Genoprettelse af klithedevegetation

Jeg er ved at bygge sommerhus på en smuk naturgrund med hedelyng, revling og rensdyrlav (plus alt det vi ikke ønsker; gyvel, pil og hyben). Desværre har udgravningen til sommerhuset betydet, at der nu primært er sand tilbage, hvilket jeg er rigtig ked af. Jeg har ikke det store kendskab til planteliv og søger derfor hjælp til, hvordan jeg hurtigst og bedst muligt får den fine naturgrund tilbage med den naturlige vegetation for området. Jeg forestillede mig, at man kunne finde en passende frøblanding, men det har jeg ikke været i stand til - og det er der sikkert også en god forklaring på, som jeg ikke er bekendt med.

Findes der gode forslag til, hvordan jeg får klithedevegetation tilbage på grunden - særligt lyngen - eller skal jeg bare væbne mig med tålmodighed og vente på, at det opstår af sig selv (i så fald, hvor meget tålmodighed - altså hvor længe skal jeg forvente, at der vil gå, inden det genopstår naturligt?)

Hej.
Biologer med interesse for biodiversitet og naturgenopretning vil synes, at du er i en ønskeposition med et stykke bar mineraljord uden generende muldlag. Der bliver gjort meget andre steder for at opnå en sådan tilstand.
Der er altid en frøpulje i jorden af den forrige plantebestand. Ørken forekommer ikke her i landet.
Jeg vil fraråde at du udsår en frøblanding udefra. Der vil altid være plantearter, som ikke hører til lige bestemt på dit sted.
Hvis du absolut vil foretage dig noget aktivt, ville jeg anbefale at du nu går en tur i den allernærmest omegn, samler frø og bær som du træder ned i den bare jord. Og så vil der altid være en vindspredning af frø og med fygesne om vinteren
Men hav tålmodighed. Ørken forekommer ikke i Dronningeriget. :-)
Vh. HP

Da vi for 3 år siden byggede nyt sommerhus i Tisvildeleje blev terrænet (og dermed "mulden" fjernet) foran huset sænket 45 cm, så det lå i niveau med terrassen. Der er ca. 4 meter sand på det sted.
Vi såede græs i september 2015, men vi har kun slået græsset én gang i år. Det var inden vi opdagede, at græsset ikke voksede.
Til gengæld blev vi beriget med en hel masse planter, som vi slet ikke kendte, men som åbenbart er hjemmehørende i Tisvildeleje.
Uden for plænen bliver der slået med le en gang om året, og det høstede bliver fjernet - burde nok blive taget med hjem til helårsboligens have!

@ S Brandt.
Hvis du virkelig vil have en naturbevoksning og ikke en anden form for parcelhushave, skal du undlade at så græs. Det kan kun blive en form for kulturgræsser, som ikke har noget med natur at gøre.
Det er en udbredt vane, at flytte havens græsplæne med ud i naturen.
I mange tilfælde skriger det til himlen om nåde.
Lad der komme hvad der måtte komme af sig selv.
Vh. HP

PS der er nu forbud mod gødning af forhaven!

Lyng kan “transplanteres” -

hvis man I forvejen har taget lyngtørvene af og opbevaret dem separat, indtil de kan lægges ovenpå sandet igen.

Bedst hvis man kan give dem en blanding af heste/kogødning og kompost at slå rod I.

Lyngen kan også dyrkes separat og flyttes blok for blok, eller hentes et sted fra hvor den trives.

Hvis der er en rigtig klit nedenunder, er underlaget ikke jord, men derimod flyvesand.

Det giver fare for sandflugt, hvis større strækninger ligger åbent.

Almindelige frø spirer ikke I flyvesandet, da det flytter sig hele siden.

Beplantningen langs Vestkysten er gennemført med store anstrengelser, først med marehalm.

Hybenrose og gyvel er også menneskeligt plantet for at holde på sandet.

Som sidste generation plantes bjergfyr og skovfyr – dette er den nuværende tilstand.

Når klitterne først ligger stille, kan lyngen få fat I de mere fredelige områder.

Indtil 1971 var kysten lagt under klitfogederne, med meget strenge regler, bl. a. forbud mod gravning og anden udnyttelse.

Klitfogederne kunne nedlægge forbud mod benyttelse og foretage ekspropriationer.

Tak for svarene, som både hjælper og inspirerer, men også giver anledning til flere spørgsmål :)

1) Dette er jord uden muldlag - det er faktisk sand. Men grunden er omkranset af gyvel og andre buske og fyr, så det fyger ikke. Hvis jeg går ud og høster frø i nærområdet, skal jeg så bare ryste frø af planterne, ned i en pose og drysse dem ud på min grund? I så fald, er der så et tidspunkt på året, der egner sig bedst? Og skal frøene tørre inden?

2) Hvis jeg vælger at kaste mig over "projekt stiklinger", er det så korrekt forstået, at de kan komme i en kasse og stå udenfor, indtil de har dannet rødder? Hvad med vandning og tildækning henover vinteren? Jeg tænker at bruge sandet, hvor den oprindelige gyvel har groet i kassen. Er der andet jeg bør være opmærksom på?

3) Har nogen erfaring med, hvor lang tid det vil tage at få klithedevegetationen tilbage igen på en bar sandjord? Jeg vil jo så gerne kunne nyde naturen i mit sommerhus og ikke skulle gå rundt i mudder i flere år :)

@K. Olesen, jeg ville ønske, at vi havde tænkt os om, inden vi slap en gravemaskine løs, og at vi havde fået lagt lyng til siden. Det gjorde vi desværre ikke, så en transplantation er desværre ikke en mulighed :-(

Hej.
Ad 1).
Når de vilde planter i et område selv smider deres frø og bær, er det det rigtige tidspunkt at så dem. Det har de selv afprøvet i århundreder, ellers ville de være uddøde. Saml nogle frøstande og bær i området og drys dem ud på den bare jord med det samme.
Og så er Gyvel ekspert i at danne "hårde" frø, som kan ligge uvirksomme i jorden i mange år, og først kan spire efter en ydre påvirkning- brand, mekanisk, m.m.
Jeg ville ikke blive overrasket, hvis der spirede gyvel i rigelige mængder, når der er gyvel i nærområdet og der har været rodet i jorden. Nogle steder er de næsten lige så besværlige som hybenroser.
Såning er altid at foretrække fremfor plantning der som regel kræver vanding det første år på rent sand.
Vh. HP

Hej HP

Jeg beklager - det er mig der vrøvler. Jeg kom til at skrive gyvel, men jeg mente lyng. Gyvel har vi så meget af, at vi har skåret en masse væk. Min største udfordring er altså at få lyng, revling og rensdyrlav tilbage. Jeg må proppe min baby i bæreselen, og så skal vi ud og finde lyngfrø - og hvis det lykkes os at få bare lidt lyng tilbage, så er jeg meget taknemmelig :)

Hej K Olesen

Kommentar til indlæg nr 5.

Jeg er undrende overfor dit råd om at give lyngtørv gode gengronings-betingelser med heste- /kogødning og kompost.
Jeg tænker, deres rødder vil rådne i det voksemedium ?

Men jeg vil gerne blive klogere på andres erfaringer ;-) - og også dine.

Venlig hilsen
Lone

Kommentar til nr.5.
Gødning af enhver art hører ikke hjemme på naturarealer men på have/landbrug.
Gødning på naturarealer vil påvirke artssammensætningen af planter i årtier fremover hen mod " Det beskidte dusin". Det tager mange år at få et gammelt gødet have/landbrugsareal til at opføre sig som urørt natur. Derfor ligner mange sommerhusområder almindelige parcelhushaver. Så hold skæg for sig og snot for sig. :-)
Vh. HP