Forum

Guldstjerne, almindelig søges.

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Lisbet Dyrehøj, 19. april 2021 kl. 8.52

Mine egne guldstjerner er efterhånden forsvundet. Savner de fine gule stjerner her om foråret.
Ville købe nogle nye, men har ikke fundet dem på nettet.

Ville blive rigtig glad for et svar.
Lisbet Dyrehøj

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 19. april 2021 kl. 12.56

Hej Lisbeth.

Jeg kendte ikke guldstjerne af navn, kun af udseende og så vidt jeg kan forstå er det en skov plante, der af nogle betragtes som ukrudt. Derfor er det ikke sikkert at du kan finde den på den lokale planteskole, men skal søge den hos en speciel planteskole. En planteskole, som gøre i dette lidt specielle er Naturplanteskolen ved Hedehusene, men om de lige har den ved jeg ikke.

Men hvis du har den i forvejen er det så ikke nemmere at prøve at opformere nogle af dem du har, evt på et nyt stykke jord i haven. Jeg tror ikke du får held med at finde dem i handlen, men held og lykke med det..

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren Duun, 19. april 2021 kl. 13.12

Ps
Der ligger flere artikler om guldstjerne, hvor flere efterlyser råd til hvordan at de bekæmpes.
www.havenyt.dk/spoergsmaal/graesplaenen/5944.html Så mange vil være lykkelig for at komme af med dem. Derfor skulle det være muligt for dig at finde en haveejer, der ville kunne bidrage med nogle som du kunne supplere med

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på hvorfor du mon er ved at udrydde dem du har når de for andre er en plage på lige fod med vorterod.
Hvis du ikke kan holde liv i dem du har er det sikkert at du hellere ikke kan det med et nyt hold. Hvis du roder for meget i jorden omkring dem kan det muligvis være årsagen til at de er i tilbagegang i din have.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 19. april 2021 kl. 21.00

Hej Lisbeth Dyrehøj

Hvis du vil afprøve muligheden for at bevare og opformere de Guldstjerner du endnu har, kan du tjekke, om der i din have - lige der, hvor der nu gror Guldstjerner - er disse vækstvilkår:

*Guldstjernerne får ro til at gennemgå hele deres vækstcyklus.
Det sker, når der ikke fjernes græs / slås plænen (hvis det er i plænen, de gror). Lad Guldstjernerne's blade få lov at visne og lad frøene falde til ro, der hvor de drysser af eller der, hvor myrerne bringer dem hen. Lad løgene få ro & sideløgene få mulighed for at sætte friske spirer op tidligt på foråret.

*Guldstjernerne har vinterdække af tørt vissent, storbladet løv.
Lad området, hvor guldstjernerne vokser blive dækket af lidt vissent løv fra november til marts - evt holdt på plads af nogle grene hen gennem vinteren.

*Guldstjernerne mangler ikke vand.
Dæmp fordampningen fra jordoverfladen med udlagte nogle marksten med god afstand eller ved udsåning (så tyndt - de frøsår villigt) af fx hjertegræs. Måske kan vanding i knastørre perioder (men absolut ikke i frostperioder) afprøves over to - tre vækstsæsoner.

*Guldstjernerne mangler ikke lys.
Hvis buskads eller træer kaster for meget skygge trives Guldstjerner ikke.

Hvis din gennemgang af vækstforholdene kommer til at afsløre, at du er "for flittig" med hakke og mosrive eller med kortklipning af plænen om efteråret, så er det jo forhold, du kan ændre på, hvis du beslutter det.
Måske kan du afgrænse et lille vildt område i din have til ære for Guldstjernerne - og til ære for de insekter, er har brug for dem i det helt tidlige forår. Hvis det skulle føre til, at der er et vissent lag af lidt uordentlige stængler og blade hen over stedet, hvor løg og frø af Guldstjerne ligger i vinterhi, skal du selvfølgelig ikke vinterdække yderligere med vissent løv...

Hvis det viser sig, at omkringstående træer og buske over tid har vokset sig til store "skyggefætre" eller Skovstjernerne har det for tørt - så er det måske nok besværligt (men næppe umuligt) at gøre noget godt for de små fine forårsbebudere !

Guldstjernerne er indvandret / genindvandret efter sidste istid i Danmark - og har ved at udvikle sig til beslægtede (men alligevel forskellige arter) kunnet overleve sikkert i mange forskellige biotoper - lige fra skove til sandede kystskrænter, langs åer og søbredder, på gårdspladser og i parker og plæner.

Ingen af de seks arter guldstjerner, der er beskrevet i Naturbasen er truede arter i Danmark - de optræder på Rødlisten fra 2018 som Livskraftige = i kategorien LC.
Kun en enkelt af dem: Ager Guldstjerne, er ikke vurderet iht Rødlistens kriterier - den er kun fundet på 13 lokaliteter i Sydlige Sjælland og på Lolland.

Jeg håber du gir' dine Guldstjerner, hvad de har brug for !

Venlig hilsen
Lone

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisbet Dyrehøj, 19. april 2021 kl. 21.40

Hej
Tak for kommentarerne. Plantede mine guldstjerner for ca 30 år siden. Som jeg skrev, er der nu ikke flere tilbage. Jeg prøver på denne måde, at komme i kontakt med nogle medlemmer, der har guldstjerner i overskud eller kender nogle der har. En mulighed kunne også være, at jeg kunne få nogle frø. Har hverken kunnet finde løg eller frø på nettet.
Hilsen
Lisbet Dyrehøj

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lisbet Dyrehøj, 19. april 2021 kl. 21.40

Hej
Tak for kommentarerne. Plantede mine guldstjerner for ca 30 år siden. Som jeg skrev, er der nu ikke flere tilbage. Jeg prøver på denne måde, at komme i kontakt med nogle medlemmer, der har guldstjerner i overskud eller kender nogle der har. En mulighed kunne også være, at jeg kunne få nogle frø. Har hverken kunnet finde løg eller frø på nettet.
Hilsen
Lisbet Dyrehøj

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 20. april 2021 kl. 8.30

Hej Lisbeth Dyrehøj

Måske kan du finde Guldstjerner et sted i en statsejet skov, hvor du kan vippe nogen stykker op af jorden med en lille skovl ?
Skulle nogen spørge, så er det jo kun til husbehov.

Og skulle nogen spørge til, om du henter truede arter er det klare svar nej - Guldstjerne er (som sagt i indlæg 3) vurderet som "Livskraftige" på den danske Rødliste.

Venlig hilsen
Lone

Nyt svar til emnet »Guldstjerne, almindelig søges.«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Guldstjerne, almindelig søges.

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider