Kapillarkasser: For og imod?

Hej alle

Nu har jeg efterhånden set mange tråde, hvor fordelene og ulemperne ved kapillarkasser bliver omtalt, så jeg kunne godt tænke mig en samlet tråd om emnet - hvis det er ok?

Som førsteårsdrivhusejer, syntes jeg selv at de er smarte og nemme at gå til - specielt i et lille drivhus på kun 6,2 kvadratmeter.

Derudover syntes jeg ikke at problemet med sjaskvåd jord i plantesækken er så stort, hvis man bare lader være med at fylde kasserne med mere end 1/3 vand.

Alle input - både for og imod - skal være meget velkomne. :-)

Peter

OK - så lægger jeg ud :)

Jeg synes, at de grundlæggende strider mod økologiens grundtanke, som jo er at sørge for at opretholde en levende, næringsrig jord, som planterne kan leve af.

Når man dyrker i kapillærkasser, bruger man plantesække med sphagnum fra truede højmoser - det er én ting.

Når man har brugt den tilsatte gødning - som jo er kunstgødning - med mindre man køber øko-plantesække - kan planten kun leve i den ret dårlige "jord", hvis den konstant får tilført gødning - dvs. man kunne egentlig lige så godt dyrke i stenuld, som industrien bruger, for al næring bliver tilført via gødningen.

En del af den gødning, man bruger, består af næringssalte, der bla. gør, at planten kan optage en masse vand - dvs. at frugterne vil blive store og flotte, men smagen vil være mere udvandet end hos planter, der er dyrket i en god jord, og som har kunne optage alverdens sporstoffer og mineraler, og som ikke har haft en konstant vandforsyning og har kunnet sende rødderne langt ned i jorden.

Jeg dyrker altid tomat og agurk og en del peberfrugter direkte i jorden. Jeg har også en del krukker med chili, og der forsøger jeg at give dem en så god jord som muligt - en blanding af købejord (ja, der er desværre også sphagnum i), almindelig havejord, kompost og nogle håndfulde økogødning, som afgiver næring hen over det meste af sæsonen. Det er helt klart et kompromis overhovedet at dyrke i krukker, men det er for at kunne styre størrelsen på chiliplanterne :)

Sidebemærkning - hvis jeg havde en stor græsplæne og kunne skaffe masser af afklip, ville jeg dyrke i rent grus i krukkerne (læs her: www.naturochtradgard.se/boken_om_marktackning.html - meget spændende! )

Men tilbage til kapillærkasserne - jeg synes, at de er ringe i forhold til at dyrke i jord, så jeg vil opfordre alle til at droppe nogle af fliserne i drivhuset og lave bede i stedet :) Man kan sagtens stadig have dagligstue i drivhuset ved siden af - eller som jeg har det, soveværelse...

Mvh.
Anja

Det er ikke et must at man skal dyrke økologisk, fordi man dyrker i kapilærkasser men har man et begrænset plads til rådighed kan det være vejen frem.
Hvis man vil dyrke i kapilærkasser og tage hensyn til miljøet er der også mulighed for dette . Må kan f.eks. bruge sine plantesække to gange ( faktisk flere gange). Bruge organiske gødninger , både faste og flydende, her er der masser at vælge i mellem.

Desuden har man større kontrol med sit gødning og vandforbrug da man dyrker i et lykket system . Okay så er det lige problemet med griffelråd, men det et som regel lige i starten og går væk så snart der kommer varme i drivhuset . En anden fordel må være at man at man nemmere kan holde det sygdomsfri ved at man skifter jorden hyppigere .
Er man ældre og kræfterne ikke er som de var en gang er denne dyrkningsform nemmer frem for en, hvor jorden skal udskiftes oftes.

Nej, jeg ser ikke så sort på det som Anja . Jeg mener godt at man kan forsvar brugen af kapilærkasserne og og nede hvor jeg har min nyttehave bruger vi ikke andet . Hvis vi skulle dyrke i den bare jord ville både vand og gødning forbruget stige voldsom. Hvilket ikke ville gavne miljøet. Så jeg hilser dem velkommen .

Den holder altså ikke, den der med at man får sygdomme, når man ikke skifter jorden... Jeg har dyrket tomater i over 20 år uden problemer i mit gamle drivhus.

Ved godt, at det er en gammel og fastgroet talemåde - men har endnu til gode at høre om nogen, som vitterligt har prøvet at få problemer, så jeg synes, at vi skal se at få den begravet helt efterhånden...

Vi kan have forskellige holdninger til kapillærkasserne, og fred med det - men det andet holder simpelthen ikke.

Jeg kan for resten ikke se, at bede kræver mere plads end kapillærkasser?

Lige et pip fra mig også:

Jeg har hidtil dyrket tomater, agurker og lidt peber i kapillærkasser. I år har jeg så - inspireret af Camilla Plum - fjernet træfliserne fra bunden af drivhuset og plantet direkte i jorden. Jeg synes, der er to klare fordele. Den første er smagen - selv med det sølle sommervejr, vi har haft, er smagen simpelthen bedre. Den anden er vandingen. Jeg plantede tomat og peber den 13. maj, og jeg høster de første tomater nu. Jeg vandede selvfølgelig i starten, men nu er det fem eller seks dage siden, jeg sidst vandede, og de ser ikke ud til at trænge til vand. Det er en stor lettelse, at de selv kan sørge for vandet. Det kan muligvis skyldes, at grundvandet står højt, hvor jeg bor, og det er jo ikke sådan alle steder. Jeg blandede i øvrigt bare lidt kompost i jorden, inden jeg plantede, og regner ikke med at skulle gøde mere. Jeg synes, de er mere "selvkørende" på denne måde.

Elsebeth

Apropro sygdomme så skal man lige huske på at økologiske tomat gartnere også dyrkere i noget der minder om en beholder, at han skifter jorden ud hvert år, dels for at fylde nyt forsyning gødning heri og dels for at forebygge sygdomme . Jeg sad og regnet ud at den mængde gødning som han brugte pr sæson svaret til samme mængde som jeg brugte på de måneder hvor jeg havde planter stående , når jeg blandende organisk gødning i mine sække . Jeg har tidligere beskrevet hvordan at jeg laver mine egne organiske plantesække. Som efter min mening kommer op på lige fod med det at dyrke i jord, da volumen i plantesækkene bliver fordoblet , hviket gør at rødderne har bedre betingelser, at vandet bindes bedre og Andre gode ting .

Nede hvor jeg har nyttehave er det en fordel at det dyrkes i kapilærkasser, få det ikke er alle der kan eller vil sætte dig ind i gødningens mysterier og så er det efter min mening bedre at man kan læse sig til at for hver ti liter vand skal der x antal hætter gødning i. Frem for at der smides masser af unødig gødning ud til ingen verdens nytte . Eller jo mere, jo bedre- mentaliteten .

Markhaven, som er et økologisk gartneri, dyrker tomaterne i deres egen kompost direkte i den samme jord hvert år:

www.markhaven.dk/sider/dyrkning.html

Lige et link mere, som passer fint ind her:

www.markhaven.dk/sider/etik.html

Der står der ikke noget om at de dyrker tomater samme sted hver år som jeg læser det kan de sagtens skifte i mellem afgrøderne og dels dyrke i beholder med kompost . Jeg er næsten sikker på at det, da det andet er for risikabelt . Det er store beholder vi taler om ikke små......

Det var et eller andet udvalg, der for ca. 10-15 år siden udgav et hæfte om om økologisk dyrkning af tomater og agurker. Der er der fra at jeg støtte på det med disse beholder og at de dyrkede i kompost. Jeg mener at det eneste middel man gjorde rent med var kogende vand . Derfor skiftede man jorden hvert år for at minimere brugen af vandet . Men der kan være sket meget på disse år. Dog tror jeg stadig at rengøringingen er vigtigt . Det er ikke noget jeg finder på........

Hej Peter

Jeg kan lide at studere "den levende jord" og det bruger jeg meget tid på i køkkenhaven...

Dyrkning i kapillarkasser er derfor for mig derfor helt personligt ganske umuligt at se noget formål med :) Kvaliteten må jo desuden minde meget om den konventionelle "uden smag" og ernæringsmæssigt kan der jo ikke være andre mineraler end de som er tilsat. Her tror jeg, at der er meget vi ikke ved endnu...

Jeg synes desuden, at det er en helt vanvittig økonomi der ligger i den dyrkningsmetode og -stil.

Omvendt er det jo helt op til den enkelte, hvor man finder glæden ved de grønne fingre og det må være det vigtigste - altså glæden ved at dyrke planter.....

God fornøjelse med kapilarkasserne,

Søren - jo, der står der faktisk på deres hjemmeside: www.markhaven.dk/sider/profil.html

Du kan også se på billederne, at der dyrkes direkte i jorden og ikke i beholdere.

Og du har helt ret - der er sket lidt i løbet af de sidste 15 år!

Tom, jeg er desværre ikke hel enig med dig med hensyn til smag for jeg har selv været af samme mening indtil jeg smagte tomater fra varpelev tomat gartneri , disse tomater var fantastiske . Disse blev dyrket med kunstgødning og på stenuld . Så man kan også finde eksempler på det modsatte . Det med smag er ofte noget vi tillægger vores egne ting og fred være med det.

Desværre er varpelev gartneriet gået konkurs for få år siden. Men de avlede selv sorter frem som senere kom i handlen .

Anja- jeg studsede også over det billede af jorden som du henviser til, men jeg kan bare ikke forstå at de ikke har en eller anden form for desinficering af deres dyrknings medie . For modsat den konventionelle gartnere som dyrker på stenuld , bliver der her gjort hysterisk ren, som var det en operations stue .
Måske skulle vi spørge Karna for hun må vide hvad de gør for at forebygge sygdomme i de økologiske gartnerier

Det tror jeg ikke specielt, at Karna ved - men man kan jo skrive til Markhaven og spørge dem :)

God idé.....

Søren, du har sikkert ret, vores egne afgrøder er de bedste ;)

Hvis du er glad ved kapillarkasser, så er de det rigtige for dig - det handler om at være glad, når vi er "i haven" - ik`?

Hej Søren.

Hvor finder jeg det link, hvor du har beskrevet, hvordan du laver dine egne organiske plantesække.
Det lyder interessant.

Hold da helt op, sikken en "følelsesladet" debat jeg her fik sat gang i. ;-)

Den eneste kommentar jeg foreløbig har er, at jeg overhovedet ikke tænker i økonomi, i forbindelse med vores hobbydrivhus. Hvis vi skulle gøre det, så skulle vi bare købe vores grønsager i det lokale supermarked, og glemme alt om drivhuset og dets etablerings- og driftsomkostninger. :-)

Peter

Ja og jeg føler mig lidt ved alene med mine kapilærkasser ;-)

Til Anne -Grethe. Jeg fandt lige artiklen frem igen .

Forslag til ”bioplantesække”.

For nogle år siden kunne man købe nogle økologiske plantesække. Men da salget ikke var stort nok ,røg disse hurtig ud af marked igen.De er senere kommet på market igen. Jeg har så forsøgt at fremstille nogle lign, så jeg kunne dyrke mine agurk og tomatplanter ”biologisk” (ikke økologisk, da der er en smule kunstgødning heri).

I de sidste 5 år har jeg lavet mine egne plantesække og fået et rigtig god resultat .
Jeg har været rundt mange steder for at se om jeg kunne finde en grundopskrift, der var anvendeligt, men desværre den findes ikke. Jeg har derfor prøvet mig frem ud fra de oplysninger jeg havde stående her og der . Det var også min tanke at prøve at lave disse sække helt fra starten, men også dette blev noget bøvl .

Min fremgangs måde har så været at bruge en færdig plantesæk fra eksempelvis Pindstrup, sprætte den op i siden og kom alt indholdet i en trillebør . Herefter tilsætter jeg så lidt forskelligt organisk gødning .Den organiske gødningen fordeles rundt i spagnummen, evt med en grev. Herefter puttes blandingen tilbage i plantesækken med en skovl eller fejebakke . . En plantesæk kan sagtens rumme 10 -15 ekstra liter kompost/organisk gødning . Når plantesækken er fyldt op lukker jeg siden med en hæftemaskine (omkring 10- 15 klips) . Så har jeg en plantesæk, med en større volume, en plantesæk ,som også kan rumme meget mere vand og en gødning, der frigives langsom. Og i takt med planternes behov . Jo varmere planterne står jo mere gødning frigives der .

Det er meget vigtig at man kender mængden af næringsstofferne i den organiske gødning man tilsætter og især kvælstoffet, som jeg har hæftet mig ved . For min erfaring siger mig at man IKKE må tilsætte mere kvælstof end ca. 66 gram pr. sæk. Når man dyrker i de hobbydrivhuse, de fleste af os har Og benytter man hønsegødning, må dette ikke overstige 5 – 7 % . (ca 500-750 gram pr sæk, ved 5%. tørrede).

Kvælstoffet fra hønsegødning frigives rimelig hurtigt .
M.h.t de øvrige gødningestoffer såsom fosfor og kalium har jeg ikke set mangelsymptomer, Erhvervsgartnere bruger en større mængde, men har også en længere dyrknings periode og et større volume til rådighed til deres planter .

Jeg har i mine blandinger derfor benytte mig af følgende gødnings forslag :

750 gram Øko-Hønsegødning (Farmergødning) . 30 gram kvælstof

1,1 kg kompost (Husholdning) 18-22 gram kvælstof

1,2 kg Champost (fra Champost) 1 gram kvælstof

1,2 kg Maunorox (fra. Champost ) 13 gram kvælstof

I alt 61-66 gram pr. sæk

Når jeg skal regne ud i % har jeg sat en plantesæk til at veje ca 15 kg. (før tilsætning af kompost) Det vil være muligt at benytte kompost fra haven, men da man ikke kender indholdet af kvælstoffet i dette, bruger jeg gødninger, der er gennem analyseret og samtidig ved jeg at gødningen er varmebehandlet og dermed undgår fremmede sygdomme . Desværre er det ikke hel billig, en pris et sted imellem 16 – 20 kr. pr sæk er ikke hel urealistisk .

Man kan sagten lave denne blanding i det tidlige forår, og sammensætte den på forskellige måder, men desværre er udvalget af organiske gødninger ikke særlige store . Har man adgang til rene husdyrsgødninger kan denne

www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/goedning/319.html
vejledning benyttes og give et fingerpeg hvor meget gødning man har til rådighed .
Man skal huske på at hvis sækkene ligger og får vand, at så frigives gødningen. Det er derfor vigtig at man først ligger sækkene tørt og senere ind, hvor de skal være, bagefter planter tomaterne/agurkerne heri, vander og så løbende vander sine sække. Hvis sækkene tørre ud ,bliver der ikke frigivet noget gødning .
Bruger man maxikap-kasser har man den ekstra fordel at evt frigivet kvælstof, som ellers kan gå tabt ved at plante direkte i jorden, i stedet genbruges senere af planten . Derfor foretrækker jeg et lukket system .

Rettelser :

Jeg skriver at er skære sækkene op i siden, der er selvfølgelig i enden . At kvælstoffet max må være 66 gram pr. sæk. der må være ca 76 gram . Her er to andre gødnings forslag .

750 gram Øko-Hønsegødning . 30 gram kvælstof

450 gram Øko-Lupingødning 18 gram kvælstof

1,2 kg Champost 0 gram kvælstof

1,2 kg Maunorox 25 gram kvælstof

I alt 73 gram (pr. plante sæk)

Eller :

750 gram Øko/alm.-hønsegødning . 30 - 37,5 gram kvælstof

450 gram Øko-Lupingødning 18 gram kvælstof

2,5 kg kompost (køkkenaffald 1,2 – 1,7 %) 30 – 42 gram kvælstof

I alt 78 – 85,5 gram (pr.plante sæk)

I beregningerne er der taget højde for fosfor og kalium.

Hej Søren.

Tak for opskriften.
Hold da op- det er jo en hel videnskab. Vil da overveje at prøve det næste år med et par sække. Pt står mine tomat og agurk-planter i billige plantesække fra Jem og fix ( i kapilærkasser). Det gjorde de også sidste år, og med godt udbytte og sunde planter Men kunne være sjovt at se om der er forskel i smag og udbytte på planter dyrket i alm. plantesække og sække der er tilsat mere "guf"