Skadedyr og plantesygdomme

Ildsot

Erwinia amylovora

Ildsot er en frygtet sygdom, som dukker op i varme, fugtige somre. Sygdommen skyldes bakterier og får grene og hele træer til at visne. Hvidtjørn, pære og cotoneaster er særligt udsatte for angreb. Der findes ingen midler til bekæmpelse, kun beskæring kan reducere problemet. Tidligere havde man pligt til at indberette angreb af ildsot til myndighederne, det er ikke længere tilfældet.

Ildsot

Ildsot på æble – det visne løv bliver hængende og den visne gren tager form som krogen på en bispestav. Foto: Karna Maj

Niche i naturen

Ildsotbakterierne lever af levende væv af planter i rosenfamilien, og formerer sig hurtigst i et varmt klima.

Livscyklus

Ildsot er en bakteriesygdom, og de stavformede bakterier har samme livsform året rundt. Om vinteren er de i dvale i de angrebne grene og stammer. Om foråret begynder bakterierne at formere sig og siver ud af grenene som små dråber slim. Insekter, regn, vind, fugle og mennesker kan sprede bakteriedråberne til nye træer. Bakterierne kan kun inficere, hvis der er en relativ fugtighed (RH) over 70% RH, og hvis temperaturen er mindst 14 grader. Ved temperaturer mellem 24–29 grader udbredes sygdommen med epidemisk fart. Bakterierne inficerer kun i blomster eller sårede planter f.eks. efter insektgnav, hagl, frost etc.

Skadebillede

Første tegn på ildsot ses ofte en uge eller to efter blomstring. Blomster, blade og skud visner hurtigt, farves gulbrune og senere sorte. Det visne løv bliver hængende og den visne gren tager form som krogen på en bispestav. Sygdommen kan sprede sig flere centimeter dagligt i grene og stammer. Sort eller brun slim kan flyde fra grenene og der dannes 3–20 cm store sår på grenene. Sårene er indsunkne og kantet af en uregelmæssig kant. Under barken på angrebne grene er der en tydelig rødlig til brunlig stribe. Fra sårene vil bakterierne om foråret danne slimdråber som er klare eller harpiksfarvede.

På frugt viser ildsot sig først som vanddrukne pletter. På pærer bliver pletterne senere sorte med en mørkegrøn ring. På æbler bliver pletterne brune med en rød ring. Frugterne tørrer ind på træet, men der kan flyde en mælket eller ravfarvet slim ud fra frugten.

ildsot

Angreb af ildsot på Cotoneaster watereri. Foto: R. Grimm, Switzerland, www.forestryimages.org

Forekomst

I Danmark er især tjørn, cotoneaster, pære, kvæde, ildtorn og æbler udsat for angreb af ildsot. Ildsot kan angribe flere træer og buske i rosenfamilien. Det er dog især arter indenfor kernefrugtgruppen der angribes, og specielt dem, der blomstrer i den varmeste del af året.

I Schweiz undersøgte man ildsotværter i 2005. Her fandt man ildsot i æble, pære, kvæde, Cotoneaster især arten C.dammeri, Tjørn og Ildtorn. De fandt ikke ildsot i bærmispel, japankvæde, mispel, vinterlue og røn.

Bærmispel (aksbærmispel, alleghenybærmispel, almindelig bærmispel, asiatisk bærmispel, canadisk bærmispel, ellebladet bærmispel og rundbladet bærmispel), japankvæde (lille japankvæde og stor japankvæde), dværgmispel (Cotoneaster acutifolius, bulet dværgmispel, glansdværgmispel, kinesisk dværgmispel, krybende dværgmispel, lodret og vandret, mangeblomstret dværgmispel, pilebladet dværgmispel, rød dværgmispel, småbladet dværgmispel, sort dværgmispel og viftedværgmispel), hvidtjørn/tjørn (Crataegus nitida, almindelig hvidtjørn, azarolhvidtjørn, engriflet hvidtjørn, glansbladet hvidtjørn, grayhvidtjørn, hanesporehvidtjørn, koralhvidtjørn, orientalsk hvidtjørn, prikket hvidtjørn, skarlagenhvidtjørn, sortfrugtet hvidtjørn, syltornet hvidtjørn og viftebladet hvidtjørn), kvæde (kvæde), Æble, mispel (mispel), vinterlue, ildtorn (Pyracantha crenulata var. rogersiana og almindelig ildtorn), pære (Pyrus communis ssp. caucasica, almindelig pære, hjertebladet pære, japanpære, kinapære, pilebladet pære og snepære) og røn (Sorbus microphylla, akselrøn, almindelig røn, amerikansk røn, bredbladet røn, finsk røn, japansk røn, kashmirrøn, nordøstamerikansk røn, perlerøn, pyrenæisk røn, seljerøn, storfrugtet røn og tarmvridrøn).

Forebyggende metoder

  • Skær den angrebne gren væk, så snart angrebet opdages. Skær 50 cm inde i det friske ved. Desinficér både hænder og værktøj, inden man går videre til den næste gren. Angrebne grene bør straks brændes. Beskær ikke nyplantede træer, medmindre du er helt sikker på, at det er ildsot, måske er de visne blade resultat af vandmangel.
  • Fjern blomsterne på nyplantede frugttræer, da de i planteåret blomstrer senere, hvor der er varmt og risiko for infektion. Fjern af samme grund de æble- og pæreblomster, som kommer som »efternølere« i juni måned.
  • Undgå tjørn, cotoneaster og ildtorn i haven, hvis du gerne vil beskytte frugttræerne.
  • Undgå overdreven gødskning med kvælstof og sørg for, at jorden er godt drænet og har en surhedsgrad på ca. pH7.
  • Nogle grundstammer og sorter er mere følsomme for ildsot end andre. Kvædegrundstammer er desværre ret følsomme, det samme gælder æblegrundstammerne A2, M9, M26 og M27. De mest robuste æblegrundstammer er M7 og MM106.
  • Blandt pæresorter er Harrows Delight den mest resistente mod ildsot, mens både Conference, Clapps favorit og Doyenne de Comice er følsomme. Blandt æblesorterne er bl.a. James Grieve og Cox Orange meget følsomme for ildsot. Nogle ildsot-robuste æblesorter er Florina og Retina.

Metoder når planten er angrebet

  • Der er ingen økologisk godkendte bekæmpelsesmidler mod ildsot.
  • Der er et mikrobiologisk bekæmpelsesmiddel, en gærtype, under udvikling (2006).

Af Maren Korsgaard, hortonom, økologisk konsulent, www.kagerup5.dk

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

Forhandlerguide

Solsikken

Alt til den økologiske have

Borregaard BioPlant

Nyttedyr til drivhuset og haven.

Robinie.dk – SkovTrup

Beskyt afgrøder med insektnet – bionet

Rosenbud

Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.

Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Bakteriesygdomme > Ildsot

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider