Solcelleparker eller landvindmøller.?

Hvad bør man være mest tilfreds med at få udsigt til fra sin økologiske have.

Solcelleparker eller landvindmøller.?

Hvad er bedst for økosystemet.?

Det er ikke enten eller, men både og. Vi bør så vidt det er muligt producere grøn strøm på vores egen ejendom til lidt over eget forbrug.
Og når naboen også gør det, får vi selvfølgelig udsigt til energianlæg.

Hej Jakob B

Sådan som de fremstilles og anvendes i 2021 er ingen af løsningerne attraktive, helt grundlæggende fordi der ikke er udviklet metoder til at recirkulere de materialer, der anvendes til produktion af disse to former for energiindvinding.

Anvendelse af disse to teknologier er med andre ord ikke tænkt til ende - slet ikke hvis kravet er, at der skal være acceptabel løsning for kommende generationer med hensyn til tilgængeligt råstof og genanvendelse af allerede anvendt råstof.

Nedslidte møllevinger bliver p.t. ikke genbrugt, men lagret (med efterfølgende GPS-sporing mulig) i jorden på lossepladser. Der er ikke nogen plan eller praktisk mulighed for genbrug p.t.
Solcelleindustrien er tæt på at udtømme jordklodens sølvforekomster. Der er ikke nogen plan eller teknologisk løsning på genindvinding af dette sølv. Der er heller ikke nogen klar plan for, hvilke materialer der evt kan erstatte sølv & gøre det på en bæredygtig måde.

Derfor er det vigtigt, at vi som borgere sætter spørgsmål ved bæredygtigheden i høringsfaser, ved borgermøder og i de sammenhænge, hvor vi kan forvente lydhørhed fra beslutningstagere, hvad enten det nu er initiativrige og med økonomiske interesser eller det er politikere med beslutningskompetance kombineret med et stort ansvar for de fælles samfundsanliggender (også energiforsyning)

De helt centrale spørgsmål er:
Hvad ved projektmagere og politikere om følgevirkningerne ved alle de tekniske indgreb, der skal udføres: råstofudvinding, indkøb, produktion, transport og bortskaffelse af materialerne.

Og når svarene kommer (ofte skal man være meget stædig for at få ret mange svar!), så er det muligt at nå frem til en forståelse af, i hvor høj grad der er et bæredygtigt, økologisk forsvarligt projekt, der diskuteres.

Jo mere man har taget højde for bi- eller følgevirkningerne, desto mere bæredygtigt kan man sige, et produkt er. Bivirkninger kan fx forstås som skadelige forhold ved udvinding, produktion, transport, anvendelse, recirkulation, deponering - og bivirkninger der først optræder om en generation eller to skal medtænkes.

Venlig hilsen
Lone

Hvis du har lyst til at kigge med over skulderen på et par forskere i disse bæredygtighedsspørgsmål kan du komme til det her:
videnskab.dk/teknologi-innovation/tror-du-at-en-vindmoelle-er-baeredygtig

Hmm... Jeg har desværre endnu ikke fået et klart svar på mine spørgsmål.

Når spørgsmålet er, om man helst vil gå til højre eller venstre, så er det ikke et klart svar at sige både og eller ingen af delene. ;-)

Jeg håber, at alle ved, at der opstilles både landvindmøller og solcelleparker i Danmark.
Jeg håber også, at alle ved, at det langt fra er tilstrækkeligt endnu, og det haster med at komme videre.

@Lone Brems

Hvis ikke landvindmøllevinger forbruger sjældne råstoffer, og de ikke forurener alvorligt, når de deponeres, så vil de kommende generationer måske blive glade for at kunne bruge dem til fyld i diger, så landet ikke så nemt bliver opslugt af havet.?

Jeg anerkender bestemt, at ingen energiproduktion er uden bivirkninger, og jeg har stor respekt for, at vi skal være kritiske overfor langtidsvirkningerne. Men når vi ikke kan undvære energi, så må det vel netop handle om at vælge metoder med de mindst alvorlige bivirkninger.
Har du overvejet mulighederne for at gavne biodiversiteten henholdsvis under en solcellepark og under en landvindmølle.?

Jeg kører forbi sådan en solcellepark hver dag. Et par km senere kommer jeg forbi campingvognsforhandlerens store eternittag.
Jeg må sige, at det gør mig lidt bedrøvet at se god landbrugsjord anvendt på denne måde. Jeg frygter at man andre steder må opdyrke ny jord (natur) for at kompensere.
Vindmøller har et noget mindre "fodaftryk" i forhold til den producerede strøm, så det kan jeg bedre forlige med mig med.
Solceller synes jeg skal op på tagene eller evt. hvis man kan finde en giftgrund eller lign.

@Claus K Madsen

Tja, det ser ud til, at vores regering hverken har vilje eller mod til at skære ned på kødproduktionen til fordel for økologiske plantebaserede fødevarer, så vi må desværre gå ud fra, at voldforbruget af landbrugsjord vil fortsætte til dyrefoder, og jeg må derfor dele din bekymring.
Ellers burde arealforbruget til solcelleparker nok ikke være den største bekymring af den grund. Min anke er nok nærmere, at arealet på andre måder kunne bruges bedre og blive til større gavn for både biodiversitet og mennesker.

Jeg vil dog gerne rose solcelleindustrien for i deres planlægning at gøre mere for økologisk integration end vindmølleindustrien hidtil har gjort:

ing.dk/artikel/nordeuropas-stoerste-solcellepark-bygges-uden-statsstoette-gavner-biodiversiteten-237919
citat:
------------
Parken fylder 222 hektar landbrugsjord, der omlægges til økologisk landbrugsdrift med kløver og blomsterfrø
------------

Men der må selvfølgelig kunne gøres mere for biodiversitet og økologi, hvis der ikke var solpaneler, og hvor vellykket bliver det mon på sigt at dyrke jorden økologisk under og imellem panelerne.?

Man kan selvfølgelig godt argumentere for at en solcellepark lokalt gavner biodiversitet mv. Jorden kan jo ikke længere udnyttes intensivt, så det almindeligste er vel at man blot holder vegetationen lidt nede. Det vil dog være en "natur" som er meget påvirket af den skygge og delvise udtørring som panelerne bevirker. Hvis der så samtidig tages ny jord under plov, f.eks i Østeuropa, så kan jeg ikke se andet end at naturen bliver taberen.

Apropos Østeuropa, så kommer jer også forbi dette projekt. En stor ny fossilgas ledning til Polen. Sådan er der så meget...

Jeg tror godt, vi kan regne med, at naturen bliver den helt store taber, hvis Danmark sviner i et forsøg på at gøre Østeuropa mere renligt.

Det gode eksempel vil nok virke bedre.

Angående solcelleparken, så har jeg lidt svært ved at forestille mig, hvordan der skal høstes og jordbearbejdes på en rentabel måde under og omkring panelerne, og hvad man gør, når der med tiden kommer ukrudt.

Jeg er ikke helt sikker på tallene endnu, men jeg må foreløbigt skønne, at hvergang vi opstiller en 6 MW landvindmølle frem for at bygge en solcellepark med tilsvarende ydelse, så vil der blive frigivet ca. 30 ha jord, som kan bruges til andre formål.

Det må ligesom råstoftab af sølv være en tanke værd, når der bør opstilles mere end 1000 stk 6 MW landvindmøller, at det kan spare ca. 30.000 ha jord.

Landvindmøller har i en del år været lagt for had af folk, som hellere ville noget andet, som f.eks. solceller. Men når det kommer til stykket, så er det nok næppe muligt at finde noget til danske forhold, som er mere økologisk bæredygtigt end de store landvindmøller. Ret mig, hvis jeg tager fejl.

Det bliver nok ikke bedre medmindre du vil tale om "elefanten i dagligstuen".

Havvindmøller - ingen tvivl om det :)

@Claus K Madsen - svar 10

Der er så mange elefanter, at det er vanskeligt at overkomme dem alle samtidigt.
Jeg ønskede med emnet at sætte fokus på solcelleparker i forhold til landvindmøller, fordi jeg mener, at der er nogle ting i den forbindelse, som det pt kan være særligt vigtigt for den økologiske haveejer at være opmærksom på.

Hvilken elefant mener du da, at det bør handle om.?

@Tom Andersen

Havvindmøller får vi uden tvivl også mange flere af.
Men jeg er meget i tvivl om, hvorfor man i så høj grad vælger den form for vindkraft. De holder f.eks. ikke så længe som landvindmøller, fordi de dårligt kan renoveres. Der skal bruges langt mere fossilt brændsel til opstilling og vedligehold, lokal arbejdskraft er vanskeligere at benytte, og strømmen bliver næsten dobbelt så dyr til skade for danske virksomheders konkurrenceevne og velfærdsstatens trivsel.

@Jakob

Søg job som energikonsulent hos Staten og øs af din store viden på området havvindmøller - det ser jo ud til at vi går bankerot ud fra din beskrivelse :)

Den sidste livscyklusanalyse jeg så for vindmøller (længe siden, landbaseret mener jeg) var tilbagebetalingstiden i CO2-ækvivakenter ca. 3 måneder!

@Tom Andersen - svar 13

Jeg har da også ofte undret mig over, at landvindmølleindustrien ikke har headhuntet mig til at køre en oplysningskampagne for dem. Men de tænker nok, at jeg er for vanskelig at styre og vil forlange for meget i løn. ;-)

Mig bekendt er CO2 tilbagebetalingstiden for en vindmølle uendelig. En vindmølle kan meget, men den kan ikke indfange og tilbagebringe den CO2, som blev forbrugt til at producere, opstille, vedligeholde, nedpille og genbruge den.

Jeg tror, du forveksler det med energiregnskabet. Det passer bedre, at en stor vindmølle på ca. 3 måneder har frembragt mere energi, end der blev brugt til at producere og opstille vindmøllen.

Men både med hensyn til CO2 og energi er landvindmøller bedre end havvindmøller. Med det rette renoveringsprogram kan levetiden snildt være den dobbelte for landvindmøller, og det må kunne gøres endnu bedre. Tænk f.eks. på fundamentet. Det er sådanne forhold, der skaber langt større muligheder for at fremme økologisk bæredygtighed for landvindmøller.

Jeg brugte ikke ordet bankerot. Men det betyder da selvfølgelig noget for samfundsøkonomien, at energien fra havvindmøller er dobbelt så dyr.
Det bliver vanskeligere for energiforbrugende virksomheder at overleve i Danmark, og det vil gøre det vanskeligere og forsinke lagring af energi på en økonomisk rentabel måde, og det vil alt ialt hæmme skatteindtægterne, så der bliver færre penge til skoler, hospitaler, ældrepleje osv. osv.