Flerårige spiselige planter

God aften haveelskere, jeg har store planer om at få så mange flerårige planter så muligt. Jeg har netop modtaget flerårig grønkål (Chou Daubenton) og har bestilt Nine Star Broccoli fra England. Så jeg er nysgerrig på hvad I har succes med og evt. gode kilder inden for emnet?

Og et andet spørgsmål.. Frank (Bonderøven fra DR) plantede i sidste program en flerårig ært. Er der nogen af jer der kan spore et navn og evt. salgsted på denne?

De aller bedste hilsner Tamara

Hej Tamara
Af flerårige grøntsager må asparges være selvskrevne. Desværre har jeg været for længe om at anlægge et bed, men i år forventer jeg at kunne høste lidt for første gang. Men jeg har held med artiskokker. To år har jeg gravet dem op og sat i spande i mit drivhus, hvorefter de er blevet delt i foråret og plantet ud igen. I vinter,som jo har været mild, har jeg ladet en enkelt plante stå ude med lidt jord hyppet op om stænglen og nu skyder den med friske blade, så det ser ud til den har klaret vinteren.
Mvh Bente

strandkål er også flerårig og smager udmærket

Hej Bente, tak for svar! Jeg har overvejet asparges, men udsigten til at de fylder meget i forhold til udbyttet OG at de er så længe om at blive til noget, har gjort at jeg ikke har arbejdet med dem endnu. Men vil helt klart overveje. Artiskokker har jeg heller ikke overvejet, for jeg ønsker planter der er hårdføre nok til den danske vinter. Men dejligt det er lykkedes for dig!

Mogen, tak for svar! Jeg har overvejet strandkål, men har endnu ikke set hvor jeg kan købe dem. Jeg har sanket lidt blade fra stranden, men var faktisk ikke særligt imponeret

Rabarber, rucola og forårsløg er flerårige og så er der jo også alle bærbuskene eller frugttræer :)

Det kan have været Sibirisk ærtebusk/ træ `Caragana arborescens` & forhandles hos Lundhede.

Der er da for resten også jordskokker, etageløg, spinatranke og krydderurter som oregano, timian, salvie, purløg, citronmelisse, løvstikke, mynte & fransk estragon :)

Og læs gerne lidt mere om ærtetræet, for mange mener, at ærterne er svagt giftige:

www.havenyt.dk/spoergsmaal/prydhaven/550.html

Måske ikke det smarteste at bruge den i udsendelsen og anbefale den til børn...

Her står der, at frøene i bælgene ikke er giftigte:

www.salomonsensplanteskole.dk/da/catalog/caragana

Men der står så til gengæld heller intet om spiselighed.

Kære Anja og J.H. Tusind tak for jeres feedback! Altid dejligt at vide mere. Selvfølgelig er det lidt ærgerligt hvis ærtetræet ikke er spiseligt, men faktisk er jeg på stenalderkost og i den genre mener de faktisk at alle bælgfrugter er giftige pga. såkaldte antistoffer som både ærter og bønner også skulle have. Så det undrer mig faktisk ikke. Men hvad ved vi når det kommer til stykket? I mange år har vi kværnet gluten uden at ane, at det rent faktisk også kunne være skadeligt. Jeg tror godt jeg tør nippe til ærtetræet.. får jeg ondt i maven, bliver det bare en pryd. Men det er klart jeg vil passe på min niece og lad være med at sige "spis løs min pi'" :)

I en stenalderkost ( som ikke indbefatter bondestenalderen eller???) må der indgå hasselnødder. Hassel var meget udbredt og anvendt og en vigtig kilde til fedtstof. Den første kultiverede plante herhjemme ( så vidt jeg ved)- idet man klippede den ned for at få nye friske skud og kæppe til at flette fiske'net' af. Nøddeskallerne blev brugt som gulvbelægning i mosefolkets sommerhytter.

Jeg tror ikke du skal prøve ærtetræets frugter, som ligger meget tæt på guldregnens i hårdhed,udseende og smag (bittert).
Prøv at søge på sølvblad, honningbær og spiselige viburnum (især amrk. hjemmesider), kirsebærkornel.
Held og lykke, men vær forsigtig med ærteblomstfamilien!
Hilsen
Anne Marie

Hej tamara Lara F

Skorzonerrod er en flerårig plante der kan dyrkes med henblik på at høste rødderne - og anvende dem som man ville anvende asparges - eller med henblik på at kunne høste grønt til salatskålen i den sene vinter eller det allertidligste forår. Bladene giver et fint letbittert grønt indslag i hvidkålssalater for eksempel.

