespo.dk/dansk/sorter
Skrevet af: Doris Møller, 23. februar 2021 kl. 9.17
Hej Tine Andersen
Hvilken kartoffelsort, det er bedst at vælge, afhænger vel mest af, hvilke retter man vil lave!
Nogle vil gerne have en god fast kartoffel, der ikke koger ud. Andre foretrækker kartofler, der er velegnede som bagekartofler, til kartoffelmos eller til kartoffel/porresuppe.
Jeg hører selv til den sidste gruppe. Derfor vælger jeg Sava. Jeg er ikke den store kartoffelspiser, så derfor klarer jeg mig med kun én slags. Min erfaring er, at Sava kommer tilpas tidligt, dvs. ca. 2 måneder efter at de er sat. En ny kartoffel er en ny kartoffel, uanset at Sava senere hen er god til kartoffelmos.
Når man køber læggekartoflerne – i stedet for at sætte nogle af ens egne fra året før – går jeg ud fra, at kartoflerne er i orden! Nogle af sorterne, f.eks. Sava, skulle være mere modstandsdygtige mod skurv:
www.havenyt.dk/spoergsmaal/plantesygdomme/13047.html
I øvrigt har jeg stadig kartofler tilbage fra sidste år. De vil nok være spist om en måned.
Eneste ulempe ved Sava er, at planten danner de nye kartofler ret tæt på jordoverfladen. Derfor skal man være meget omhyggelig med at hyppe, for at kartoflerne ikke skal blive grønne.
Jeg vil skyde på, at jeg får ca, 30 kilo kartofler ud af 1½ kilo læggekartofler. Jeg har nu aldrig vejet dem.
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Tine Horsum, 23. februar 2021 kl. 18.59
Okay! Tak for svarene- og linket!
Jeg fór lidt vild i en side, der dels ville have mig til at godkende cookies (hvad man ikke kunne) og dels ville have mig til at deltage i en konkurrence. Jeg må indrømme, at jeg har det sådan: Lad mig nu for katten SE Jeres side/informationen, skal jeg nok tage stilling til en eller anden dødfødt konkurrence- bagefter!
Tak Doris Møller, for dit meget brugbare svar. Jeg foretrækker lidt faste kartofler til retter uden brun sovs, og til fx brasekartofler. Og tænk, jeg har aldrig lavet kartoffelsalat i mit liv! (Det må jeg se at få rettet op på!)
Men jeg er rigtig glad for kartoffelmos (også i form af "Shepherds Pie" ), dog kommer jeg gulerod, pastinak, persillerod i- og faktisk også selleri. Når disse urter koger med kartoflerne- får man også god smag i sovsen! Og i mosen.
Bagekartofler, men jeg vil have Hasselbach, og de er jo også lidt faste i det. Med smør og paprika... MMM. (undskyld, jeg savler nedad skærmen nu. ;-) )
Mvh
Tine- bondefødt og kvajet opdraget.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 25. februar 2021 kl. 8.24
Jeg hader kartofler, min mand kan ikke leve uden kartofler. Nødtvungen spiser jeg en nkelt kartoffel til måltidet. Helst en melet kartoffel. Ofte køber vi bagekartofler, det kan jeg spise.
ASPARGESKARTOFLER af den rigtige slags tager selv “kåben” af, et snit i toppen og skrællen ruller af. Dem bruger vi til kartoffelsalat og også til brunede kartofler udenfor juletid, f. Eks. til grønlangkål.
Jeg er færdig med at dyrke kartofler i spande efter at de nu alle er gået i stykker - kartoffelpotterne. Sidste år havde nogle kartofler overlevet vinteren langs vores lærkehæk. Hvis jeg løber over nogle af sorten ÆGGEBLOMME, vil jeg lægge dem langs lærkehækken. Symbiose?
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Læggekartofler? Men, nu siger