Skrevet af: Flemming Lindberg, 16. september 2014 kl. 10.01
Så er det tiden hvor træpæonerne begynder at modnes, og de er i år pænt store, så har i mod derpå så send en frankeret kuvert til Lindberg, Tingvallavej 36, 5210, Odense NV, og jeg skal ikke have frø eller andet derfor.
Hilsen
Flemming Lindberg!
Skrevet af: Tom Andersen, 16. september 2014 kl. 15.37
Hej Flemming, det vil jeg gerne prøve kræfter med - de er da imponerende store :-)
Sender en kuvert.
Skrevet af: Tom Andersen, 20. september 2014 kl. 20.48
Flemming - tak for frø :)
Hvordan og hvornår plejer du at så dem?
Skrevet af: Louise Christiansen, 20. september 2014 kl. 21.41
Hej Flemming,
Har du stadig nogle frø til overs?
Hilsner Louise :)
Skrevet af: Lone Thomsen, 21. september 2014 kl. 19.55
Dem kunne jeg godt tænke mig at prøve :-)
Flemming har du flere frø?
Hej fra Lone.
Skrevet af: Flemming Lindberg, 21. september 2014 kl. 20.10
Hej Louise og Lone! Send blot en returkuvert, endnu er der ikke mangel på frø, og Henry send du også en returkuvert, jeg gør ikke så meget i pengeoverførsler. Til Tom, nej jeg har ingen sikker fremgangsmåde, men nu sidste år var vi rigtig heldige, jeg tror jeg har 6 - 8 småplanter, jeg har tiltro til, men jeg har da også lov at være heldig, du bor jo heller ikke så langt herfra, så kig forbi en dag, hvis du har lyst dertil.
Flemming!
Skrevet af: Mogens; E., 21. september 2014 kl. 20.33
Flemming.
Jeg forstår ikke hvorfor dine frø er modne nu. Mine træpæoner smed blomster og frø for flere måneder siden. De blomstre normalt lidt før bonderoserne. Men der er måske tidlige og sene træpæoner. Der findes meget lidt litteratur om træpæoner.
Skrevet af: Tom Andersen, 21. september 2014 kl. 21.15
Jo, tak Flemming det kunne være at jeg skulle komme forbi til foråret og se dine småplanter.
Jeg sår de tre frø (kuverten var gået op, så jeg ved ikke om der burde være flere) i kasse på friland her i efteråret sammen med diverse andre frø (stauder) og så må vi se :)
Lykkes det ikke, så tror jeg at jeg køber et par planter til næste efterår - så vidt jeg kan læse mig til, skal de plantes efterår.
Skrevet af: Louise Christiansen, 21. september 2014 kl. 21.42
Super, tak for det Flemming. Jeg sender den i morgen:)
Hilsner Louise
Skrevet af: Flemming Lindberg, 22. september 2014 kl. 11.26
Hej Mogens, jeg tog lige et billede af en frøstand her til morgen, og der er flere der endnu ikke har åbnet sig, mine småplanter er ligesom de store ved at visne ned, så jeg sætter blot en pind til afmærkning. og Tom det var da kedeligt at kuverten ikke kunne holde, men som sagt, kig ind og få supleret lidt på antallet.
Flemming!
Skrevet af: Camilla R., 3. oktober 2014 kl. 14.04
Hej Flemming.
Har du flere frø tilbage?
Mvh Camilla R.
Skrevet af: Flemming Lindberg, 3. oktober 2014 kl. 14.31
Hej Camilla! Jo , der er stadig mange tilbage, det ser ikke ud til, at der er mange der har mod på at prøve, men send blot en returkuvert, så kommer jeg frø deri og sender dig den.
Hilsen Flemming!
Skrevet af: Camilla R., 3. oktober 2014 kl. 16.25
Hej igen.
Det lyder rigtig godt :-) Jeg vil høre om du kan nå at sende dem retur inden for en uge ? For jeg benytter mig af mobil porto og der er koden kun gyldig i 1 uge.
Med venlig hilsen Camilla
Skrevet af: Lone Thomsen, 7. oktober 2014 kl. 20.34
Hej Flemming.
Tak for 10 kæmpe store flotte frø.
De bliver sået i weekenden.
Mvh Lone.
Skrevet af: Camilla R., 9. oktober 2014 kl. 13.26
Hej Flemming.
Jeg har netop modtaget nogle flotte frø. Tak for dem
Med venlig hilsen Camilla
Skrevet af: Flemming Lindberg, 9. oktober 2014 kl. 17.48
Hej Lone og Camilla!
Det er dejligt med jeres positive response, det skal i have mange tak for.