Hvis planten dyrkes for at man kan høste rødderne er det vigtigt at jorden er løs 60 - 80 cm ned. Jo mere løs jorden er jo lettere er det at få størstedelen af de meget lange rødder fri i ét stykke. Høsten sker i frostfri periode hele vinteren.

Skulle din urtehave ligge på lerholdig, stiv jord kan indblanding med groft grus i plantehullet være en god idé. Er du mere tålmodig kan en vækstsæson og en vinter med olieræddike eller honningurt som grønt jorddække være en meget god forberedelse til såning eller plantning af Skorzonerod.

Med venlig hilsen fra
Lone

Lene - tak for svar. Jeg tror ikke bondestenalderen er med. Men jeg ved det faktisk ikke. Har ikke studerest stenalderen som sådan og selv ved skønlitterært stof som Hulebjørnens klan var jeg ved at falde i søvn :)

Men stenalderkosten har hjulpet mig meget med mit helbred, så jeg holder mig så vidt så muligt til den. Nødder skulle også indeholde de her antinæringstoffer som bælgfrugter, så det er noget med ikke at overdrive. Det hele handler vel om balance? Det er noget med at stenalderfolket kun sankede frø osv. hvis de virkelig var på spanden. Ellers kunne det ikke betale sig energimæssigt. Men jeg kan anbefale at læse Loren Cordains bøger hvis det interesserer dig

Anne Marie - det var da godt nok vigtig info. Tak for svar. Har bestemt ikke lyst til at spise giftige planter. Men jeg er bare så hooked på idéen om en have, der klarer sig selv. Især fordi jeg bruger meget tid på mit virke.

Jeg ser du har en planteskole? Kan man købe de planter du nævner, eller skal jeg en tur forbi en amerikansk hjemmeside?
Må man købe planter fra et andet kontinent?

Mange spørgsmål og tusind tak for inspiration af flere planter

Lone! Det var da vigtig vigtig information. Tusind tak! Jeg var lidt nervøs for om mælkebøtte var den eneste pælerod der kunne høstes og ærligt talt, så har jeg endnu ikke fået den til at smage godt. Så skorzonen skal helt klart med og jeg vil fluks hente grus til bedet, for min jord er lidt leret, dér hvor den ikke har været dyrket. Kan man nå at så dem endnu?

Hej Tamara Lara F

Ja du kan sagtens nå at så - og skorzonerroden er tålsom for lav spiringstemperatur (jordtemperaturen er ikke over ca 7 grader lige nu).
Karna Maj har skrevet et fint indlæg om denne plante. Det ligger i arkivet. Du får mange gode tip (også om såning, udtynding mm) hvis du skriver "Skorzonerrod" i søgefeltet øverst på Havenyt's side.

Venlig hilsen fra
Lone

Der er skrappe restriktioner mht. at indføre planter fra lande uden for EU. Så tjek evt. med Fødevareminiseriet først, da der kan være krav om "plantepas".

Tamara. Min interesse går mest på oldtidens historie, som kosten jo også er en del af.
I stenalderen skulle et menneske bruge 25km2 !!!for at kunne ernære sig- selv med den mest primitive plov og korndyrkning kunne samme område brødføde 800 mennesker. Så jeg ser ikke stenalderkost (før bondestenalderen) som vejen frem for menneskeheden - men det kan jo godt være det for den enkelte.

Hej
Kvan er 2 årig
Skvalderkål og brændenæller, men dem har man nok ikke lyst at dyrke bevist
Mange andre ukrutsplanter er også spiseligt og flerårige
Måske var svampe en mulighed, fx østershatte jeg ved ikke om den kan dyrkes som flerårig.
Mvh Michael

Der er øvrigt også nogle indlæg på deljorden.dk
Søg på flerårige
Mvh Michael

Du kan være heldige at finde nogle af de nævnte planter i planteskoler herhjemme. Jeg køber kun planter og frø indenfor EU, da det er meget besværligt og hundedyrt af importere fra især USA.
Jeg er ved at afprøve nogle nye bærbuske: blå hyld, rosinbusk, tranebærbusk, kanadisk hyld, bærmispel, sød tjørn og mange flere.
I Tyskland kan du finde mange flere spiselige buske, som kan købes via nettet.
Hilsen
Anne Marie

Tusind tak for jeres medbesyv! Jeg blev inspireret og klogere :)

Lone - jeg har fået skorzonerod fra "Brown Envelope Seeds" som var utroligt hurtige med leveringen. Nu vil jeg så læse Karna's artikel og gøre klar til dem.

Freya - tak for tippet. Jeg begrænser mig blot til EU, så behøver jeg ikke sætte mig ind i regler. Men nu ved jeg hvor de kan findes, hvis behovet opstår.

Lene - Stenalderkosten har hjulpet mig utroligt meget også selv om jeg har en mere vegetarisk tilgang til den. Jeg har ingen forestilling om at det skal være vejen frem for menneskeheden. Men sundhedsmæssigt kunne vi inspireres.

Michael - tak for inspiration. Jeg dyrker allerede brændenælder. Eller det vil sige, de klarer det helt selv og tak for det. Men INGEN får lov til at træde på dem eller hive dem op. (Desværre) har jeg ikke skvalderkål i haven?!!! Mystisk. Kvan må jeg lære mere om lige som sødskærm. I det hele taget er skærmplanterne et studie værd, men jeg tør ikke rode med dem, før jeg har fundet en naturvejleder der kan undervise mig lidt.
Svampe er jeg allerede i fuld gang med og har været det i snart fire år. Dem jeg jeg dybt afhængig af og jeg glæder mig allerede til de første morkler :) Men at dyrke østershat vil jeg nok ikke. De ophober vidst tungmetaller lige som agerchampignon. Så det må blive en særlig delikatesse i ny og næ :)
Jeg har allerede medlemskab på deljorden.dk, men har ikke tjekket den i lang tid. Det må gøres. Tak!

Anne-Marie - tusind tak. Der var da lige et par inspirerende busk dér :) Dem glæder jeg mig til at kigge nærmere på. Jeg begrænser mig også til EU.

Sig endelig til hvis I kommer i tanke om flere flerårige spiselige løsninger!

Tak tak tak

Hvad er det for nogle morkler du spiser??
Det myldrer med spiselig stenmorkler lige nu. Der er vel ikke dem?
Hilsen
Anne Marie

Hej et sted i korrespondancen her står der noget om at det er svært at få mælkebøtter til at smage godt. Jeg bruger ikke roden - men de nye skud, der kommer hver gang man skærer toppen af. Både til salat, som fyld i tærter sammen med skvalderkår og spinat. Nanna Simonsen har en pragtfuld opskrift på "Calzoncini med MÆLKEBØTTER" (- www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/visopskrift.php?id=14128) - her i huset et forårshit!.

Mælkebøttevin er heller ikke dårligt. Man kan også lave en udmærket sauterne (sød dessertvin) på mirabeller.

Af flerårige urter, mangler jeg "maggi-urten" aka Løvstikke, den er super som smagsgiver i supper. Laurbær er noget mere krævende, men er lækker i gryderetter med oksekød.

Indeholder stenaldekosten dette? Eller må I kun spise fisk og måge/ande/gåseæg- og de voksne fugle heraf? Og vildt? Fasan er indført i 1800-tallet, så den er nok også forbudt.

Prins Henrik får dyrket mælkebøtte i mistbænke, btw, så det er en "kongelig" urt. Malurt er forresten også godt til snaps. Men øl, vin og spiritus indgår vel ikke i stenalderkosten, da korn (øl og spiritus) ikke er herfra- men fra bondestenalder.

Mvh
Tine- utidig!

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Helt OT

Jean Auel er ikke en god forfatter som sådan. Hun gentager sig selv, men er man ude i et kursus i skindberedning, flintknapping (og kedsommelig huleboersex), så... Deuden er den i den danske oversættelse nogen fejl- i netop planterne. Det kan man så ikke laste Ms Auel for.

Hun tog sine overlevelseskurser i USA, og hendes viden om Mammutsteppen, Neanderthalere og den slags er forældede (forkerte) i dag. Hendes viden er primært fra US-indianere, ok det er da ok. Men det var meget forskellige dyr og planter, der var og overlevede på de to meget forskellige kontinenter.

Nå, undskyld! Stiger af min kæphest. De første bøger okay men så glemmer hun, hvad hun har skrevet- og gentager sig selv ad nuseam. Og hvordan folk laver skåle- er mindre interessant end, hvad de spiser og hvordan de agerer. Især til en fest.

Hov:
Kvinoa spiser de! Men ikke fx de grønlandske tørrede æg eller fedtsyltede fugle.

Mvh
Tine- jeg elsker at hade de bøger

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej og tak for jeres svar! Jeg har ikke haft tiden til at vende tilbage og har kun hurtigt skimmet. Stenalderkosten har flere versioner i den moderne udgave. Det er klart vi ikke kan efterleve det 100%. F.eks. køber jeg kød af jægere og spiser meget mere grønt end kød.

Jeg spiser selvfølgelig ikke de giftige svampe og har sat mig ind i mange ting og er fortsat på studie. Men skulle jeg støde på en dødsensgiftig stenmorkel ville jeg elske at tage billeder af den :)

God søndag