I Den Økologiske Have har sneglene siden midsommer ikke ædt mærkbart af vore planter, selv om bestanden af agersnegle og iberisk skovsnegl (også kaldet spansk skovsnegl og dræbersnegl) har været betydelig. Men tanken om, hvad de kan udrette, har ikke ladt os i fred. Så vi har fortsat indsamlet dræbersnegle og holdt øje med, hvor de holdt til, og hvor de har lagt deres æg.
Snegleæg er 3–4 mm store. Hver af disse æg bliver til en ny iberisk skovsnegl (dræbersnegl) med mod på havens planter. Foto: Susanne Mørk-Jensen
Vores grøngødningsbede har været sneglenes foretrukne gemmested, og her er der også lagt en del æg. Tendensen er, at de bede, som har haft tættest bladmasse ved jordniveau, har haft flest besøg. Mens planter med en opret vækst har haft færrest. Da vi opdagede, at grøngødningshaven var et godt gemmested, besluttede vi 1. september at klippe samtlige bede helt ned og systematisk at fjerne æggene.
Æg klækkes efter 1–2 uger, og det er de små snegle, der overlever vinteren. De voksne dør i efteråret. Det er uvist om æg overlever.
Nu er æggene, som det ses på billedet, nemme at få øje på. Dels pga. størrelsen og farven, men også fordi de altid ligger i hobe med typisk 30 æg pr. hob. De ligger aldrig enkeltvis. Så selv om det gjaldt et areal på 120 m², med 1500–2000 æg fordelt på overfalden kunne indsamlingen ske på 1–2 timer, fordi æggene var samlet i knap 60 hobe.
Men vi brugte noget længere tid, da vi også gravede en masse prøvehuller i hvert bed for at se, om nogle æg var gravet ned. Med en enkelt undtagelse fandt vi ingen snegleæg under jorden, undtagen i musegange. I en enkelt musegang lå der 10 hobe på rad. Men i ét bed fandt vi enkelte hobe under jordoverfladen, uden at der var tale om musegange. Det var et bed, som blev dybdegravet midtsommer, og som derfor var langt nemmere at grave sig ned i.
Før vi indsamlede æggene, prøvede vi at ødelægge dem med en gasbrænder, men virkningen var for dårlig og tidkrævende. Dernæst prøvede vi at lægge halm ud på et bed og sætte ild på, men virkningen heraf var også for dårlig.
Nogle af de æg, vi har fundet her primo oktober, var klækket. I nærheden af dem fandt vi flere steder små mørke snegle. Flere af disse små snegle fandt vi også i jorden i 1–10 cm dybde. Det kunne tyde på, at æg-jagten bør gå ind senest 1. september. Derefter bør den vare til frosten sætter ind.
I Den Økologiske Have har vi i det forløbne år haft 10 bede á 6 m² dækket med 15 cm halm. Dels for at kvæle noget rodukrudt, dels for at regnormene i ro og fred skulle trække noget organisk materiale ned i jorden. De bede var vi egentlig noget betænkelige ved i forhold til sneglene. Men til vores forbløffelse har der på intet tidspunkt været snegle eller ditto -æg at finde under dette halmdække.
Tilsvarende har jorddække med kompost heller ikke på nogen måde tiltrukket snegle. Vi har kun oplevet, at halvt og helt omsat kompost er uden interesse for sneglene, hvorimod det er en anden sag med frisk planteaffald. Her midt i oktober har vi ledt efter snegleæg på vores store oplagsplads, hvor vi har 1–2 ret omsatte kompostmiler. Ikke ét snegleæg fandt vi. På samme plads har vi også brædder, fliser m.m. liggende – og derunder fandt vi til gengæld en del æg.
Søg i forhandlerguiden:
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Alt til den økologiske have
Frø til gavn for insekter
Bestil kompostorme fragtfrit
Revira-Det usynlige hegn.
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Skade- og nyttedyr > Snegleæg i hobetal
Kommentarer
Der er 25 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…