Skal vi til at spise insekter? 2

Af Fanny Møller, tidligere redaktør på Havenyt, Landsforeningen Praktisk Økologi

Denne artikel er et uddrag af »Spiselige insekter« Natur og Museum Nr.1 Marts 2016, forfattet af Joachim Offenberg udgive af Naturhistorisk Museum Aarhus. Køb den her

Levende skraldespande

En gevinst ved insekterne er, at nogle af de arter, man kan avle, kan leve af madaffald. Man kan altså fodre dem med noget, der ellers ville være blevet smidt ud, eller som i bedste fald ville være blevet komposteret. Gør man det, kommer produktionen af insekter reelt set ned på et nul- forbrug af foder og dermed et meget lille pladsforbrug. Der beslaglægges ikke længere arealer til at producere foderet, fordi det allerede er produceret i anden sammenhæng og nu er blevet i overskud, fordi det fx er blevet for gammelt. I den sammenhæng skal det dog bemærkes, at insekternes vækst og foderudnyttelse kan svækkes, når de fodres med restprodukter i stedet for optimerede foderblandinger. I et forsøg voksede fårekyllinger fodret med madspild fra supermarkeder noget langsommere end dem, der spiste kyllingefoder, og den biomasse, der kunne høstes, var kun ca. en tredjedel. Til gengæld er foderet jo stort set gratis – eller det har ligefrem en negativ pris – da man betaler for at få fjernet affald. Med insekter kan vi komme af med et spildprodukt, og samtidigt kan vi få omdannet affaldet til ny mad.

Madaffald kan blive til proteinrig mad igen. Foto: Ben Kerckx

Omregnes insekternes ovennævnte fordele til kvadratmeter, kan der opnås store besparelser. Det samlede areal, der skal bruges til at producere et kilo melormeprotein er mindre end det halve af, hvad der skal bruges på en tilsvarende mængde mælke-, kyllinge- eller svineprotein, og
i forhold til okseprotein er melormens pladsforbrug mere end 10 gange mindre. Og det vel at mærke, når tallene stammer fra en melormefabrik, der fodrer sine dyr med korn og gulerødder. Var de blevet fodret med madrester, ville regnskabet i melormens favør blive endnu bedre. Vil du gøre Danmark mere bæredygtigt, skal du holde dig på lang afstand af hakkebøfferne, kødsovsen og okse fileten og i stedet spise kylling – eller endnu bedre – melorme.

Det er på baggrund af ovenstående betragtninger, at FAO (FN’s fødevareorganisation) har sat insekter på den internationale dagsorden. Bliver vi i stand til at sætte tænderne i insekter og dermed reducere vores forbrug af konventionelle proteinkilder, mener FAO, at der er en reel mulighed for, at vi kan producere protein nok til de forventede ni milliarder mennesker i 2050.

Varme bøvser

Med insektspisning følger også andre miljøgevinster. Med undtagelse af kakerlakker, termitter og nogle få billearter udskiller insekter ikke metan. Det gør almindelige husdyr til gengæld i store mængder, både via gødning og i særdeleshed i køernes maver. Her nedbryder mikroorganismer græssets cellulose og lignin, og i denne proces produceres metan, som køerne bøvser op. Da metan er en aggressiv drivhusgas, er vores husdyr væsentlige bidragsydere til ophobningen af drivhusgasser og de deraf følgende klimaforandringer. Hver malkeko udleder netto godt og vel 150 kg metan om året. Omregnet til brændstof svarer det til 262 liter benzin og dermed mere end 5000 km i en bil, der kører 20 km/l. Kunne man opsamle køernes bøvser, kunne hver ko levere brændstof til en bilferie til Sydeuropa hvert år. Men det kan man nu engang ikke, så bøvserne er et energi-spild betalt af koens foder. Det er bogstaveligt talt også at fyre for fuglene. (For atmosfæren opvarmes pga. Metanens ækvivalenter), som vi belaster atmosfæren med, hvilket er mere end hele transportsektoren.

Der er meget metan i en ko, i alle køer, og det skal også regnes med i det store regnskab. Foto: Pixabay

Melorme, fårekyllinger og græshopper, som er de insekter, man forestiller sig at producere i større skala, har til gengæld omkring hundrede gange lavere udledninger af drivhusgasser (CO2). Med insekter som alternative husdyr på tallerkenen kan vi altså afbøde klimaeffekter og tørre lidt sved af panden. Også behovet for vand reduceres betragteligt. For at producere et kilo kylling, svin eller okse skal der bruges henholdsvis 3.500, 6.000 og 43.000 liter vand til dyrene og deres foder. Til sammenligning skal der kun bruges 2,5 liter vand per kilo melorm, hvis de vokser op på madrester. Det skal dog bemærkes, at vand ikke bliver forbrugt men recirkuleres. Ikke desto mindre skal det være til rådighed, før en produktion kan finde sted, og man vil altså kunne producere insekter i områder med begrænsede vandressourcer, hvor det i dag er svært at producere almindelige husdyr.

Glad mad

Ud over miljømæssige gevinster vil man nok også kunne leve med en bedre samvittighed, hvis man bekymrer sig for dyrevelfærd. Fjerkræproducenter fastholder hårdnakket, at deres høns har super velfærd, men mange forbrugere er skeptiske, når de ser billeder af burhøns og tætpakkede slagtekyllinger. For de fleste er det sikkert lettere at få ondt af en kylling, end det er at få ondt af en melorm.

Selv om det er slagtesvin behøver det korte liv ikke at være en jammer. Foto: Pixabay

Men skulle melormen vise sig at have glæder og sorger i livet, tror jeg, den er meget gladere end burhønen, slagtekyllingen eller den halekuperede gris, der vokser op på antibiotikafoder. Ikke fordi melormen får bedre plads. De lever nemlig endnu mere tætpakket end fjerkræ og grise. Men melorme foretrækker det sådan. De lever helt naturligt i store klynger, fordi det hæver temperaturen en smule, så de kan vokse hurtigere. At spise glade insekter kan måske gøre os selv gladere.

Der hersker ingen tvivl om, at vi kan opnå fordele, hvis insekterne får lov at erstatte en del af de konventionelle husdyr. Spørgsmålet er, om de kan det. Det kræver for det første, at vi vil lade oksebøffen vige for en insektbøf, men det kræver også, at insekterne indeholder lige så mange og gode næringsstoffer, som vi finder i de konventionelle produkter. Først da kan de fungere som en erstatning.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Her er du: Forsiden > Inspiration > Miljø > Skal vi til at spise insekter? 2

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider