Skrevet af: Lone Brems, 31. maj 2020 kl. 10.11
Hej - lige en tankevækker før turen til Plantecentret:
www.nrk.no/video/dette-kan-vaere-den-viktigste-klimalosningen-du-aldri-har-hort-om--eller-en-enorm-utslippsbombe_55f4e0b3-4038-4b56-8cbd-8e1378dd1b04
Bedste pinsehilsner fra
Lone
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 31. maj 2020 kl. 11.19
Fint indslag, men det er jo ikke køberne der har ansvaret?
Kan man finde en plantesæk på markedet, som ikke indeholder spagnum?
Hvad består en plantesæks indhold af?
Hvad med årtiers tørvegravning?
Ingeborg
Ps. Min tanke for omverdenen omfatter i øjeblikket også bortskaffelsen af alt det skrald værnemidler repræsenterer. Rent op ad bakke. :-(
Skrevet af: James F., 31. maj 2020 kl. 13.03
JO Ingeborg, det ér købernes ansvar! Den dag vi stopper med at købe/bruge spagnum produkter, så stopper udvindingen.! Udvindingen sker kun fordi vi KØBER spagnum.
Til spørgsmål 2 og 3 Heldigvis skal produkterne deklareres. Så når du begynder at læse teksten om indholdet på div. produkter, så vil du opdage, at det ér muligt at vælge produkter, der er spagnum FRI.
Pengene kan kun tjenes på de produkter, som kunderne køber, - så vi har alle mulighed for at præge fremtiden. :)
Skrevet af: Tom Andersen, 31. maj 2020 kl. 13.36
Nej, James det er samfundets skyld :)
Tak for det indlæg, det er så rammende! Det samme gælder øvrig adfærd: Vælg økologiske fødevarer og støt en pesticidfri landmand, giv bedre dyrevelfærd og mere biodiversitet.
Det hele er forbrugerens ansvar - der er bare ikke ret mange som tager det!
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 31. maj 2020 kl. 13.50
Det er meget enklere: Ingen produktion = ingen købere.?.. og hvem har magt til at stoppe produktionen?
Hvor mange km skal jeg køre for at finde spagnumfrie plantesække?
I har jo så evigt ret!
Ingeborg
Skrevet af: Doris Møller, 1. juni 2020 kl. 17.05
Citat: ”Det hele er forbrugerens ansvar – der er bare ikke ret mange, der tager det!”
Og hvad gør vi så?
Ideen om den politiske forbruger er efterhånden ret gammel, og det burde jo kunne fungere: Hvis alle holder op med at købe spagnum, vil producenten ikke længere putte det i poser og sælge det. Men sådan går det jo ikke. En del er ligeglade, en del har aldrig hørt om problematikken.
Derfor må der lovgives. Det er jo det, vi har politikerne til.
M.v.h.
Doris Møller
Skrevet af: Søren Duun, 1. juni 2020 kl. 19.18
Hvis vi skal lovgive omkring det skal der mirakler til og så vil producenten bare importere det fra andre lange og såå er det spildt arbejde. Det eneste er at gøre er at frede områderne herhjemme, hvor det sker udgravninger af spagnum.
Skrevet af: Lars Holt, 1. juni 2020 kl. 20.08
Søren!
Det er i hele verden, der er problemer, ikke kun i Norge.
Skrevet af: Søren Duun, 1. juni 2020 kl. 21.06
Jeg syntes at vi skal feje for egen dør før vi fejer for andre. Sagt med andre ord så kan vi ikke bestemme over hvad de andre lande vil udvinde af deres resurser Jeg tror også at der vil blive et ramaskrig hos gartnerierne og planteskolerne hvis man pludselig forbød det ved lov.
Men jeg syntes hellere at man skulle arbejde hen imod et alternativ til spagnum, som både har de samme egenskaber, koster næsten det samme og som også er miljøvenlig, bæredygtig og hvad det ellers hedder alt sammen for så vil man med en saglig markedsføring og oplysninger via medierne få omvendt forbrugerne til at benytte det og kræve det.
Problemet kan bare være at så for du sikkert en masse skrivelser om hvad der er bedst lidt ligesom du har det imellem det økologiske og det konventionelle landbrug, hvor man efter min mening bekriger hinanden med alskens beskyldninger. Det næste problem kan også være at et nyt alternativ vil koste alt for meget at forbrugerne vender det ryggen. Lidt af det samme kan jeg se sker indenfor organiske gødninger, hvor man kalder det alt mulig og sætter prisen derefter, at hvis man ved lidt om gødninger vil vælge kunstgødningrr, hvor du får mere for pengene..
Jeg syntes at der er for mange der i deres markedsføring slår plat på emnet økologi så mange bliver i tvivl om hvad der er bedst.
Skrevet af: Lone Brems, 2. juni 2020 kl. 7.26
Hej Doris Møller & Søren D
Lovgivning kan løse nogen problemer - men dårlige vaner ændres ofte bedre gennem dialog, information og fredelig samtale.
Og med dårlige vaner i denne sammenhæng mener jeg, at valget om at købe et produkt er et valg, der træffes af enkeltmennesker uden at de samme mennesker har tænkt over, om det egentlig er et fair valg.
Et fair valg tager udgangspunkt i at mennesket ikke er hævet over naturens spilleregler og at vi som art er en del af livet på en klode med begrænsede ressourcer.
Mange mennesker accepterer ikke denne forudsætning - og handler derfor, som om den ikke bør sætte grænser for vores handlinger.
For disse mennesker er det ikke umiddelbart muligt at vedkende sig ydmyghed overfor klodens fantastiske kredsløbsprincipper.
Fristelser er der rigeligt af i vores samfund. De er i varierende grad præget af quick-fix, prisbillighed, dovenskab, velbehagelighed og en total benægtelse af uønskede følgevirkninger ved fremstilling, distribution og brug.
Om man lader sig friste er efter min opfattelse et personligt valg - blandt andet betinget af mangel på viden og indsigt.
Så jeg tænker, at vi som enkeltmennesker og som samfund tålmodigt må fortsætte samtalen på alle de måder og i alle de sammenhænge hvor den kan foregå. Det gælder uddannelse, vidensdeling, holdnings-afprøvning på samtlige platforme vi har adgang til - både privat & i samfundet lokalt og globalt.
Jeg minder om, at FN'S verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regerindsledere på FN topmøde den 25. september 2015. Det markerede en hidtil uset ambitiøs og transformativ udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte os kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennekser og planeten, vi bor på.
Og til Søren - der arbejdes på alternativer til sphagnum - også i den kommercielle sektor.
Men der findes også erfaringsbaseret, let tilgængelig viden om fremstilling af egne vækstmedier ud fra de råmaterialer, som enten findes eller kan fremavles i enhver have.
Den viden er blandt mange steder tilgængelig i Havenyt's arkiv og blandt mange bidragydere til diskussionerne i Forum.
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Anonym bruger, 2. juni 2020 kl. 8.14
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Doris Møller, 2. juni 2020 kl. 9.00
Hej Lone Brems
Bestræbelserne for at undgå klimaforværring kan sagtens ”gå på to ben”: Selvfølgelig skal den enkelte borger træffe fornuftige valg, men politikerne må også på banen. Det er altså BÅDE det ene OG det andet, ikke enten eller.
Det kunne jo faktisk se ud til, at løsningen af spagnum-problemet er en af de såkaldt ”lavthængende frugter” – altså et tiltag, der med et minimum af ulempe giver en god nedsættelse af drivhusgasserne.
Vi kommer ikke uden om lovgivning, hvis klimaforværringen skal bremses. Den politiske forbruger har meget magt, og for 25 år siden mente jeg, at den politiske forbruger ville vende udviklingen i positiv retning. Sådan kom det ikke til at gå. Den politiske forbruger har jo også magt til at forværre udviklingen, og det er jo, hvad vi ser hele tiden.
Dialog, oplysning og overtalelse er godt, men politiske indgreb må der også til.
M.v.h.
Doris Møller
P.S. på et halvt minut kunne jeg opremse mindst 10 personer, der aldrig har hørt, at det er forkert at anvende spagnum.
Skrevet af: Søren Duun, 2. juni 2020 kl. 9.31
Nu syntes jeg at vi skal lægge låg på denne diskutionen omkring brugen af spagnum, da der kun har en begrænset effekt på problemet. Vi kan sagtens argumenter for det bør værre forkert at bruge det, men når næppe lang med det herinde. Vi skal hellere prædike om det hos den lokale planteskole, byggemarked, supermarked, naboer og familie medlemmer og så hos vores politiker. Sidstnævnte vil nok mene at der næppe er stemmer i det. Miljø arbejde er der ingen stemmer i. Det er set så mange gange...
Jeg har tidligere skrevet stolpe op og stolpe ned om hvorfor jeg tror at folk ikke vælger alternativerne til spagnum og gider derfor ikke gentage mig selv, men blot skrive at går man i forevejen som et godt eksempel så være stolt af det og så lade være med at bruge for meget energi på de andre idioter, som ikke har set lyset og ved hvilket forfærdelig verden vi nu engang lever i.
Skrevet af: Lone Brems, 2. juni 2020 kl. 10.23
Hej alle tre
F. Christensen: Efterspørg det, du gerne vil købe - i stedet for at lade dig nøjes med det, forhandleren gerne vil sælge....
Doris: Jeg har ikke argumenteret for et enten - eller... bare i stilfærdighed peget på, at dårlige vaner ikke nødvendigvis skiftes ud med gode vaner på grund af lovgivning.
Søren: Jeg skal ikke prædike for nogen som helst - dialog er vejen frem. Og hvis du er træt af at prøve på at tænke dig frem til, hvorfor folk vælger som de gør - så prøv at spørge dem.
Det er om noget vejen til at bytte synspunkter og viden og få skabt forandring.
