Fugeplanter i stedet for ukrudt

Af Hanne Søgård, jordbrugsteknolog Landskab og Anlæg, anlægsgartner og konsulent

Der bliver brugt mange ressourcer på renholdelse af flisearealer. I stedet for hele tiden at fjerne uønskede planter i belægninger med brede fuger, kan man overveje at dyrke planter, som kan holde ukrudtet væk, når først de er etablerede. Det giver samtidig arealet et helt andet udtryk med grønne planter i fugerne.

Fugeplanter

Det er især i belægninger med en meget bred fuge, f.eks. piksten, chaussesten, brosten og Ølandsbrud, at man kan overveje at gå en anden vej. I stedet for at holde fugerne fri for plantevækst, kan man plante/så noget, som tåler sliddet, er helt lavt, evt. blomstrer, og er så tæt, at det kan holde uønsket plantevækst væk. Ofte vil det på en god måde integrere belægningen i det grønne haverum; det virker ikke så ørkenagtigt. Det vil – som alt andet – kræve en indsats i etableringsfasen og derefter en gang håndlugning 1–2 gange om året.

Ukrudtsflora som fugeplanter

Man kan også bare lade ukrudtet gro for at lade det være fugeplanter. Men nu er ukrudtsfloraen jo så varieret, at der både kommer stort og småt ukrudt, og en belægning, som det var meningen, man skulle kunne færdes på, skal ikke stå med meterhøjt plantedække. Jeg har dog set det praktiseret, hvor man så tog græstrimmeren og gav det en omgang nogle gange om året. I forhold til at holde det rent, med f.eks. en ukrudtsbrænder, giver det en arbejdsbesparelse. Men det er ikke alle steder, man vil kunne acceptere dette plejeniveau, og samtidig bliver belægningens levetid (tid inden omlægning) forkortet. Igen må man gøre sig klart, hvordan man ønsker, at det skal se ud, helst allerede i etableringsfasen.

Etablering af fugeplanter

Vi ved ikke så forfærdeligt meget om fugeplanter. Det er ikke ofte brugt i det offentlige rum, da det er dyrt i etablering og der er få erfaringer på lang sigt. Viden skal derfor hentes i de private haver, og jeg vil her formidle den smule, jeg har om fugeplanter.

Når vi ikke ønsker plantevækst (ukrudt) i fugerne, fylder vi dem helt op, gerne med et fugemateriale planter ikke trives i. Vi fylder dem helt op, fordi ukrudtet så er nemt at slå ihjel og til dels slides væk.

Hvis vi ønsker at etablere fugeplanter skal vi nærmest gøre det modsatte. Fugerne skal ikke fyldes helt op (½ -1 cm frirum), og fugematerialet skal være noget, de kan gro i. Du gør dig selv en tjeneste ved at lave dit fugemateriale af så vidt mulig ukrudtsfrie materialer, brug f.eks. så- eller plantejord, som er ukrudtsfri, blandet op i sand. Sand kan indeholde ukrudtsfrø, hvis det har været opbevaret et sted med ukrudt, der har smidt frø.

Der er ikke så mange slags jeg umiddelbart vil anbefale som fugeplanter, men der må jo gerne eksperimenteres. Meget afhænger af de forhold, der er på stedet. Plantevalget skal ske udfra voksebetingelserne på stedet: sol/skygge, slitage og udseende.