Det er dog kun den træpæon der har været så givtig, de andre jeg har er ikke særligt udviklede, på trods af at frøstandene ser fine ud, så er frøene meget små måske en til to mm i diameter, til gengæld er der forholdsvis mange deraf.
Flemming!
Skrevet af: Jesper Dall-Hansen, 16. oktober 2014 kl. 18.47
Hej Flemming.
Hvis du stadig ligger inde med frø fra den pæon på billedet, sender jeg fluks en frankeret kuvert. Og jeg sender også gerne nogle frø fra min egen træpæon, en lillablå Paeonia suffruticosa.
På forhånd tak!
Mvh Jesper
Skrevet af: Flemming Lindberg, 17. oktober 2014 kl. 9.08
Hej Jesper, det er ok!
Jeg har startet nogen, så sender du nogen, så kommer de bare med.
Hilsen, Flemming!
Skrevet af: Jesper Dall-Hansen, 17. oktober 2014 kl. 10.17
Hej Flemming
Tak for det. Jeg sender en svarkuvert til dig i dag.
Hvad mener du med at "du har startet nogen"?
Mvh Jesper
Skrevet af: Flemming Lindberg, 17. oktober 2014 kl. 11.50
Hej igen!
Jeg lægger frø i blød på noget vådt vat i en lille plastdåse i et par dage, derefter kommer de i plantejord, 3 frø langs kanten af en potte, og ned i jorden i køkkenhaven, og så håber jeg der kommer tilpas med frost, og klimaet opfører sig ordentligt skulle der gerne dukke et eller andet op til næste år.
Hilsen Flemming!
PS: Husk, ingen garanti!
Skrevet af: Jesper Dall-Hansen, 17. oktober 2014 kl. 14.13
Hej igen.
Jeg anede ikke at frø fra træpæoner behøver at være udsat for nattefrost for at kunne spire. Jeg havde blot tænkt mig at gemme frøene og så dem til foråret. Tak for tippet.
Mvh Jesper
Skrevet af: Flemming Lindberg, 27. oktober 2014 kl. 14.33
Kære alle!
Så har jeg haft fornøjelsen at sende årets høst af træpæonfrø omkring i det ganske land, nu har jeg udsolgt, og så vil jeg blot håbe for modtagerne, at de må få held og lykke med det videre forløb.
Hilsen
Flemming Lindberg!
Skrevet af: Jesper Dall-Hansen, 27. oktober 2014 kl. 15.22
Tak for frøene som jeg netop har modtaget i dag - som den sidste :-)
Mvh Jesper
Skrevet af: Flemming Lindberg, 27. oktober 2014 kl. 16.39
Næstsidste!
Søsser fra "Deljorden" får også snart.
Hej så længe, Flemming!
Skrevet af: Søren S Duun, 28. oktober 2014 kl. 21.32
Hej Flemming.
Skal der ikke mere til end lidt frost for at de spire frøene.?
Jeg vil gerne skrives op til næste år, hvis det kan lade sig gøre .
Hilsen Søren .
Skrevet af: Louise Christiansen, 29. oktober 2014 kl. 19.22
Jeg har aldrig fået sagt tak for frøene, Flemming. Det var rigtig sødt af dig, tusind tak - nu er det bare den søde ventetid:)
Hilsner Louise
Skrevet af: Tom Andersen, 29. oktober 2014 kl. 19.43
Hej alle heldige modtagere af frø fra Flemming
Hvordan og hvor, har i tænkt jer at så?
Jeg agter at så på friland når jeg i den kommende weekend forhåbentlig får tid til at komme i haven og lægge hvidløg :-)
Skrevet af: Flemming Lindberg, 30. oktober 2014 kl. 13.46
Hej alle!
Nej, nogen sikker fremgangsmåde er jeg ikke indehaver af, det er kun min egen 78årige erfaring jeg kan øse af.
Dog, et er jeg dog sikker på, de skal i lighed med latyrus frø lægges i blød, og dette har jeg gjort i en lille plastæske med vat i bunden, frøene skal ikke drukne men ligge i det våde vat, læg låg på så du ikke skal huske på at vande hele tiden.
Der kan de godt tåle at ligge selv i månedsvis, og når du så har tid en dag, stikker du dem i potter eller et beskyttet sted ude i haven.
Pas på solsorten, ser den jord der har været arbejdet i, så er den lykkelig, dæk eventuelt af med visne kviste og blade.
Har du dem i potter, skal de ikke ind i varmen, og som tidligere sagt tror jeg, de ved en smule frost går hen og tror det har været vinter.
Som jeg før har skrevet, kan jeg ikke give nogen garanti, men kun ønske jer alt held med foretagenet, og for mig er det lykkedes.
Hilsen
Flemming Lindberg!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Frø- og plantebytte > Træpæoner, frøene modnes nu!