Din allersidste bemærkning er jeg oprigtig ked af - "de andre idioter, som ikke har set lyset og ved hvilken forfærdelig verden vi nu engang lever i" - det er et menneskesyn, jeg slet ikke deler!
Men ked-af-det-hed kan jeg jo ikke bruge til noget konstruktivt, så nu vil jeg gå ud i forsommersolen og kigge efter blåfugl og andre forunderlige skabninger. Og undervejs vil jeg håbe for dig, at du kommer til at tænke på, at der nok kun er det her ene liv at gøre godt med for os mennesker - og at det kan være gennem hjælpsomhed at livsglæden indfinder sig
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juni 2020 kl. 10.32
Jeg tror at problemet kan tilgåes på mange måder: 1. Hvad bør der naturligt gro i den jord du ejer?
Rhododendron på ler og sandjord?
Vi har fået et helt forkvaklet syn ved at tro at man kan/skal ændre jorden ved at tilføre jordmateriale, der er absolut fremmed på egen matrikel, fremfor at dyrke det, der naturligt burde dyrkes.
At man kan forbedre egen jord med eget "output" (kompost) burde være indlysende.
Jeg har store rhododendron i min lerfyldte havejord, plantet med en stor balle spagnum for 47 år siden, men dengang vidste vi jo ikke, hvad vi ved i dag.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 2. juni 2020 kl. 10.41
Hvor stor tror i at efterspørgslen efter spagnumfri jord/ muld.... eller hvad det skal hedde er?
Jeg kender ingen i miles omkreds der sælger champost, så køre 50 km for at afhente en børfuld af dette materiale er ligeså skidt for miljøet. ..... og jeg skal da slet ikke ud og gøre det i disse tider.
Blomstermuld, pottejord, plantesække eller hvad alt dette Plastiksækkemateriale hedder er jo ikke fri for spagnumindhold ... eller hvad?
KLYNER? Anbefales af førende haveblade og arkitekter.
Ingeborg
Skrevet af: Søren Duun, 2. juni 2020 kl. 10.50
For mig at se virker det som om at det er en bestemt slags mennesker, der med en hvis alder pludselig vågner op og ser problemerne. Denne generation glemmer at det er dem, der har været med til at skabe den ligegyldighed, der generelt hviler i dette samfund. At man er fuldkommen ligeglade med miljø, forbrug næstekærlighed og meget andet.
At man på sin sidste dage fare ud med riven og prøver at give de yngre generationer dårlig samvittighed.
Men i virkeligheden er det den gamle generation, der har skabt de problemer vi har i dag eller skulle jeg hellere skriver luxus og goder som vi kan vælte os i og som vi alligevel ikke er blevet mere lykkeligere af, tværtimod...
Rigtig mange politiker, der siger at de vil slås for miljøet gøre det bare ikke. Seneste har vi set det med Lea Vermelin, der forkastet et borger forlag omkring brugen af Roundup i private haver. Tidligere var det Maria Gjerding, der forsøgte sig, men sprang fra da hun fik i bedre tilbud og flere penge. Altså den unge generation, der prædiker og prædiker, men næppe handler til gavn for dem selv og samfundet. Man har et standpunkt til man tager et nyt, hvilket karakter det samfund vi har i dag. Hvem der så skal løse det ved jeg ikke, men det bliver næppe den ældre generation.
Skrevet af: Anonym bruger, 2. juni 2020 kl. 19.31
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Iben H., 2. juni 2020 kl. 21.11
Man kan godt købe jord uden sphagnum, og det er ikke nødvendigvis dyrere end jorden med sphagnum. Silvan har f.eks. 'bæredygtig jord' fra Weibulls. www.silvan.dk/weibulls-baeredygtig-jord-18-l?id=7280-2007281
Men det er én mulighed blandt 10 andre sække med jord med sphagnum, og man skal jo vide, at man skal gå udenom om jord med sphagnum i. Det tror jeg, at rigtig mange ikke ved, men det kan de jo finde ud af ved hjælp af oplysning.
Skrevet af: Søren Duun, 2. juni 2020 kl. 21.43
Problemet er også prisen. Du kan få 5 almindelige plantesække for en bæredygtig plante jord.
Så de fleste vælger ofte den billig løsning.
Lidt i samme boldgade er denne gødning fra änglamark, der sælges i coop til kr 49 for liter, der rækker til 100 liter gødningsvand. Den er godt nok Ø mærket, lavet på græs og stivelse, men holder kun 4 måneder efter åbning.
Så er det lidt svært at overbevise "havefolket" hvilket, der vil være et godt køb, når de i deres byggemarket kan få 5 liter kunstgødning for de samme penge. Jeg nægter at tro at den organiske gødning er så dyr at fremstille at den koster som den gør. Jeg tror at man slår lidt plat på emnet eller forsøger at lave gode penge på folk uvidenhed og usikkerhed. Nu hvor økologi også er blevet en modesag
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.