Ideer til valg af fugeplanter

  • Trædepude, Leptinella (Cotula) i flere arter med hvert sit særpræg. Populært kaldes de trædebregner. Generelt bryder de sig ikke om at have det for tørt, og de kan svides af sen nattefrost. Derfor er en placering i halvskygge og et voksemedie af 2/3 spagnum + 1/3 groft grus at foretrække. Den tåler dog både sol og skygge. Tåler en del færdsel.
  • Smalbladet Timian, Thymus serpyllum, fås i flere sorter. Arten er vildtvoksende her i landet. Den er til veldrænet jord (3/4 groft grus + 1/4 spagnum) og absolut fuld sol. Den smager ikke af noget, dufter ikke, men er oftest helt dækket af blomster som bierne er vilde med. Seje, lidt træagtige stængler, som ikke så nemt slides over.
  • Lådden Timian, Thymus praecox var. pseudolanuginosus breder sig frodigt med et tæt grålåddent løv. Får næsten ingen blomster, men ellers som smalbladet timian.
  • Citrontimian, Thymus × citriodorus er en god krydderurt, som kan være lunefuld med hensyn til overvintring i bedene. Men som fugeplante kvitterer den for den ekstra varme, de veldrænede forhold og soleksponeringen. Måske kan en hård vinter gøre det af med den, så jeg ville ikke turde bruge den over et større areal.
  • Sylbladet Firling, Sagina subulata er én af de seks arter, der vokser vildt i Danmark. En friskgrøn, ganske lav, lidt mosagtig plante, der breder sig pænt. Den får mange bittesmå, hvide blomster i juni–juli. Den ynder en let fugtig, sandet bund i sol eller halvskygge. En jordblanding af ½ spagnum + ½ sand bør passe den.
  • Bidende Stenurt, Sedum acre, vokser vildt mange steder i Danmark. Den ynder sol og veldrænede forhold, kan sagtens gro i ren sand. Er nem at etablere, da man bare »sår« stængelstumperne. Bierne er glade for de gule blomster, som fuldstændigt dækker planten i juni–juli.
  • Lægeærenpris, Veronica officinalis ‘Allgrün’, gror lidt ligesom de krybende timian. Lyseblå blomster i maj–juni. Sol-halvskygge. Gror i næsten hvad som helst, bare det er veldrænet.
  • Plænegræs er ligeledes nem at etablere og god i både sol og (ikke for dyb) skygge. Hvis ikke sliddet er stort nok, må man slå græsset, evt. med en græstrimmer. En jordblanding med 2/3 spagnum + 1/3 groft grus vil være passende.
  • Mos er en glimrende fugeplante, som ofte kommer af sig selv. Mos er ikke bare mos, der er rigtigt mange forskellige slags. Det er ikke noget, man kan købe. Vil du selv prøve at etablere mos, skal du se sig godt for. Dels må du ikke høste alle vegne, dels skal du sikre dig, at det er en art, der vil kunne trives under de betingelser, du kan byde den i haven. Det gør du ved at se på voksestedet, hvor du henter den. Der er mos til både sol og skygge. Mos har ingen rødder og skal derfor ikke plantes. Findel med en skarp kniv, drys ud og hold det tilpas fugtigt. Tidspunktet er nok bedst i september, men prøv dig frem. Se også artiklen Mos i natur og have

Det var de planter, jeg har erfaring med, og som jeg kan anbefale. De er alle vintergrønne.

Der er jo mange andre, f.eks. flere Sedum, kattefod, Antennaria, markarve (sandvåner), Arenaria, og mange af dem, vi kalder »stenbedsplanter«. Men, alt efter temperament, kan det nemt blive for meget af det gode, når fugeplanter breder sig ind i bedene. Personlig synes jeg ikke det gør noget – det er med til at bløde linierne op.

En af dem der breder sig er fin tornnød, Acaena microphylla. Desuden vedbendtorskemund, Cymbalaria muralis, og håret torskemund, Cymbalaria pallida. Den første af de to er til sol og den sidste til mere skygge, men de gror begge fortrinligt alle vegne.

Frøblandinger til fuger

Frøfirmaet Nykilde har i 2007 lanceret to forskellige frøblandinger beregnet til at gro i fuger mellem stenene i vores belægninger. De tåler slid og er tørketålende. Den ene er med forskellige græsser, den anden med urter. Urteblandingen skal gro i fuld sol for at trives. Græsset tåler en smule skygge. På Nykilde.dk (under frøblandinger) kan du finde lister over, hvilke planter blandingerne indeholder, frømængde per kvadratmeter til udsåning, og pris på blandingerne. Husk at det er arealet af fugerne, og ikke hele flisearealet.

Gravelsgardens – sandhaver

Jeg kan ikke fortælle om fugeplanter uden også at nævne en haveform, som englænderne kalder »gravelgardens«, frit oversat »grushaver«. Forestil dig en grusplads (eller en gårdsplads med knoldet brolægning) med planter alle vegne. Et stort blomsterbed, hvor planterne selvfølgelig er af den slags, der gror naturligt under disse betingelser. Der hvor man færdes, slides de ned til jordniveau, andre steder står de meterhøjt. Det er ikke vedligeholdelsesfrit, men smukt det er det. Men det er en helt anden historie.

Del dine erfaringer med andre

Da der er så få erfaringer på dette område, vil jeg gerne opfordre haveejere både med gode og dårlige erfaringer omkring brug af forskellige fugeplanter til at komme med kommentarer. Indsend ogsa gerne billeder af gode løsninger til redaktionen, så vil vi sætte dem på nedenfor artiklen til inspiration.

Kommentarer

Der er 13 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Ukrudtshajen

Rullerenser – hjulhakke – såmaskiner

Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Ukrudt > Fugeplanter i stedet for ukrudt

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider